Sòm 3
1 David t'ap kouri pou Absalon, pitit li, lè li ekri sòm sa a. Seyè, ala anpil lènmi m' yo anpil! Ala anpil moun k'ap leve dèyè m' yo anpil!
En Salme af David, da han flygtede for sin Søn Absalom.
2 Ala anpil moun k'ap pale sou mwen yo anpil! Y'ap di: Aa! Bondye p'ap delivre l'!
HERRE, hvor er mine Fjender mange! Mange er de, som rejser sig mod mig,
3 Men ou menm, Seyè, w'ap toujou pran defans mwen. W'ap fè m' genyen batay la. Ou p'ap kite m' wont devan lènmi m' yo.
mange, som siger om min Sjæl: »Der er ingen Frelse for ham hos Gud!« (Sela)
4 Mwen rele Seyè a ak tout fòs mwen. Li rete sou mòn ki apa pou li a, li reponn mwen.
Men, HERRE, du er et Skjold for mig, min Ære og den, der løfter mit Hoved.
5 Mwen kouche, mwen dòmi, mwen leve anbyen, paske Seyè a ap soutni mwen.
Jeg raaber højlydt til HERREN, han svarer mig fra sit hellige Bjerg. (Sela)
6 Mwen pa pè tout kantite moun sa yo ki sènen m' toupatou.
Jeg lagde mig og sov ind, jeg vaagned, thi HERREN holder mig oppe.
7 Leve non, Seyè! Sove m' non, Bondye mwen! Ou bay tout lènmi m' yo yon souflèt. Ou kase dan mechan yo.
Jeg frygter ikke Titusinder af Folk, som trindt om lejrer sig mod mig.
8 Se ou menm sèl, Seyè, ki ka sove nou. Beni tout pèp ou a.
Rejs dig, HERRE, frels mig, min Gud, thi alle mine Fjender slog du paa Kind, du brød de gudløses Tænder! Hos HERREN er Frelsen; din Velsignelse over dit Folk! (Sela)
