< Sòm 26 >
1 Se yon sòm David. Fè m' jistis, Seyè, paske m'ap viv yon jan ki san repwòch. Mwen mete tout konfyans mwen nan ou, mwen pa janm lage ou.
Av David. Søm meg til min rett, Herre! for eg hev fare fram i mi uskyld, og til Herren hev eg sett mi lit uruggeleg.
2 Fouye m', Seyè. Wè tou sa ki nan kè mwen. Sonde m'. Wè tou sa ki nan lide m',
Prøv meg, Herre, og freista meg, ransaka mine nyro og mitt hjarta!
3 Ou fè m' wè jan ou renmen mwen. M'ap viv yon jan ki dakò ak verite ou la.
For din nåde er for mine augo, og eg ferdast i di sanning.
4 Mwen pa chita ansanm ak moun k'ap bay manti, mwen pa gen anyen pou m' wè ak moun ipokrit.
Eg sit ikkje saman med falske menner og gjeng ikkje inn hjå fule folk.
5 Mwen rayi tout moun k'ap fè sa ki mal. Mwen pa chita ansanm ak mechan yo.
Eg hatar samkoma av illmenne, og hjå dei ugudlege sit eg ikkje.
6 Seyè, m'ap lave men m' pou m' moutre jan m' inonsan, mwen pral pwoche bò lotèl ou a,
Eg tvær mine hender i uskyld og vil gjerne ferdast um ditt altar, Herre,
7 pou m' fè tout moun tande jan m'ap di ou mèsi, pou m' rakonte tout bèl bagay ou yo.
til å kveda lydt med lovsongs røyst og fortelja um alle dine under.
8 Seyè, mwen renmen kay kote ou rete a, kay kote pouvwa ou ye a.
Herre, eg elskar di husvist og den stad der din herlegdom bur.
9 Pa trete m' menm jan ak moun k'ap fè sa ki mal. Pa detwi m' ansanm ak sanginè yo,
Rykk ikkje mi sjæl burt med syndarar eller mitt liv med blodgiruge menner,
10 ansanm ak moun sa yo k'ap fè krim tout tan, ki toujou pare pou achte bouch moun.
som hev skamgjerd i sine hender og si høgre hand full av mutor.
11 Pou mwen menm, m'ap mennen yon lavi ki san repwòch. Delivre m', gen pitye pou mwen.
Men eg fer fram i mi uskyld; løys meg ut og ver meg nådig!
12 M'ap mache byen fèm nan chemen ki pa gen move pa a. M'a fè lwanj Seyè a nan mitan pèp la lè l' reyini.
Min fot stend på slettlende. I samlingarne skal eg lova Herren.