Sòm 139
1 Pou chèf sanba yo. Se yon sòm David. Seyè, ou sonde m', ou konnen ki moun mwen ye.
Til sangmesteren; av David; en salme. Herre, du ransaker mig og kjenner mig.
2 Ou konnen lè m' chita, ou konnen lè m' kanpe. Ou rete byen lwen, ou konnen tou sa k'ap pase nan tèt mwen.
Enten jeg sitter, eller jeg står op, da vet du det; du forstår min tanke langt fra.
3 Mwen te mèt ap mache, mwen te mèt kouche, ou wè m', ou konnen tou sa m'ap fè.
Min sti og mitt leie gransker du ut, og du kjenner grant alle mine veier.
4 Mwen poko menm louvri bouch mwen, ou gen tan konnen tou sa mwen pral di.
For det er ikke et ord på min tunge - se, Herre, du vet det alt sammen.
5 Kote m' vire, ou la bò kote m', w'ap pwoteje m' ak pouvwa ou.
Bakfra og forfra omgir du mig, og du legger din hånd på mig.
6 Konesans ou genyen yo twòp pou mwen. Yo depase m', mwen pa konprann yo.
Å forstå dette er mig for underlig, det er for høit, jeg makter det ikke.
7 Ki bò mwen ta ale pou m' pa jwenn ak ou? Ki bò mwen ta ale pou ou pa wè m' devan je ou?
Hvor skal jeg gå fra din Ånd, og hvor skal jeg fly fra ditt åsyn?
Farer jeg op til himmelen så er du der, og vil jeg rede mitt leie i dødsriket, se, da er du der. (Sheol h7585)
9 Si m' vole ale bò kote solèy leve, osinon si m' al rete bò lòt bò lanmè,
Tar jeg morgenrødens vinger, og vil jeg bo ved havets ytterste grense,
10 l'a ankò, w'ap toujou la pou mennen m', w'ap la pou pwoteje m'.
så fører også der din hånd mig, og din høire hånd holder mig fast.
11 Si mwen di: -Bon! M' pral kache nan fènwa a. M' pral rete kote tout limyè mouri.
Og sier jeg: Mørket skjule mig, og lyset omkring mig bli natt -
12 Fènwa pa fè nwa pou ou. Lannwit klere kou lajounen pou ou. Kit li fènwa, kit li lajounen, se menm bagay pou ou.
så gjør heller ikke mørket det for mørkt for dig, og natten lyser som dagen, mørket er som lyset.
13 Wi, se ou ki fòme tout pati nan kò m', se ou ki ranje yo byen ranje nan vant manman m'.
For du har skapt mine nyrer, du virket mig i min mors liv.
14 M'ap fè lwanj ou, paske ou pa manke fè bèl bagay. Tou sa ou fè se bèl bagay. Mwen konn sa byen.
Jeg priser dig fordi jeg er virket på forferdelig underfull vis; underfulle er dine gjerninger, og min sjel kjenner det såre vel.
15 Ou te konnen tout zo nan kò m', depi lè m' t'ap fòme kote moun pa t' ka wè a, depi lè ou t'ap travay mwen ak ladrès nan fon tè a.
Mine ben var ikke skjult for dig da jeg blev virket i lønndom, da jeg blev kunstig virket i jordens dyp.
16 Depi anvan m' te fèt, tout lavi m' te devan je ou. Tou sa mwen tapral fè te deja ekri nan liv ou, anvan menm mwen te fè yo.
Da jeg bare var foster, så dine øine mig, og i din bok blev de alle opskrevet de dager som blev fastsatt da ikke en av dem var kommet.
17 Bondye, sa ki nan tèt ou twò difisil pou m' konprann, lèfini yo anpil!
Hvor vektige dine tanker er for mig, Gud, hvor store deres summer!
18 Si m' ta vle konte yo, yo ta pi plis pase grenn sab ki bò lanmè. Si m' ta janm rive fin konte yo, mwen p'ap pi konnen ou pase sa.
Vil jeg telle dem, så er de flere enn sand; jeg våkner op, og jeg er ennu hos dig.
19 Bondye, si ou ta vle touye mechan yo! Si ou ta vle fè ansasen yo manyè kite m' an repo!
Gud, gid du vilde drepe den ugudelige, og I blodtørstige menn, vik fra mig -
20 Yo anba chal! Y'ap revòlte kont ou. Y'ap pale ou mal.
de som nevner ditt navn til å fremme onde råd, som bruker det til løgn, dine fiender!
21 Seyè, kouman ou ta vle pou m' pa rayi moun ki rayi ou yo! Kouman ou ta vle pou m' pa gen degoutans pou moun k'ap leve dèyè ou yo?
Skulde jeg ikke hate dem som hater dig, Herre, og avsky dem som reiser sig imot dig?
22 Mwen pa manke rayi yo. Mwen konsidere yo tankou lènmi m'.
Jeg hater dem med et fullkomment hat; de er mine fiender.
23 Sonde m', Bondye! Wè tou sa ki nan kè m'! Fouye m'! Wè tou sa ki nan lide m'!
Ransak mig, Gud, og kjenn mitt hjerte! Prøv mig og kjenn mine mangehånde tanker,
24 Gade wè si m' sou yon move chemen. Mennen m' sou chemen ki la pou tout tan an.
og se om jeg er på fortapelsens vei, og led mig på evighetens vei!
