Sòm 139
1 Pou chèf sanba yo. Se yon sòm David. Seyè, ou sonde m', ou konnen ki moun mwen ye.
Til Sangmesteren. Af David. En Salme. HERRE, du ransager mig og kender mig!
2 Ou konnen lè m' chita, ou konnen lè m' kanpe. Ou rete byen lwen, ou konnen tou sa k'ap pase nan tèt mwen.
Du ved, naar jeg sidder, og naar jeg staar op, du fatter min Tanke i Frastand,
3 Mwen te mèt ap mache, mwen te mèt kouche, ou wè m', ou konnen tou sa m'ap fè.
du har Rede paa, hvor jeg gaar eller ligger, og alle mine Veje kender du grant.
4 Mwen poko menm louvri bouch mwen, ou gen tan konnen tou sa mwen pral di.
Thi før Ordet er til paa min Tunge, se, da ved du det, HERRE, til fulde.
5 Kote m' vire, ou la bò kote m', w'ap pwoteje m' ak pouvwa ou.
Bagfra og forfra omslutter du mig, du lægger din Haand paa mig.
6 Konesans ou genyen yo twòp pou mwen. Yo depase m', mwen pa konprann yo.
At fatte det er mig for underfuldt, for højt, jeg evner det ikke!
7 Ki bò mwen ta ale pou m' pa jwenn ak ou? Ki bò mwen ta ale pou ou pa wè m' devan je ou?
Hvorhen skal jeg gaa for din Aand, og hvor skal jeg fly for dit Aasyn?
Farer jeg op til Himlen, da er du der, reder jeg Leje i Dødsriget, saa er du der; (Sheol h7585)
9 Si m' vole ale bò kote solèy leve, osinon si m' al rete bò lòt bò lanmè,
tager jeg Morgenrødens Vinger, fæster jeg Bo, hvor Havet ender,
10 l'a ankò, w'ap toujou la pou mennen m', w'ap la pou pwoteje m'.
da vil din Haand ogsaa lede mig der, din højre holde mig fast!
11 Si mwen di: -Bon! M' pral kache nan fènwa a. M' pral rete kote tout limyè mouri.
Og siger jeg: »Mørket skal skjule mig, Lyset blive Nat omkring mig!«
12 Fènwa pa fè nwa pou ou. Lannwit klere kou lajounen pou ou. Kit li fènwa, kit li lajounen, se menm bagay pou ou.
saa er Mørket ej mørkt for dig, og Natten er klar som Dagen, Mørket er som Lyset.
13 Wi, se ou ki fòme tout pati nan kò m', se ou ki ranje yo byen ranje nan vant manman m'.
Thi du har dannet mine Nyrer, vævet mig i Moders Liv.
14 M'ap fè lwanj ou, paske ou pa manke fè bèl bagay. Tou sa ou fè se bèl bagay. Mwen konn sa byen.
Jeg vil takke dig, fordi jeg er underfuldt skabt; underfulde er dine Gerninger, det kender min Sjæl til fulde.
15 Ou te konnen tout zo nan kò m', depi lè m' t'ap fòme kote moun pa t' ka wè a, depi lè ou t'ap travay mwen ak ladrès nan fon tè a.
Mine Ben var ikke skjult for dig, da jeg blev skabt i Løndom, virket i Jordens Dyb;
16 Depi anvan m' te fèt, tout lavi m' te devan je ou. Tou sa mwen tapral fè te deja ekri nan liv ou, anvan menm mwen te fè yo.
som Foster saa dine Øjne mig, i din Bog var de alle skrevet, Dagene var bestemt, før en eneste af dem var kommet.
17 Bondye, sa ki nan tèt ou twò difisil pou m' konprann, lèfini yo anpil!
Hvor kostelige er dine Tanker mig, Gud, hvor stor er dog deres Sum!
18 Si m' ta vle konte yo, yo ta pi plis pase grenn sab ki bò lanmè. Si m' ta janm rive fin konte yo, mwen p'ap pi konnen ou pase sa.
Tæller jeg dem, er de flere end Sandet, jeg vaagner — og end er jeg hos dig.
19 Bondye, si ou ta vle touye mechan yo! Si ou ta vle fè ansasen yo manyè kite m' an repo!
Vilde du dog dræbe de gudløse, Gud, maatte Blodets Mænd vige fra mig,
20 Yo anba chal! Y'ap revòlte kont ou. Y'ap pale ou mal.
de, som taler om dig paa Skrømt og sværger falsk ved dit Navn.
21 Seyè, kouman ou ta vle pou m' pa rayi moun ki rayi ou yo! Kouman ou ta vle pou m' pa gen degoutans pou moun k'ap leve dèyè ou yo?
Jeg hader jo dem, der hader dig, HERRE, og væmmes ved dem, der staar dig imod;
22 Mwen pa manke rayi yo. Mwen konsidere yo tankou lènmi m'.
med fuldt Had hader jeg dem, de er ogsaa mine Fjender.
23 Sonde m', Bondye! Wè tou sa ki nan kè m'! Fouye m'! Wè tou sa ki nan lide m'!
Ransag mig, Gud, og kend mit Hjerte, prøv mig og kend mine Tanker!
24 Gade wè si m' sou yon move chemen. Mennen m' sou chemen ki la pou tout tan an.
Se, om jeg er paa Smertens Vej, og led mig paa Evigheds Vej!
