< Sòm 129 >
1 Se yon chante pou yo chante lè y'ap moute lavil Jerizalèm. Nou menm, pèp Izrayèl se pou nou rekonèt sa: Yo te fè nou pase kont mizè nou depi nou te jenn.
(Sang til Festrejserne.) De trængte mig hårdt fra min ungdom - så siger Israel
2 Wi, depi nou te jenn, yo te fè nou pase kont mizè nou, men yo pa t' janm rive mete pye sou kou nou.
de trængte mig hårdt fra min Ungdom, men kued mig ikke.
3 Yo tonbe sou do nou, ou ta di moun k'ap bat tè pou plante.
Plovmænd pløjed min Ryg, trak lange Furer;
4 Men, Seyè a pa nan patipri, li koupe kòd mechan yo te pase nan kou nou.
retfærdig er HERREN, han overskar de gudløses Reb.
5 Moun ki pa vle wè moun Siyon yo, se pou yo wont, se pou yo fè bak.
Alle, som hader Zion, skal vige med Skam,
6 Se pou yo tankou plant k'ap pouse arebò glasi: y'ap cheche anvan menm yo donnen.
blive som Græs på Tage, der visner, førend det skyder Strå,
7 Moun k'ap ranmase rekòt p'ap okipe yo menm, moun k'ap antre rekòt la p'ap mete yo nan pakèt li.
og ikke fylder Høstkarlens Hånd og Opbinderens Favn;
8 Moun k'ap pase bò la yo p'ap di: -Se pou Seyè a beni nou! N'ap beni ou nan non Seyè a!
Folk, som går forbi, siger ikke: "HERRENs Velsignelse over eder! Vi velsigner eder i HERRENs Navn!"