Sòm 129

1 Se yon chante pou yo chante lè y'ap moute lavil Jerizalèm. Nou menm, pèp Izrayèl se pou nou rekonèt sa: Yo te fè nou pase kont mizè nou depi nou te jenn.

Sang til Festrejserne.

2 Wi, depi nou te jenn, yo te fè nou pase kont mizè nou, men yo pa t' janm rive mete pye sou kou nou.

De trængte mig haardt fra min Ungdom — saa sige Israel — de trængte mig haardt fra min Ungdom, men kued mig ikke.

3 Yo tonbe sou do nou, ou ta di moun k'ap bat tè pou plante.

Plovmænd pløjed min Ryg, trak lange Furer;

4 Men, Seyè a pa nan patipri, li koupe kòd mechan yo te pase nan kou nou.

retfærdig er HERREN, han overskar de gudløses Reb.

5 Moun ki pa vle wè moun Siyon yo, se pou yo wont, se pou yo fè bak.

Alle, som hader Zion, skal vige med Skam,

6 Se pou yo tankou plant k'ap pouse arebò glasi: y'ap cheche anvan menm yo donnen.

blive som Græs paa Tage, der visner, førend det skyder Straa,

7 Moun k'ap ranmase rekòt p'ap okipe yo menm, moun k'ap antre rekòt la p'ap mete yo nan pakèt li.

og ikke fylder Høstkarlens Haand og Opbinderens Favn;

8 Moun k'ap pase bò la yo p'ap di: -Se pou Seyè a beni nou! N'ap beni ou nan non Seyè a!

Folk, som gaar forbi, siger ikke: »HERRENS Velsignelse over eder! Vi velsigner eder i HERRENS Navn!«