< Sòm 124 >

1 Se yon chante David pou yo chante lè y'ap moute lavil Jerizalèm. Si Seyè a pa t' kanpe pou nou, ki jan sa ta ye! Se pou pèp Izrayèl la rekonèt sa.
Sang til Festrejserne. Af David. Havde HERREN ej været med os — saa sige Israel —
2 Wi, si Seyè a pa t' kanpe pou nou, lè moun yo te leve dèyè nou an,
havde HERREN ej været med os, da Mennesker rejste sig mod os,
3 yo ta vale nou tou vivan, lè yo te move sou nou an.
saa havde de slugt os levende, da deres Vrede optændtes mod os;
4 Dlo ta kouvri nou, lavalas ta pase sou nou.
saa havde Vandene overskyllet os, en Strøm var gaaet over vor Sjæl,
5 Wi, lavalas ta pote nou ale.
over vor Sjæl var de gaaet, de vilde Vande.
6 Ann fè lwanj Seyè a ki pa kite lènmi nou yo devore nou.
Lovet være HERREN, som ej gav os hen, deres Tænder til Rov!
7 Nou chape tankou yon ti zwezo ki chape soti nan pèlen chasè. Fil pèlen an kase. Nou chape, n' ale.
Vor Sjæl slap fri som en Fugl af Fuglefængernes Snare, Snaren reves sønder, og vi slap fri.
8 Se Seyè a k'ap pote nou sekou, se li menm ki fè syèl la ak latè a.
Vor Hjælp er HERRENS Navn, Himlens og Jordens Skaber.

< Sòm 124 >