Sòm 121

1 Se yon chante pou yo chante lè y'ap moute lavil Jerizalèm. Mwen leve je m', mwen gade mòn yo, mwen di: -Ki bò m'a jwenn sekou?

Jeg opløfter mine Øjne til Bjergene; hvorfra skal min Hjælp komme?

2 Sekou mwen soti nan men Seyè a. Se li menm ki fè syèl la ak latè a.

Min Hjælp kommer fra Herren, som skabte Himmelen og Jorden.

3 Li p'ap kite pye ou chape, moun k'ap veye sou ou a p'ap janm dòmi.

Han tillade ikke din Fod at snuble, og han, som bevarer dig, slumre ikke!

4 Moun k'ap veye sou pèp Izrayèl la p'ap kabicha, li p'ap dòmi.

Se, han slumrer ikke og sover ikke, han, som bevarer Israel!

5 Se Seyè a k'ap veye sou ou, l'ap kanpe bò dwat ou tankou lonbraj ou. Se li ki tout pwoteksyon ou.

Herren er den, der bevarer dig; Herren er din Skygge ved din højre Haand.

6 Lajounen, solèy la p'ap fè ou anyen, lannwit, lalin lan p'ap fè ou anyen.

Solen skal ikke stikke dig om Dagen eller Maanen om Natten.

7 Seyè a ap pwoteje ou pou anyen pa rive ou, li p'ap kite anyen rive ou.

Herren skal bevare dig fra alt ondt, han skal bevare din Sjæl.

8 L'ap pwoteje ou kit w'ap antre, kit w'ap soti, depi koulye a ak pou tout tan.

Herren skal bevare din Udgang og din Indgang fra nu af og indtil evig Tid.