Sòm 102
1 Lapriyè yon moun ki anba tray. Li pa kapab sipòte ankò. L'ap rakonte Bondye ka li. Seyè, koute m' non lè m'ap lapriyè, se pou rèl mwen rive nan zòrèy ou.
En elendigs Bøn, naar han forsmægter og udøser sin Klage for Herrens Ansigt.
2 Pa vire do ban mwen lè mwen nan traka. Panche zòrèy ou bò kote m'. Prese vin reponn mwen lè m'ap rele ou.
Herre! hør min Bøn og lad mit Raab komme til dig.
3 Lavi m' ap disparèt tankou lafimen. Mwen gen yon lafyèb nan zo.
Skjul ikke dit Ansigt for mig paa den Dag, jeg er i Angest; bøj dit Øre til mig; paa den Dag jeg paakalder, skynd dig og bønhør mig!
4 Mwen anba gwo kou. Mwen tankou zèb koupe k'ap cheche. Mwen sitèlman boulvèse, mwen pa menm chonje manje.
Thi mine Dage ere gaaede op i Røg, og mine Ben ere brændte som et Brandsted.
5 Mwen tounen zo ak po tèlman m'ap plenn.
Mit Hjerte er rammet og tørret som en Urt; thi jeg har glemt at æde mit Brød.
6 Mwen sanble yon tako savann, mwen tankou frize ki rete nan vye kay kraze.
Formedelst mine Klageraab hænge mine Ben ved mit Kød.
7 Mwen pa ka dòmi, mwen tankou yon zwezo ki pou kont li sou yon do kay.
Jeg er bleven lig en Rørdrum i Ørken; jeg er bleven som en Ugle i det øde.
8 Tout lajounen lènmi m' yo ap joure m'. Moun k'ap pase m' nan rizib yo pran non m' sèvi jouman.
Jeg vaager og er bleven som en enlig Spurv paa Taget.
9 Se sann dife ki tout manje m'. Dlo nan je m' fè yon sèl ak dlo m'ap bwè.
Mine Fjender have haanet mig den ganske Dag, de, som rase imod mig, sværge ved mig.
10 Ou sitèlman ankòlè, ou sitèlman fache, ou pran m', ou voye m' jete byen lwen.
Thi jeg har tæret Aske som Brød og blandet min Drik med Graad
11 Kò m' ap tchoule tankou solèy k'ap kouche. M'ap cheche tankou zèb.
for din Vredens og din Fortørnelses Skyld; thi du løftede mig op og kastede mig bort.
12 Men ou menm, Seyè, w'ap gouvènen pou tout tan. Pitit an pitit y'ap chonje non ou!
Mine Dage are som en Skygge, der hælder, og jeg tørres som en Urt.
13 W'a leve, w'a gen pitye pou lavil Siyon an, paske li lè pou ou gen pitye pou li. Jou a rive.
Men du, Herre! bliver evindelig, og din Ihukommelse fra Slægt til Slægt.
14 Moun k'ap sèvi ou yo renmen lavil Siyon an. Kè yo fè yo mal pou yo wè jan l'ap fini.
Du vil gøre dig rede, du vil forbarme dig over Zion; thi det er paa Tide, at du er den naadig; thi den bestemte Tid er kommen.
15 Lè sa a, moun lòt nasyon yo va gen krentif pou Seyè a, tout wa ki sou latè va pè bèl pouvwa li.
Thi dine Tjenere hænge med Behag ved dens Stene, og de have Medynk med dens Støv.
16 Seyè a va rebati lavil Siyon, l'a fè wè jan li gen pouvwa.
Og Hedningerne skulle frygte Herrens Navn, og alle Kongerne paa Jorden din Ære;
17 L'a pran ka moun ki san sekou yo lè y'a lapriyè, wi, li p'ap meprize lapriyè yo.
thi Herren har bygget Zion og har ladet sig se i sin Herlighed.
18 Se pou yo ekri sa pou timoun k'ap vini yo ka konnen l', pou timoun ki poko fèt yo ka fè lwanj li.
Han har vendt sit Ansigt til den enliges Bøn og ikke foragtet deres Bøn.
19 Seyè a rete anwo nan kay ki apa pou li a, li gade anba, li rete anwo nan syèl la, l'ap gade sou latè,
Dette skal skrives for den kommende Slægt; og det Folk, som skabes, skal love Herren.
20 pou l' tande jan prizonye yo ap plenn, pou l' delivre moun yo kondannen amò yo.
Thi han saa ned fra sin Helligdoms Højsæde; Herren saa fra Himmelen til Jorden
21 Konsa, moun va nonmen non Seyè a nan tout lavil Siyon an. Y'a fè lwanj li nan lavil Jerizalèm,
for at høre den bundnes Jamren, for at løse Dødsens Børn,
22 lè tout nasyon yo ak tout gouvènman ki sou latè yo va sanble pou sèvi Seyè a.
for at de kunde forkynde Herrens Navn i Zion og hans Pris i Jerusalem,
23 Mwen te jenn gason toujou lè Seyè a kraze kouraj mwen: li koupe sou lavi m'.
naar Folkene samles til Hobe og Rigerne til at tjene Herren.
24 Mwen di: Bondye mwen, ou menm k'ap viv pou tout tan, pa pran m' koulye a. Mwen jenn gason toujou.
Han har ydmyget min Kraft paa Vejen, han har forkortet mine Dage.
25 Se ou menm, Seyè, ki te kreye latè nan tan lontan. Se avèk men ou ou te fè syèl la.
Jeg siger: Min Gud! tag mig ikke bort midt i mine Dage, dine Aar vare fra Slægt til Slægt.
26 Yo gen pou yo disparèt, men ou menm w'ap toujou la. Yo gen pou yo vin vye tankou rad. W'ap chanje yo tankou yo chanje rad, w'a mete yo sou kote.
Du grundfæstede fordum Jorden, og Himlene er dine Hænders Gerning.
27 Men ou menm, ou p'ap janm chanje, ou p'ap janm mouri.
De skulle forgaa; men du bestaar; og de skulle alle blive gamle som et Klædebon; du skal omskifte dem som en Klædning, og de omskiftes.
28 Pitit sèvitè ou yo va rete nan peyi a san danje. Pitit pitit yo va toujou viv devan je ou.
Men du er den samme, og dine Aar faa ingen Ende. Dine Tjeneres Børn skulle fæste Bo, og deres Sæd skal stadfæstes for dit Ansigt.
