Pwovèb 29
1 Moun k'ap fè tèt di lè y'ap rale zòrèy yo, se moun k'ap rete konsa y'ap tonbe san yo pa ka leve ankò.
Ein mann som etter mykje refsing endå er ein stivnakke, vil brått verta broten ulækjeleg sund.
2 Lè se moun serye ki chèf, pèp la kontan. Men, lè se yon mechan k'ap gouvènen, pèp la nan lapenn.
Når rettferdige aukar i tal, då gled seg folket, men når gudlaus mann kjem til styre, sukkar folket.
3 W'ap fè kè papa ou kontan si ou toujou ap chache bon konprann. Moun k'ap frekante jennès, se lajan l' l'ap gaspiye.
Den som elskar visdom, gled sin far, men den som gjeng i lag med skjøkjor, øyder eiga si.
4 Lè yon wa pa nan patipri, peyi a kanpe byen fèm. Men, depi yon chèf nan resevwa lajan sou kote, se fini l'ap fini ak peyi a.
Ein konge held landet sitt uppe med rett, men ein skattekrevjar legg det i øyde.
5 Moun k'ap flate moun, se yon pèlen y'ap pare sou wout yo.
Ein mann som smeikjer for næsten sin, breider ut eit net for føterne hans.
6 Moun mechan pran nan mechanste y'ap fè. Men, moun ki mache dwat yo gen kè kontan, y'ap fè fèt.
Ein vond manns misgjerd er snara for honom, men rettferdig mann fegnast og gled seg.
7 Moun ki mache dwat konnen pou l' respekte dwa pòv malere. Men, mechan an pa konnen bagay konsa.
Den rettferdige syter for stakarens sak, den gudlause hev ikkje greida på noko.
8 Moun ki pa gen respè pou lòt ap mache simen kont nan tout peyi a. Men moun ki gen konprann konnen pou l' kontwole tèt li lè li fache.
Spottarar øser upp ein by, men vismenner stiller vreiden.
9 Lè moun ki gen konprann al nan leta ak moun fou, fache pa fache anyen p'ap regle.
Når vismann fører sak mot dåren, vert dåren sinna og lær, og kann’kje vera still.
10 Depi yon moun serye, ansasen pa vle wè li. Men, moun ki mache dwat yo ap pwoteje l'.
Dei blodfuse hatar ein skuldlaus mann, og stend dei ærlege etter livet.
11 Lè moun fou ankòlè, li di sa ki vin nan bouch li. Men, moun ki gen bon konprann kontwole bouch li.
Alt sitt sinne slepper dåren ut, men vismannen døyver det til slutt.
12 Lè yon chèf renmen tripotay, se mechan ase k'ap sèvi avè l'.
Agtar ein hovding på lygneord, er alle hans tenarar nidingar.
13 Gen yon bagay ni pòv la ni moun k'ap peze l' la gen ansanm: se Bondye ki bay ni yonn ni lòt je pou yo wè.
Fatigmann og valdsmann råkast, Herren gjev deim båe augneljos.
14 Lè yon wa pran kòz malere yo pou l' defann dwa yo san patipri, wa sa a la pou l' gouvènen lontan.
Ein konge som dømer småfolk rett, hans kongsstol stend æveleg fast.
15 Baton ki korije timoun ap ba yo konprann. Men, timoun yo kite fè sa yo pito gen pou fè manman yo wont.
Ris og age gjev visdom, men ein agelaus gut fører skam yver mor si.
16 Lè mechan an rive chèf nan yon peyi, gen plis mechanste k'ap fèt. Men, moun k'ap mache dwat yo va wè jan mechan yo ap tonbe.
Når dei gudlause aukar, so aukar syndi, men dei rettferdige skal sjå med lyst på deira fall.
17 Korije pitit gason ou lan, li p'ap ba ou tèt chaje. L'a fè kè ou kontan.
Aga son din, so vil han vera deg til hugnad og gjeva lostemat til sjæli di.
18 Lè pa gen moun ki pou fè pèp la konnen sa pou l' fè, pèp la an debandad nèt. Men, ala bon sa bon pou moun k'ap fè sa lalwa mande!
Utan profetsyn vert folket vilt, men sæl er den som held lovi.
19 Pale anpil p'ap korije esklav. Menm lè li konprann, se pa sa k'ap fè l' obeyi.
Med ord let trælen seg ikkje tukta, for han skynar deim vel, men bryr seg’kje um deim.
20 Gen plis espwa pou yon moun ki san konprann pase pou yon moun k'ap prese pale san kalkile.
Ser du ein mann som er snar til å tala, dåren gjev større von enn han.
21 Lè ou mou ak yon esklav depi li tou piti, rive yon lè l'ap konprann se pitit ou li ye.
Kjæler du trælen upp frå hans ungdom, vil han vanvyrda deg til slutt.
22 Moun ki ankòlè fasil toujou ap fè bagay yo pa dwe fè. Moun ki gen san wo toujou nan goumen.
Sinna mann valdar trætta, og brålyndt mann gjer mang ei misgjerd.
23 Awogans fè moun pèdi pye. Men, y'ap respekte moun ki soumèt devan Bondye.
Mannsens ovmod fører til fall, men den audmjuke vinn seg æra.
24 Moun ki konplis yon vòlò, se moun ki rayi tèt li. Si li denonse vòlò a, y'ap pini l'. Si li pa denonse l', madichon Bondye ap tonbe sou li.
Den som helar med tjuven, hatar sitt liv, han høyrer dei tek han i eid, men gjev ingi vitring.
25 Si ou pè sa moun ap di, ou antrave. Men, si ou mete konfyans ou nan Seyè a, ou pa bezwen pè anyen.
Manne-rædsla legg snaror, men den som lit på Herren, vert berga.
26 Anpil moun ap kouri dèyè favè chèf. Men, se Bondye k'ap jije tout moun san patipri.
Mange vil te seg fram for ein styrar, men frå Herren fær kvar mann sin rett.
27 Moun ki mache dwat pa vle wè mechan. Mechan pa vle wè moun k'ap mache dwat.
Ein styggedom for rettferdige er ein urettferdig mann, og ein styggedom for den gudlause er den som fer ærleg fram.
