< Pwovèb 23 >
1 Lè chèf envite ou manje sou menm tab ak li, pa janm bliye ki moun li ye.
Når du sit til bords hjå ein hovding, so agta vel på kven du hev fyre deg,
2 Si ou se yon moun ki gen bon lapeti, kontwole bouch ou.
og set ein kniv på strupen din, um mathugen din er stor.
3 Pa pote lanvi sou bon ti manje l'ap ofri ou yo. Se ka yon pèlen li tann pou ou.
Fys ikkje etter hans lostemat, for det er dårande føda.
4 Pa touye tèt ou ap kouri dèyè lajan pou ou vin rich. Wete lide ou sou sa.
Mød deg ei med å verta rik, lat fara den klokskapen din!
5 Paske, anvan ou bat je ou, li gen tan disparèt. Ou ta di lajan gen zèl. Li rete konsa, li vole, li ale.
Lat ei augo fljuga til det som kverv, for det gjer seg vengjer, det er visst, som ein ørn som flyg til himmels.
6 Pa chita pou ou manje sou menm tab ak moun ki tikoulout. Pa pote lanvi sou manje l'ap ofri ou.
Et ikkje brød hjå den som misunner deg, og fys ikkje etter hans lostemat!
7 Li chich ata ak tèt pa li, ale wè avè ou. L'ap di ou: Manje non, monchè! Bwè non! Men se pa ak tout kè li l'ap di ou sa.
For som han reknar ut i sjæli si, soleis er han. «Et og drikk!» han segjer til deg, men hjarta hans er ikkje med deg.
8 W'a vonmi tou sa ou te manje a. Tout bèl pawòl ou te di l' yo p'ap sèvi ou anyen.
For biten din som du hev ete, lyt du spy upp att, og du hev spilt dine fagre ord.
9 Pa chache fè yon moun san konprann konprann anyen. Li p'ap tande anyen nan sa w'ap di l' la. Lèfini, l'ap meprize ou met sou li.
For øyro på dåren skal du ikkje tala, for han vanvyrder visdommen i dine ord.
10 Pa janm deplase bòn tè kote yo te ye depi lontan an. Pa antre sou jaden ki pou timoun san papa.
Flyt ikkje gamall merkestein, og kom ei inn på åkrane åt faderlause.
11 Se Bondye k'ap defann yo, li gen anpil pouvwa. L'a plede kòz yo kont ou.
For deira målsmann er sterk, han skal føra saki deira imot deg.
12 Mete tèt ou an plas lè y'ap moutre ou kichòy. Louvri zòrèy ou lè yon moun ki gen konesans ap pale.
Vend hjarta ditt til age og øyro dine til kunnskaps ord!
13 Ou pa bezwen pè bat yon timoun. Yon bèl kal, sa p'ap touye l'.
Lat ikkje guten vera utan age! Slær du han med riset, skal han ikkje døy.
14 Okontrè, si ou bat li, w'a sove nanm li pou l' pa mouri. (Sheol )
Du slær han med riset, og sjæli hans bergar du frå helheim. (Sheol )
15 Pitit mwen, si ou gen bon konprann, mwen p'ap manke kontan.
Son min, vert hjarta ditt vist, so gled seg og mitt hjarta,
16 M'a kontan anpil lè m'a tande bon pawòl k'ap soti nan bouch ou.
og nyro mine fegnast når lipporn’ dine talar det som rett er.
17 Pa pote lanvi sou moun k'ap fè sa ki mal. Nan tou sa w'ap fè, toujou gen krentif pou Bondye.
Lat ikkje hjarta ditt misunna syndarar, men stræva stødt etter gudlegdom.
18 Paske gen denmen. Se pa pou gremesi w'ap tann sa w'ap tann lan.
For då er du viss på ei framtid, og di von skal ei verta til inkjes.
19 Louvri zòrèy ou, gason mwen, pou ou ka gen bon konprann, pou ou ka mache dwat. Kalkile byen kote w'ap mete pye ou, pou ou ka mache dwat.
Høyr du, son min, og vert vis, og lat hjarta ditt ganga beint fram på vegen.
20 Pa fè zanmi avèk moun k'ap bwè twòp, ak moun k'ap fè safte.
Ver ikkje med millom vindrikkarar, millom deim som foret seg på kjøt.
21 Paske moun k'ap fè metye bwè ak moun ki afre ap vin pòv. Si ou pase tout tan ou ap dòmi, talè konsa w'ap mache yon men devan yon men dèyè.
For drikkar og storetar fatig vert, og svevn gjev fillor for klæde.
22 Pitit mwen, koute papa ou ki fè ou. Pa meprize manman ou lè li fin granmoun.
Høyr på far din som avla deg, og vanvyrd ei mor di når ho vert gamall!
23 Verite, konesans, lespri ak bon konprann, se bagay ou mèt peye chè pou ou genyen. Men, pa janm vann sa.
Kjøp sanning og sel henne ikkje, visdom og age og vit.
24 Papa ki gen yon pitit k'ap mache dwat ap toujou kontan. Manman ki fè yon pitit ki gen bon konprann ap toujou gen kè kontan.
Storleg fegnast far til den rettferdige, og den som fær ein vis son, skal få gleda av han.
25 Fè kè papa ou ak manman ou kontan. Fè kè manman ki fè ou la kontan.
Lat far din og mor di gleda seg, og ho som fødde deg, fegnast.
26 Pitit mwen, louvri zòrèy ou pou tande sa m'ap di ou. Louvri je ou byen pou ou wè jan m'ap viv.
Son min, gjev meg hjarta ditt, og lat dine augo lika vegarne mine.
27 Fanm jennès se tankou yon twou pèlen, fanm adiltè se tankou yon pi jis jis.
For skjøkja er som djupe gravi og den framande kona som tronge brunnen,
28 Tankou vòlò, y'ap pare pèlen pou ou. Yo fè anpil gason pèdi tèt yo.
ja, ho ligg på lur som ein ransmann, og ho aukar talet på utrue folk.
29 Ki moun ki nan tèt chaje, ki nan lapenn? Ki moun ki toujou nan kont, ki tou tan ap plenyen? Ki moun k'ap pran kou san rezon, ki gen je yo tou wouj?
Kven hev sorg? Kven hev sut? Kven hev dragsmål? Kven hev klagemål? Kven hev sjølvvalde sår? Kven hev dimsynte augo?
30 Se moun k'ap bwè twòp gwòg, moun k'ap kouri dèyè tranpe.
Dei som drygjer lenge hjå vinen, dei som kjem og smakar på mjøden.
31 Pa kite bweson pran nanm ou, ou te mèt wè jan li bèl, jan li klè nan vè a. Lè ou bwè l', li desann dous nan gòj ou.
Sjå ikkje på vinen kor han raudnar, kor vænt han smiler i staupet! lett renn han ned.
32 Men, pita ou santi se tankou yon move sèpan ki mòde ou, yon sèpan aspik ki pike ou.
Men sidan han sting som ein slange og høgg som ein orm.
33 W'ap wè tout bagay ap vire devan je ou, w'ap depale.
Då skal augo dine sjå rare syner, og hjarta ditt talar tull og tøv.
34 W'ap santi tankou si ou te sou lanmè: w'ap tankou si ou te sou tèt yon ma batiman.
Du vert som låg du i havsens djup, eller låg i toppen av mastri.
35 Lè sa a w'a di: Gen lè yo bat mwen, mwen pa santi sa. Gen lè yo te ban m' kou, mwen pa konn sa. Kilè m'a leve la a? Mwen ta pran yon ti kou ankò.
«Dei slo meg, men det gjorde’kje vondt, dei banka meg, men eg kjende det ikkje. Når skal eg vakna? Eg vil få tak i endå meir.»