Pwovèb 17
1 Pito ou manje yon grenn bannann chèch ak kè poze pase pou ou fè gwo fèt nan mitan dezagreman.
Betre er ein turr brødmole med ro attåt enn huset fullt av høgtidskost med trætta til.
2 Yon esklav ki gen konprann va chèf sou yon pitit ki fè papa l' wont. L'a jwenn pa l' nan eritaj papa a tankou tout pitit.
Den kloke tenar skal råda yver ein uvisleg son, og millom brøder fær han skifta arv.
3 Se dife sèl ki ka fè ou konnen si lò osinon ajan ou genyen an se bon kalite. Konsa tou, se Seyè a sèl ki konnen sa ki nan kè moun.
Diglen røyner sylvet og omnen gullet, men den som røyner hjarto, det er Herren.
4 Mechan yo toujou prèt pou koute moun k'ap di move pawòl. Zòrèy mantò yo toujou louvri pou koute moun k'ap bay manti.
Den vonde lyder på vondskapslippa, ljugaren lyder på tyningstunga.
5 Lè w'ap pase yon pòv malere nan betiz, se Bondye ki fè l' la w'ap derespekte. Moun ki kontan lè malè rive yon lòt, Bondye ap pini l'.
Spear du den fatige, so spottar du hans skapar, den som gled seg yver ulukka, skal få si refsing.
6 Pitit pitit se rekonpans granmoun. Manman ak papa se kontantman pitit.
Ein krans for dei gamle er barneborn, og ei æra for borni er federne deira.
7 Yon moun sòt pa ka di anyen ki bon. Konsa tou, yon moun serye pa nan bay manti.
Det høver ikkje for ein dåre å tala store ord, enn mindre for ein fagnamann å ljuga.
8 Moun ki sèvi ak lajan pou pran tèt moun konprann lajan se wanga. Yo kwè se pou yo reyisi nan tou sa y'ap fè.
Gåva er ein glimestein for den som fær ho; kvar ho vender seg, der fær ho framgang.
9 Si ou vle moun renmen ou, padonnen lè yo fè ou mal. Si w'ap mache repete bagay moun fè ki mal, w'ap mete zanmi dozado.
Søkjer du kjærleik, skyler du misgjerd, men riv du upp att ei sak, skil ven frå ven.
10 Lè ou fè yon moun ki gen konprann repwòch, sa touche kè l'. Men, ata san kout baton p'ap chanje yon moun sòt.
Vondord gjer meir på den vituge enn hundrad hogg på dåren.
11 Mechan toujou ap fè rebelyon, men y'a voye yon sanmanman regle avè l'.
Berre upprør søkjer den vonde, men ein hard bodberar vert send imot han.
12 Pito ou kontre ak yon manman lous k'ap chache pitit li pase pou ou tonbe sou yon moun fou foli moute.
Møt heller ei binna som hev mist sine ungar enn ein dåre med narreskapen hans!
13 Si ou aji mal avèk moun ki fè ou byen, malè ap toujou rive lakay ou.
Den som løner godt med vondt, frå hans hus skal ikkje det vonde vika.
14 Lè yon kont pete, se tankou dlo ki kase dig kannal. Anvan batay mete pye, chape kò ou.
Å taka til med strid er som å sleppa vatn ut, haldt difor upp med trætta fyrr nokon gliser med tennerne!
15 Se de kalite moun Seyè a pa ka sipòte: moun k'ap kondannen inonsan ak moun k'ap pran pou mechan yo.
Den som frikjenner ein ugudleg og den som domfeller ein rettferdig, dei er båe tvo ein styggedom for Herren.
16 Yon moun sòt te mèt gen kont lajan nan men l', li p'ap janm ka gen konesans. Li pa gen konprann.
Kva skal pengar i handi på dåren? Å kjøpa visdom hev han’kje vit til.
17 Yon bon zanmi p'ap janm trayi. Jou malè l'ap tankou yon frè pou ou.
Venen elskar alltid, og bror vert fødd til hjelp i naud.
18 Fòk yon moun pèdi tèt li nèt pou l' garanti dèt yon lòt moun.
Ein vitlaus mann er den som handtekst, som gjeng i borg hjå grannen sin.
19 Moun ki renmen chache kont renmen fè sa ki mal. Moun k'ap pale avèk awogans, se moun k'ap mache ak sèkèy yo anba bra yo.
Den som elskar trætta, elskar misgjerning, den som byggjer døri si høg, søkjer fall.
20 Yon moun ki pa gen bon lide nan tèt li p'ap janm gen kè kontan. Moun ki gen move lang ap toujou nan traka.
Den som hev eit rangt hjarta, vinn ikkje lukka, og den som forvender tunga si, fell i ulukka.
21 Se lapenn pou yon papa ki fè yon pitit ki san konprann. Papa yon pitit sòt p'ap janm gen kè kontan.
Den som avlar eit narr, fær sorg, og ikkje gled seg far til ein dåre.
22 Kè kontan bay lasante. Men, lè ou kagou, w'ap deperi sou pye.
Gladværugt hjarta gjev lækjedom god, men nedslege mod fær beini te visna.
23 Malveyan pran lajan nan men moun pou enpoze jistis fèt.
Gudlaus mann tek gåva i løynd til å bøygja rettargangen.
24 Yon moun ki gen bon konprann toujou ap chache konesans. Men, moun sòt pa konn sa li vle.
Den vituge hev visdom for augo, men dåren hev augo ved heimsens ende.
25 Yon timoun ki san konprann, se chagren pou papa l', se gwo lapenn pou manman l' ki fè l'.
Uvitug son er til gremme for far sin, og beisk sorg for henne som fødde’n.
26 Se pa jistis pou inonsan peye pou koupab. Pa gen jistis lè yo bat moun ki pa fè mal.
Det er’kje godt at og rettferdige fær refsing, og ei at fagna folk fær slag for det som rett er.
27 Moun ki gen konesans pa nan pale anpil. Moun ki rete dousman se moun ki gen konprann.
Den skynsame sparer på ordi, og den vituge mann er kald i hugen.
28 Moun ki gen lespri pa janm cho pou pale. Men moun sòt, lè yo rete ak bouch yo fèmen, yo pase pou moun ki gen konprann.
Um dåren tagde, gjekk han og for vismann, og for ein vitug mann når han heldt munn.
