Jòb 19
1 Jòb pran lapawòl, li di konsa:
Da tok Job til orde og sa:
2 -Manyè sispann vire lòlòj mwen non! Manyè sispann kraze kouraj mwen ak tout pawòl sa yo?
Hvor lenge vil I bedrøve min sjel og knuse mig med ord?
3 Tout tan n'ap plede joure m', n'ap trennen m' nan labou. Nou pa wont jan n'ap malmennen m' la a?
Det er nu tiende gang I håner mig og ikke skammer eder ved å krenke mig.
4 Menm si mwen ta fè sa m' pa t' dwe fè, ki jan pou sa ta ka fè nou mal?
Har jeg virkelig faret vill, da blir min villfarelse min egen sak.
5 Nou konprann nou pi bon pase m'. Nou di se paske mwen antò kifè m'ap pase tray sa a.
Vil I virkelig ophøie eder over mig og vise mig at min vanære har rammet mig med rette?
6 Nou pa wè se Bondye k'ap manyen avè m'. Se li menm ki pran m' nan pèlen.
Så vit da at Gud har gjort mig urett og satt sitt garn omkring mig!
7 Si m' rele anmwe ansasen, pesonn p'ap reponn. Si m' mande jistis, pesonn p'ap kanpe pou defann mwen.
Se, jeg roper: Vold! - men jeg får intet svar; jeg skriker om hjelp, men det er ingen rett å få.
8 Bondye bare tout chemen devan mwen. M' pa ka pase. Li fè m' wè tou nwa devan mwen.
Min vei har han stengt, så jeg ikke kommer frem, og over mine stier legger han mørke.
9 Li fè yo ban m' move non. Li fè m' pèdi tout byen m'.
Min ære har han avklædd mig og tatt bort kronen fra mitt hode.
10 Li minen m' tout jan. M'ap deperi. Li wete tout espwa m'. Mwen tankou yon pyebwa yo derasinen.
Han bryter mig ned på alle kanter, så jeg går til grunne, og han rykker op mitt håp som et tre.
11 Bondye ankòlè nèt sou mwen. Li konsidere m' tankou yon lènmi.
Han lar sin vrede brenne mot mig og akter mig som sin fiende.
12 Li voye yon bann malè sou mwen yon grenn kou, tankou yon lame k'ap atake m'. Yo rive sou mwen san m' pa wè sa. Yo sènen m' anndan lakay mwen.
Hans hærflokker kommer alle sammen og rydder sig vei mot mig, og de leirer sig rundt om mitt telt.
13 Bondye fè frè m' yo renka kò yo sou mwen. Zanmi m' yo kouri pou mwen.
Mine brødre har han drevet langt bort fra mig, og mine kjenninger er blitt aldeles fremmede for mig.
14 Tout fanmi mwen yo, tout bon zanmi m' yo disparèt. Moun mwen te konn resevwa lakay mwen bliye m'.
Mine nærmeste holder sig borte, og mine kjente har glemt mig.
15 Ata sèvant lakay mwen pa rekonèt mwen. Pou yo, yo pa janm konnen m'.
Mine husfolk og mine tjenestepiker akter mig for en fremmed; jeg er en utlending i deres øine.
16 Si mwen rele yon domestik, li pa reponn mwen. Mwen te mèt lapriyè nan pye l', li pa okipe m'.
Kaller jeg på min tjener, så svarer han ikke; med egen munn må jeg bønnfalle ham.
17 Madanm mwen pa ka pran sant mwen. Ata pwòp pitit mwen yo pè pwoche bò kote m'.
Min ånde er motbydelig for min hustru, og min vonde lukt for min mors sønner.
18 Tout timoun ap pase m' nan betiz. Si m' fè yon ti kanpe, yo pase m' nan tenten.
Endog barn forakter mig; vil jeg reise mig, så taler de mot mig.
19 Pi bon zanmi m' yo ap gade m' ak degoutans. Sa m' pi renmen yo ap pale sou do m'.
Alle mine nærmeste venner avskyr mig, og de jeg elsket, har vendt sig mot mig.
20 Mwen tounen zo ak po. Sa ki rete pou m' mouri a pa anyen.
Mine ben trenger ut gjennem min hud og mitt kjøtt, og bare tannhinnen er ennu urørt på mig.
21 Nou se zanmi m'. Pitye pou mwen! Pitye! Se Bondye menm ki leve men sou mwen.
Forbarm eder, forbarm eder over mig, I mine venner! For Guds hånd har rørt ved mig.
22 Poukisa pou nou leve dèyè m' tou menm jan ak Bondye? Koulye a, nou pa pèsekite m' kont nou?
Hvorfor forfølger I mig likesom Gud og blir ikke mette av mitt kjøtt?
23 Si sèlman te gen yon moun pou kouche pawòl mwen yo, pou ekri yo sou papye,
Men gid mine ord måtte bli opskrevet! Gid de måtte bli optegnet i en bok,
24 pou grave yo ak sizo sou wòch plat, pou yo toujou rete make!
ja, med jerngriffel og bly for evig bli hugget inn i sten!
25 Mwen menm, mwen konnen moun ki gen pou vin pran defans mwen an byen vivan. Se li menm an dènye k'ap kanpe sou latè pou pale pou mwen.
Men jeg - jeg vet min gjenløser lever, og som den siste skal han stå frem på støvet.
26 Apre m' fin mouri, l'ap mete m' kanpe bò kote l'. M'a wè Bondye ak pwòp je m'.
Og efterat denne min hud er blitt ødelagt, skal jeg ut fra mitt kjød skue Gud,
27 Se mwen menm menm k'ap wè l'. Se p'ap yon lòt moun! Kè m' ap fann,
han som jeg skal skue, mig til gode, han som mine øine skal se og ikke nogen fremmed - mine nyrer tæres bort i mitt liv.
28 paske n'ap mande ki jan pou n' fè m' pase mizè ankò? Ki rezon n'ap jwenn nan mwen pou nou atake m'?
Når I sier: Hvor vi skal forfølge ham! - I har jo funnet skylden hos mig -
29 Men, atansyon pou se pa sou nou nepe a tonbe, lè Bondye va soti pou pini moun ki antò yo. Lè sa a, n'a konnen gen yon moun k'ap jije tout bon.
så frykt for sverdet! For vrede er en synd som er hjemfalt til sverd. Dette sier jeg forat I skal tenke på at det kommer en dom.
