Jòb 19
1 Jòb pran lapawòl, li di konsa:
Men Job svarede og sagde:
2 -Manyè sispann vire lòlòj mwen non! Manyè sispann kraze kouraj mwen ak tout pawòl sa yo?
Hvor længe ville I bedrøve min Sjæl og knuse mig med Ord?
3 Tout tan n'ap plede joure m', n'ap trennen m' nan labou. Nou pa wont jan n'ap malmennen m' la a?
I have nu ti Gange forhaanet mig, I skammede eder ikke ved at overdøve mig.
4 Menm si mwen ta fè sa m' pa t' dwe fè, ki jan pou sa ta ka fè nou mal?
Og sandelig, om jeg end har faret vild, da bliver jo min Vildfarelse hos mig selv.
5 Nou konprann nou pi bon pase m'. Nou di se paske mwen antò kifè m'ap pase tray sa a.
Dersom I virkelig vilde ophøje eder imod mig og overbevise mig om min Skam,
6 Nou pa wè se Bondye k'ap manyen avè m'. Se li menm ki pran m' nan pèlen.
saa forstaar dog, at Gud har forvendt min Sag og har ladet sit Garn omringe mig.
7 Si m' rele anmwe ansasen, pesonn p'ap reponn. Si m' mande jistis, pesonn p'ap kanpe pou defann mwen.
Se, jeg raaber over Vold, og jeg faar ikke Svar; jeg skriger, og der er ingen Ret.
8 Bondye bare tout chemen devan mwen. M' pa ka pase. Li fè m' wè tou nwa devan mwen.
Han satte Gærde for min Vej, at jeg ikke kan komme over, og han lagde Mørkhed over mine Stier.
9 Li fè yo ban m' move non. Li fè m' pèdi tout byen m'.
Han afførte mig min Ære og borttog mit Hoveds Krone.
10 Li minen m' tout jan. M'ap deperi. Li wete tout espwa m'. Mwen tankou yon pyebwa yo derasinen.
Han nedbrød mig trindt omkring, og jeg for bort; han oprykkede mit Haab som et Træ;
11 Bondye ankòlè nèt sou mwen. Li konsidere m' tankou yon lènmi.
og han optændte sin Vrede imod mig og agtede mig over for sig som sine Fjender.
12 Li voye yon bann malè sou mwen yon grenn kou, tankou yon lame k'ap atake m'. Yo rive sou mwen san m' pa wè sa. Yo sènen m' anndan lakay mwen.
Hans Tropper kom til Hobe og banede sig Vej imod mig, og de lejrede sig trindt omkring mit Telt.
13 Bondye fè frè m' yo renka kò yo sou mwen. Zanmi m' yo kouri pou mwen.
Han fjernede mine Brødre fra mig, og de, som kende mig, holde sig aldeles fremmede for mig.
14 Tout fanmi mwen yo, tout bon zanmi m' yo disparèt. Moun mwen te konn resevwa lakay mwen bliye m'.
Mine nærmeste have forladt mig, og mine Kyndinge have glemt mig.
15 Ata sèvant lakay mwen pa rekonèt mwen. Pou yo, yo pa janm konnen m'.
De, som bo hos mig i mit Hus, og mine Tjenestepiger agte mig som en fremmed, jeg er bleven en Udlænding for deres Øjne.
16 Si mwen rele yon domestik, li pa reponn mwen. Mwen te mèt lapriyè nan pye l', li pa okipe m'.
Jeg kaldte ad min Tjener, og han svarede ikke; med egen Mund maatte jeg bede ham bønligt.
17 Madanm mwen pa ka pran sant mwen. Ata pwòp pitit mwen yo pè pwoche bò kote m'.
Min Aand er bleven fremmed for min Hustru og min Kærlighed for min Moders Sønner.
18 Tout timoun ap pase m' nan betiz. Si m' fè yon ti kanpe, yo pase m' nan tenten.
Endogsaa Børn foragte mig; staar jeg op, tale de imod mig.
19 Pi bon zanmi m' yo ap gade m' ak degoutans. Sa m' pi renmen yo ap pale sou do m'.
Alle de Mænd, som vare i min Fortrolighed, have Vederstyggelighed til mig, og de, som jeg elskede, have vendt sig imod mig.
20 Mwen tounen zo ak po. Sa ki rete pou m' mouri a pa anyen.
Mine Ben hænge ved min Hud og ved mit Kød, og jeg er netop undsluppen med mine Tænders Hud.
21 Nou se zanmi m'. Pitye pou mwen! Pitye! Se Bondye menm ki leve men sou mwen.
Forbarmer eder over mig, forbarmer eder over mig, I, mine Venner! thi Guds Haand har rørt mig.
22 Poukisa pou nou leve dèyè m' tou menm jan ak Bondye? Koulye a, nou pa pèsekite m' kont nou?
Hvi forfølge I mig, ligesom Gud, og kunne ikke mættes af mit Kød?
23 Si sèlman te gen yon moun pou kouche pawòl mwen yo, pou ekri yo sou papye,
Gid dog mine Ord maatte blive opskrevne, gid de maatte blive prentede i en Bog,
24 pou grave yo ak sizo sou wòch plat, pou yo toujou rete make!
ja, maatte de med en Jernstil og med Bly blive indhuggede i en Klippe til evig Tid!
25 Mwen menm, mwen konnen moun ki gen pou vin pran defans mwen an byen vivan. Se li menm an dènye k'ap kanpe sou latè pou pale pou mwen.
Og jeg ved, at min Genløser lever, og at han som den sidste skal staa op over Støvet.
26 Apre m' fin mouri, l'ap mete m' kanpe bò kote l'. M'a wè Bondye ak pwòp je m'.
Og naar min Hud, saaledes sønderslidt, er borte, og jeg er blottet for mit Kød, skal jeg skue Gud,
27 Se mwen menm menm k'ap wè l'. Se p'ap yon lòt moun! Kè m' ap fann,
hvem jeg skal skue som den, der er for mig, og hvem mine Øjne skulle se, og ikke en fremmed; mine Nyrer forsmægte i mit Indre.
28 paske n'ap mande ki jan pou n' fè m' pase mizè ankò? Ki rezon n'ap jwenn nan mwen pou nou atake m'?
Naar I sige: Hvor skulle vi dog forfølge ham! — og Sagens Rod skal være funden i mig —:
29 Men, atansyon pou se pa sou nou nepe a tonbe, lè Bondye va soti pou pini moun ki antò yo. Lè sa a, n'a konnen gen yon moun k'ap jije tout bon.
Da frygter for Sværdet; thi Vreden rammer Misgerninger, som fortjene Sværdet; paa det I skulle vide, at der er Dom til.
