Jòb 14

1 Nou menm moun, se nan vant fanm nou soti. Lavi nou kout, men li pa manke traka!

Et Menneske, født af en Kvinde, lever en stakket Tid og mættes af Uro.

2 Nou parèt tankou yon flè. Epi lamenm nou fennen. Nou disparèt tankou yon nwaj k'ap pase.

Han gaar op som et Blomster og henvisner, han flyr som en Skygge og bestaar ikke.

3 Epi, Bondye, se sa w'ap louvri je ou gade. Se sa w'ap fè kanpe devan ou pou jije l'?

Ogsaa over en saadan oplader du dine Øjne og fører mig for din Dom.

4 Ki moun ki ka fè dlo pwòp soti nan yon sous sal? Pesonn moun.

Ja, kom der dog en ren af en uren! men nej, ikke en eneste.

5 Tan chak moun gen pou l' viv la fikse deja depi lontan. Kantite mwa li gen pou l' viv la, se nan men ou sa rete. Anyen pa ka chanje.

Dersom hans Dage ere bestemte, hans Maaneders Tal fastsat hos dig, dersom du har sat ham en Grænse, han ikke kan overskride:

6 Tanpri, wete je ou sou mwen. Kite m' pran yon ti souf. Tankou moun ki fin pase yon jounen ap travay di, kite m' pran yon ti kanpo.

Da lad af fra ham, at han maa hvile; at han dog som en Daglønner maa glæde sig ved sin Dag.

7 Toujou gen yon ti espwa pou yon pyebwa. Yo te mèt koupe l', l'ap toujou pouse ankò, li p'ap mouri.

Thi et Træ har Haab: Naar det er afhugget, kan det igen skyde frem, og dets Kviste udeblive ikke.

8 Rasin li yo te mèt fin vye nan tè a, bout chouk la te mèt fin chèch,

Om end dets Rod bliver gammel i Jorden, og dets Stub dør i Støvet,

9 depi li jwenn dlo, l'ap boujonnen, l'ap pouse kreyòl.

saa grønnes det dog igen af Vandets Duft og skyder Grene som en frisk Plante.

10 Men moun, depi yo mouri, yo tounen kadav. Lè yo kase kòd, ou pa wè kote yo fè.

Men dør en Mand, er hans Kraft forbi, og opgiver et Menneske Aanden, hvor er han da?

11 Letan ka cheche, larivyè ka sispann koule.

Vand løber ud af Søen, og en Flod svinder og bliver tør:

12 Men, kote yon moun mouri kouche a, pa gen leve pou li ankò. Poul va fè dan anvan y'a leve vivan ankò, anvan y'a leve soti nan dòmi yo a.

Saaledes lægger og at Menneske sig og staar ikke op; indtil Himlene ikke mere ere, opvaagne de ikke, og de opvækkes ikke af deres Søvn.

13 Si sèlman ou ta vle kache m' nan peyi kote mò yo ye a? Si ou te ka kite m' la jouk kòlè ou la fin pase? Apre sa, ou ta fikse yon dat pou chonje m' ankò. (Sheol h7585)

Gid du vilde gemme mig i Graven, ja skjule mig, indtil din Vrede vendte om; at du vilde sætte mig en beskikket Tid og vilde komme mig i Hu igen! (Sheol h7585)

14 Men, sa m'ap di la a? Eske moun mouri ka leve? Sa pa fè anyen. Mwen ta tann move tan sa a fin pase, jouk sa ta bon pou mwen ankò.

Naar en Mand dør, mon han da skal leve op igen? saa vilde jeg vente alle mine Stridsdage, indtil min Afløsning kom.

15 Lè sa a, ou ta rele m', mwen ta reponn ou. Ou ta kontan wè sa ou te fè ak men ou lan.

Du skulde kalde, og jeg skulde svare dig; du skulde længes efter dine Hænders Gerning!

16 Lè sa a, ou ta gade jan m'ap mache a, men, ou pa ta chonje sa m' te konn fè ki mal.

Thi nu tæller du mine Skridt; du varer ikke over min Synd.

17 Ou ta padonnen m' peche m' yo, ou ta mare yo tout fè yon pakèt voye jete.

Min Overtrædelse er forseglet i et Knippe, og du syr til om min Misgerning.

18 Rive yon lè se pou mòn yo anfale, se pou wòch yo woule desann.

Men et Bjerg, som falder, smuldrer hen, og en Klippe flytter sig fra sit Sted;

19 Rive yon lè dlo ap fin manje wòch yo, lapli ap fin bwote tout tè a desann. Konsa tou, rive yon lè ou wete tout espwa nan kè moun.

Vandet udhuler Stene, og dets Strømme bortskylle Jordens Støv: Saaledes gør du et Menneskes Forhaabning til intet.

20 Ou kraze yo nèt anba men ou, epi yo mouri. Ou fè moun pa ka rekonèt yo, epi ou voye yo ale.

Du overvælder ham evindelig, og han farer hen; du forvender hans Udseende og lader ham fare.

21 Moun fè lwanj pitit mò yo, men mò yo menm yo pa konn anyen. Moun pase yo nan betiz, men yo menm, sa pa di yo anyen.

Ere hans Børn i Ære, da ved han det ikke; ere de ringe, da mærker han det ikke.

22 Yon sèl soufrans yo santi se sa k'ap manje yo nan tout kò yo a. Se pou tèt pa yo ase y'ap plenyen!

For ham er kun Smerten, hans Kød lider, og for ham Sorgen, hans Sjæl føler.