Jòb 10

1 M' degoute ak lavi a. M' pa ka kenbe ankò. Kite m' plenn sò mwen! Kite m' di tout lapenn ki nan kè mwen!

Mi sjæl er leid av livet mitt, eg gjev mi klaga lause taumar, vil tala i min såre hugverk.

2 M'a di Bondye: Tanpri, pa kondannen m'. Fè m' konnen poukisa ou leve dèyè m' konsa.

Til Gud eg segjer: «Døm meg ikkje; seg kvifor du imot meg strider!

3 Eske ou gen rezon pou ou fè m' tou sa w'ap fè m' lan, pou ou meprize sa ou fè ak men ou, pou ou ri lè mechan yo ap fè konfyolo yo?

Finn du det godt å gjera vald, og øyda upp ditt eige verk, men lysa yver gudlaust råd?

4 Eske ou wè sa k'ap fèt sou latè tankou nou menm moun nou wè l' la?

Er auga ditt av kjøt og blod? Ser du som menneskje plar sjå?

5 Lavi ou pa tankou lavi pa nou. Nou gen pou nou mouri, ou menm w'ap toujou la.

Er dine dagar mennesk-dagar? Er dine år lik mannsens år?

6 W'ap chache dènye ti peche moun fè. Ou dèyè pou ou konnen tou sa mwen fè ki mal.

Med di mitt brot du leitar upp, og granskar etter syndi mi,

7 Ou konnen m' pa antò. Pa gen moun ki ka sove m' anba men ou!

endå du veit eg er uskuldig, og ingen bergar or di hand.

8 Se ak men ou ou te fè m'. Se avè l' ou te ban m' fòm mwen. Epi se ak menm men sa yo ou vle detwi m' ankò?

Di hand hev skapt og dana meg fullt ut, og no vil du meg tyna?

9 Chonje se ou menm ki fè m' ak labou tè wouj. Koulye a, ou pral kraze m' fè m' tounen pousyè?

Hugs på, du forma meg som leir; no gjer du atter meg til mold!

10 Se ou menm ki bay papa m' fòs pou li fè m'. Ou fè m' devlope nan vant manman mwen.

Som mjølk du let meg renna ut og let meg stivna liksom ost;

11 Ou fè tout zo ak tout venn nan kò m'. Ou kouvri yo ak vyann epi ak po.

Du klædde meg med hud og kjøt, fleitta bein og senar saman.

12 Lèfini, ou fè m' kado lavi. Ou veye avèk prekosyon pou m' pa mouri.

Du gav meg både liv og miskunn, og verna um mitt andedrag.

13 Men, ou te gen yon lòt lide dèyè tèt ou. Koulye a, mwen konnen ou te pare yon lòt bagay pou mwen.

Men dette du i hjarta gøymde, eg veit det var i din tanke;

14 Ou t'ap veye m' pou wè si m' t'ap fè sa m' pa t' dwe fè. Ou pa t'ap kite anyen pase pou mwen.

Du vakta på meg um eg synda; du gav meg ikkje til mitt brot;

15 Si m' antò, zafè m' pa bon! Mwen te mèt inonsan, m' pa ka leve tèt devan ou. Mwen wont, se yon pòv malere mwen ye devan ou.

um eg var skuldig, usæl eg! Um skuldfri, tord’ eg ei meg briska, av skjemsla mett, med naud for augom;

16 Si m' leve tèt mwen, ou fann dèyè m' tankou yon lyon dèyè bèt pou l' manje. Ou rive fè mirak pou ou ka fè m' lapenn.

For då du jaga meg som løva og let meg atter under sjå,

17 Ou toujou pare pou fè yon atak sou mwen. Chak jou w'ap vin pi ankòlè. Se san pran souf w'ap voye lafliksyon sou mwen yonn apre lòt.

du førde nye vitne mot meg og harmast endå meir på meg og sende mot meg her på her.

18 Bondye, poukisa ou te kite m' soti nan vant manman m'? Mwen ta mouri anvan pesonn ta wè m'.

Kvi drog du meg or morsliv fram? Kvi fekk eg ikkje usedd døy,

19 Soti nan vant, ale nan simityè, se tankou si m' pa t' janm fèt.

lik ein som aldri til hev vore, og vart i grav frå morsliv lagt?

20 Mwen pa rete lontan pou m' viv ankò. Kite m' pou kont mwen! Ban m' yon ti kanpo. Kite m' jwi de twa jou ki rete m' yo non!

Er ikkje mine dagar få? Haldt upp! Slepp meg, so eg litt glad kann verta,

21 Talè konsa mwen prale pou m' pa janm tounen. Mwen prale nan peyi kote ki fè nwa a, kote moun pè a,

fyrr eg gjeng burt, og kjem’kje att, til myrkre land med daudeskugge,

22 nan peyi kote se fènwa ak dezòd ase ki gen toutan, kote menm gwo lajounen fè nwa tankou lannwit!

eit land so myrkt som svarte natti, med daudeskugge og vanskipnad, der dagsljoset er som myrke natt!»»