2 Samyèl 22
1 Lè Seyè a te fin delivre David anba men Sayil ak anba men tout lènmi li yo, David chante chante sa a pou Seyè a.
David sang HERREN denne Sang, dengang HERREN havde frelst ham af alle hans Fjenders og af Sauls Hånd.
2 Li di konsa: -Seyè, se ou menm ki twou wòch kote m' kache a. Se ou menm ki sèvi m' ranpa. Se ou menm ki delivre m'.
Han sang: "HERRE, min Klippe, min Borg, min Befrier,
3 Ou se Bondye mwen, se ou menm ki pwoteje m'. Se nan ou mwen mete tout konfyans mwen. Se ou ki tout defans mwen. Se fòs ou k'ap sove m'. Se anba zèl ou m' jwenn kote pou m' kache. Se ou ki delivrans mwen. Se ou ki delivre m' anba mechan yo.
min Gud, mit Bjerg, hvortil jeg tyr, mit Skjold, mit Frelseshorn, mit Værn, min Tilflugt, min Frelser, som frelser mig fra Vold!
4 Mwen rele Seyè a, li delivre m' anba lènmi m' yo. Lwanj pou Seyè a!
Jeg påkalder HERREN, den Højlovede, og frelses fra mine Fjender.
5 Lanmò te fin vlope m', mwen te pè lè m' wè tout malè sa yo tonbe sou mwen.
Dødens Brændinger omsluttede mig, Ødelæggelsens Strømme forfærdede mig,
Dødsrigets Reb omspændte mig, Dødens Snarer faldt over mig; (Sheol h7585)
7 Nan mizè mwen te ye a mwen rele Seyè a, Mwen mande Bondye mwen sekou. Kote l' chita lakay li a, li tande vwa mwen. Rèl mwen rive jouk nan zòrèy li.
i min Vånde påkaldte jeg HERREN og råbte til min Gud. Han hørte min Røst fra sin Helligdom, mit Råb fandt ind til hans Ører!
8 Lè sa a, latè pran tranble, li souke. Fondasyon syèl la pran tranble. Yon sèl frison pran yo, paske Bondye te an kòlè.
Da rystede Jorden og skjalv, Himlens Grundvolde bæved og rysted, thi hans Vrede blussede op.
9 Lafimen t'ap soti nan twou nen li. Yon gwo flanm dife ak moso chabon tou limen t'ap soti nan bouch li.
Røg for ud af hans Næse, fortærende Ild af hans Mund, Gløder gnistrede fra ham.
10 Li bese syèl la, li desann ak yon gwo nwaj nwa anba pye li.
Han sænkede Himlen, steg ned med Skymulm under sine Fødder;
11 Li moute sou do yon zanj cheriben, li t'ap vole. Yon kouran van t'ap pouse l' ale.
båret af Keruber fløj han, svæved på Vindens Vinger;
12 Li te kache kò l' nan fènwa. Yon gwo nwaj pwès plen dlo te vlope l' toupatou.
han omgav sig med Mulm som en Bolig, mørke Vandmasser, vandfyldte Skyer.
13 Anpil chabon dife tou limen t'ap soti nan gwo limyè ki t'ap klere devan li an.
Fra Glansen foran ham for der Hagl og Ildgløder ud.
14 Seyè a pran gwonde nan syèl la. Bondye ki anwo nan syèl la fè tout moun tande vwa li.
HERREN tordned fra Himlen, den Højeste lod høre sin Røst;
15 Li voye flèch li yo, li gaye tout lènmi m' yo, li fè yo tout kouri ak kout zèklè.
han udslynged Pile, adsplittede dem, lod Lynene funkle og skræmmede dem.
16 Lè ou an kòlè, Seyè, van soti ak fòs nan twou nen ou. Lè konsa, moun wè fon lanmè a, fondasyon latè a parèt aklè.
Havets Bund kom til Syne, Jordens Grundvolde blottedes ved HERRENs Trusel, for hans Vredes Pust.
17 Seyè a rete nan syèl la, li lonje men l', li pran m'. Li rale m' soti nan mitan gwo dlo yo.
Han udrakte Hånden fra det høje og greb mig, drog mig op af de vældige Vande,
18 Li delivre m' anba gwo lènmi m' yo, anba tout moun sa yo ki te rayi m', epi ki te pi fò pase m'.
frelste mig fra mine mægtige Fjender, fra mine Avindsmænd; de var mig for stærke.
19 Lè m' te nan tray, yo pwofite atake m'. Men, Seyè a te kenbe m'.
På min Ulykkes Dag faldt de over mig, men HERREN blev mig et Værn.
20 Li wete m' nan move pa a. Li delivre m' paske li renmen m'.
Han førte mig ud i åbent Land, han frelste mig, thi han havde Behag i mig.
21 Seyè a ban m' sa m' merite, paske li wè m' mache dwat devan li. Li ban m' benediksyon paske li wè mwen inonsan.
HERREN gengældte mig efter min Retfærd, lønned mig efter mine Hænders Uskyld;
22 Mwen te obeyi lalwa Seyè a, mwen pa janm vire do bay Bondye.
thi jeg holdt mig til HERRENs Veje, svigted i Gudløshed ikke min Gud;
23 Mwen fè tou sa ki nan lalwa li, mwen pa janm dezobeyi kòmandman li yo.
hans Bud stod mig alle for Øje, jeg veg ikke fra hans Love.
24 Li konnen mwen pa antò. Mwen kenbe kò m' pou m' pa fè sa ki mal.
Ustraffelig var jeg for ham og vogtede mig for Brøde.
25 Se konsa li ban m' sa m' merite, paske mwen mache dwat devan li, paske li wè mwen inonsan.
HERREN lønned mig efter min Retfærd, mine Hænders Uskyld, som var ham for Øje!
26 Ou menm, Seyè, ou kenbe pawòl ou ak moun ki kenbe pawòl yo, ou bon ak moun ki bon.
Du viser dig from mod den fromme, retsindig mod den retsindige,
27 Ou pa fè ipokrit ak moun ki pa fè ipokrit avè ou, men ou malen ak moun ki malen.
du viser dig ren mod den rene og vrang mod den svigefulde.
28 Ou sove moun ki soumèt yo devan ou. Men, ou annik gade moun ki gen lògèy yo, ou desann yo.
De arme giver du Frelse, hovmodiges Øjne Skam!
29 Seyè, ou se limyè mwen. Se ou ki wete m' nan fènwa kote m' te ye a.
Ja, du er min Lampe, HERRE! HERREN opklarer mit Mørke.
30 Avè ou, mwen fonse sou bann lènmi m' yo ki ame jouk nan dan. Avè ou, mwen eskalade miray ki sèvi yo defans.
Thi ved din Hjælp søndrer jeg Mure, ved min Guds Hjælp springer jeg over Volde.
31 Bondye o! Tou sa ou fè bon nèt ale. Ou pa gen de pawòl. Ou pwoteje tout moun ki chache pwoteksyon anba zèl ou.
Fuldkommen er Guds Vej, lutret er HERRENs Ord. Han er et Skjold for alle, der sætter deres Lid til ham.
32 Ki moun ki Bondye si se pa Seyè a? Ki moun ki defans nou si se pa Bondye nou an?
Ja, hvem er Gud uden HERREN, hvem er en Klippe uden vor Gud,
33 Se Bondye ki pwoteje m' avè fòs li. Li fè m' mennen yon lavi san repwòch.
den Gud, der omgjorded mig med Kraft, jævnede Vejen for mig,
34 Li asire pye m' tankou pye kabrit, li fè m' mache sou mòn yo san m' pa tonbe.
gjorde mine Fødder som Hindens og gav mig Fodfæste på Højne,
35 Li moutre m' jan pou m' goumen. Li ban m' fòs pou m' sèvi ak pi gwo banza ki genyen.
oplærte min Hånd til Krig, så mine Arme spændte Kobberbuen?
36 Se ou menm, Seyè, ki pwoteje m'. Se ou ki sove m'. Si m' kapab leve kanpe, se paske ou renmen m'.
Du gav mig din Frelses Skjold, din Nedladelse gjorde mig stor;
37 Ou pa kite yo bare wout mwen. Mwen pa janm pèdi pye.
du skaffede Plads for mine Skridt, mine Ankler vaklede ikke.
38 Mwen kouri dèyè lènmi m' yo, mwen bat yo. Mwen pa tounen toutan mwen pa fin kraze yo nèt.
Jeg jog mine Fjender, indhentede dem, vendte først om, da de var gjort til intet,
39 Mwen jete yo atè, m' kraze yo, yo pa ka leve. Yo tonbe, mwen mete pye m' sou kou yo.
slog dem ned, så de ej kunde rejse sig, men lå faldne under min Fod.
40 Ou ban m' kont fòs pou m' goumen. Ou fè lènmi m' yo mande m' padon.
Du omgjorded mig med Kraft til Kampen, mine Modstandere tvang du i Knæ for mig;
41 Ou fè yo kouri devan m'. Mwen disparèt tout moun ki rayi m' yo.
du slog mine Fjender på Flugt mine Avindsmænd ryddede jeg af Vejen.
42 Y'ap mande sekou, men pa gen moun ki ka sove yo. Y'ap rele Seyè a, men li pa reponn yo.
De råbte, men ingen hjalp, til HERREN, han svared dem ikke.
43 Mwen kraze yo fè yo tounen pousyè. M' pilonnen yo, m' mache sou yo tankou sou labou nan lari.
Jeg knuste dem som Jordens Støv, som Gadeskarn tramped jeg på dem.
44 Ou delivre m' anba pèp rebèl sa a. Ou fè m' rete chèf pou m' gouvènen tout nasyon yo tou. Pèp mwen pa t' konnen, se yo menm k'ap sèvi m'.
Du friede mig af Folkekampe, du satte mig til Folkeslags Høvding; nu tjener mig ukendte Folk;
45 Moun lòt peyi yo ap achte figi m'. Kou yo tande vwa m', yo obeyi m'.
Udlandets Sønner kryber for mig; blot de hører om mig, lyder de mig:
46 Yo pèdi tout kouraj yo. Yo soti kote yo te kache a, y'ap tranble kou fèy bwa.
Udlandets Sønner vansmægter, kommer skælvende frem af deres Skjul.
47 Konpliman pou Seyè a! Lwanj pou moun ki pran defans mwen an! Se Bondye ki delivre m', se li menm ki pwoteje m'. Ann fè konnen jan li gen pouvwa!
HERREN lever, højlovet min Klippe, ophøjet være min Frelses Gud,
48 Se Bondye ki pran revanj mwen. Se li ki mete pèp yo anba pye mwen.
den Gud, som giver mig Hævn, lægger Folkeslag under min Fod
49 Ou sove m' anba men lènmi m' yo. Ou wete m' anba men moun ki t'ap konbat mwen yo. Ou delivre m' anba ansasen yo.
og frier mig fra mine Fjender! Du ophøjer mig over mine Modstandere, fra Voldsmænd frelser du mig.
50 Se poutèt sa m'a fè moun lòt nasyon yo konnen ki moun ou ye. m'a chante pou fè lwanj ou.
HERRE, derfor priser jeg dig blandt Folkene og lovsynger dit Navn,
51 Bondye delivre wa li a anpil fwa. Li moutre jan li pa janm sispann renmen David, moun li chwazi a, ansanm ak pitit pitit li yo pou tout tan.
du, som kraftig hjælper din Konge og viser din Salvede Miskundhed. David og hans Æt evindelig.
