Προς Κολοσσαεις 3
1 Εἰ οὖν συνηγέρθητε τῷ Χριστῷ, τὰ ἄνω ζητεῖτε, οὗ ὁ Χριστός ἐστιν ἐν δεξιᾷ τοῦ θεοῦ καθήμενος·
Naar I altsaa ere blevne oprejste med Kristus, da søger det, som er oventil, hvor Kristus sidder ved Guds højre Haand.
2 τὰ ἄνω φρονεῖτε μὴ τὰ ἐπὶ τῆς γῆς.
Tragter efter det, som er oventil, ikke efter det, som er paa Jorden.
3 ἀπεθάνετε γὰρ καὶ ἡ ζωὴ ὑμῶν κέκρυπται σὺν τῷ Χριστῷ ἐν τῷ θεῷ·
Thi I ere døde, og eders Liv er skjult med Kristus i Gud.
4 ὅταν ὁ Χριστὸς φανερωθῇ, ἡ ζωὴ (ὑμῶν, *N(K)O*) τότε καὶ ὑμεῖς σὺν αὐτῷ φανερωθήσεσθε ἐν δόξῃ.
Naar Kristus, vort Liv, aabenbares, da skulle ogsaa I aabenbares med ham i Herlighed.
5 Νεκρώσατε οὖν τὰ μέλη (ὑμῶν *K*) τὰ ἐπὶ τῆς γῆς, πορνείαν, ἀκαθαρσίαν, πάθος, ἐπιθυμίαν κακὴν καὶ τὴν πλεονεξίαν ἥτις ἐστὶν εἰδωλολατρία,
Saa døder da de jordiske Lemmer, Utugt, Urenhed, Brynde, ondt Begær og Havesygen, som jo er Afgudsdyrkelse;
6 δι᾽ ἃ ἔρχεται ἡ ὀργὴ τοῦ θεοῦ ἐπὶ τοὺς υἱοὺς τῆς ἀπειθείας·
for disse Tings Skyld kommer Guds Vrede.
7 ἐν οἷς καὶ ὑμεῖς περιεπατήσατέ ποτε, ὅτε ἐζῆτε ἐν (τούτοις. *N(k)O*)
I dem vandrede ogsaa I fordum, da I levede deri.
8 Νυνὶ δὲ ἀπόθεσθε καὶ ὑμεῖς τὰ πάντα, ὀργήν, θυμόν, κακίαν, βλασφημίαν, αἰσχρολογίαν ἐκ τοῦ στόματος ὑμῶν.
Men nu skulle ogsaa I aflægge det alt sammen, Vrede, Hidsighed, Ondskab, Forhaanelse, slem Snak af eders Mund.
9 Μὴ ψεύδεσθε εἰς ἀλλήλους ἀπεκδυσάμενοι τὸν παλαιὸν ἄνθρωπον σὺν ταῖς πράξεσιν αὐτοῦ
Lyver ikke for hverandre, da I have afført eder det gamle Menneske med dets Gerninger
10 καὶ ἐνδυσάμενοι τὸν νέον, τὸν ἀνακαινούμενον εἰς ἐπίγνωσιν κατ᾽ εἰκόνα τοῦ κτίσαντος αὐτόν·
og iført eder det nye, som fornyes til Erkendelse efter hans Billede, der skabte det;
11 ὅπου οὐκ ἔνι Ἕλλην καὶ Ἰουδαῖος, περιτομὴ καὶ ἀκροβυστία, βάρβαρος, Σκύθης, δοῦλος, ἐλεύθερος, ἀλλὰ τὰ πάντα καὶ ἐν πᾶσιν Χριστός.
hvor der ikke er Græker og Jøde, Omskærelse og Forhud, Barbar, Skyther, Træl, fri, men Kristus er alt og i alle.
12 Ἐνδύσασθε οὖν, ὡς ἐκλεκτοὶ τοῦ θεοῦ ἅγιοι καὶ ἠγαπημένοι, σπλάγχνα (οἰκτιρμοῦ, *N(k)O*) χρηστότητα, ταπεινοφροσύνην, πραΰτητα, μακροθυμίαν·
Saa ifører eder da som Guds udvalgte, hellige og elskede inderlig Barmhjertighed, Godhed, Ydmyghed, Sagtmodighed, Langmodighed,
13 ἀνεχόμενοι ἀλλήλων καὶ χαριζόμενοι ἑαυτοῖς ἐάν τις πρός τινα ἔχῃ μομφήν· καθὼς καὶ ὁ (κύριος *N(K)O*) ἐχαρίσατο ὑμῖν, οὕτως καὶ ὑμεῖς·
saa I bære over med hverandre og tilgive hverandre, dersom nogen har Klagemaal imod nogen; ligesom Kristus tilgav eder, saaledes ogsaa I!
14 ἐπὶ πᾶσιν δὲ τούτοις τὴν ἀγάπην, (ὅ *N(k)O*) ἐστιν σύνδεσμος τῆς τελειότητος.
Men over alt dette skulle I iføre eder Kærligheden, hvilket er Fuldkommenhedens Baand.
15 καὶ ἡ εἰρήνη τοῦ (Χριστοῦ *N(K)O*) βραβευέτω ἐν ταῖς καρδίαις ὑμῶν, εἰς ἣν καὶ ἐκλήθητε ἐν ἑνὶ σώματι· καὶ εὐχάριστοι γίνεσθε.
Og Kristi Fred raade i eders Hjerter, til hvilken I ogsaa bleve kaldede i eet Legeme; og vorder taknemmelige!
16 Ὁ λόγος τοῦ Χριστοῦ ἐνοικείτω ἐν ὑμῖν πλουσίως, ἐν πάσῃ σοφίᾳ, διδάσκοντες καὶ νουθετοῦντες ἑαυτοὺς ψαλμοῖς, (καὶ *k*) ὕμνοις, (καὶ *k*) ᾠδαῖς πνευματικαῖς ἐν (τῇ *no*) χάριτι ᾄδοντες ἐν (ταῖς καρδίαις *N(k)O*) ὑμῶν τῷ (θεῷ· *N(K)O*)
Lad Kristi Ord bo rigeligt iblandt eder, saa I med al Visdom lære og paaminde hverandre med Psalmer, Lovsange og aandelige Viser, idet I synge med Ynde i eders Hjerter for Gud.
17 καὶ πᾶν (ὅ τι *NK(o)*) (ἐὰν *N(k)O*) ποιῆτε ἐν λόγῳ ἢ ἐν ἔργῳ, πάντα ἐν ὀνόματι κυρίου Ἰησοῦ εὐχαριστοῦντες τῷ θεῷ (καὶ *k*) πατρὶ δι᾽ αὐτοῦ.
Og alt, hvad I gøre i Ord eller i Handling, det gører alt i den Herres Jesu Navn, takkende Gud Fader ved ham.
18 Αἱ γυναῖκες, ὑποτάσσεσθε τοῖς (ἰδίοις *K*) ἀνδράσιν ὡς ἀνῆκεν ἐν κυρίῳ.
I Hustruer! underordner eder under eders Mænd, som det sømmer sig i Herren.
19 Οἱ ἄνδρες, ἀγαπᾶτε τὰς γυναῖκας καὶ μὴ πικραίνεσθε πρὸς αὐτάς.
I Mænd! elsker eders Hustruer, og værer ikke bitre imod dem!
20 Τὰ τέκνα, ὑπακούετε τοῖς γονεῦσιν κατὰ πάντα· τοῦτο γὰρ εὐάρεστόν ἐστιν (ἐν *N(k)O*) κυρίῳ.
I Børn! adlyder i alle Ting eders Forældre, thi dette er velbehageligt i Herren.
21 Οἱ πατέρες, μὴ ἐρεθίζετε τὰ τέκνα ὑμῶν, ἵνα μὴ ἀθυμῶσιν.
I Fædre! opirrer ikke eders Børn, for at de ikke skulle tabe Modet.
22 Οἱ δοῦλοι, ὑπακούετε κατὰ πάντα τοῖς κατὰ σάρκα κυρίοις, μὴ ἐν (ὀφθαλμοδουλίᾳ *N(k)O*) ὡς ἀνθρωπάρεσκοι ἀλλ᾽ ἐν ἁπλότητι καρδίας φοβούμενοι τὸν (κύριον. *N(K)O*)
I Trælle! adlyder i alle Ting eders Herrer efter Kødet, ikke med Øjentjeneste som de, der ville tækkes Mennesker, men i Hjertets Enfold, frygtende Herren.
23 (καὶ *k*) (πᾶν *K*) ὃ (τι *K*) ἐὰν ποιῆτε, ἐκ ψυχῆς ἐργάζεσθε ὡς τῷ κυρίῳ καὶ οὐκ ἀνθρώποις·
Hvad I end foretage eder, saa gører det af Hjertet, som for Herren og ikke for Mennesker,
24 εἰδότες ὅτι ἀπὸ κυρίου (ἀπολήμψεσθε *NK(o)*) τὴν ἀνταπόδοσιν τῆς κληρονομίας· τῷ (γὰρ *k*) κυρίῳ Χριστῷ δουλεύετε.
da I vide, at I af Herren skulle faa Arven til Vederlag; det er den Herre Kristus, I tjene.
25 ὁ (γὰρ *N(k)O*) ἀδικῶν κομίσεται ὃ ἠδίκησεν καὶ οὐκ ἔστιν προσωπολημψία.
Thi den, som gør Uret, skal faa igen, hvad Uret han gjorde, og der er ikke Persons Anseelse.
