Ψαλμοί 130

1 ᾠδὴ τῶν ἀναβαθμῶν ἐκ βαθέων ἐκέκραξά σε κύριε

Ein song til høgtidsferderne. Or djupet ropar eg på deg, Herre!

2 κύριε εἰσάκουσον τῆς φωνῆς μου γενηθήτω τὰ ὦτά σου προσέχοντα εἰς τὴν φωνὴν τῆς δεήσεώς μου

Herre, høyr på mi røyst, lat dine øyro merka mi bønerøyst!

3 ἐὰν ἀνομίας παρατηρήσῃ κύριε κύριε τίς ὑποστήσεται

Dersom du, Herre, vil gøyma på misgjerningar, Herre, kven kann då standa?

4 ὅτι παρὰ σοὶ ὁ ἱλασμός ἐστιν

For hjå deg er forlatingi, at dei skal ottast deg.

5 ἕνεκεν τοῦ νόμου σου ὑπέμεινά σε κύριε ὑπέμεινεν ἡ ψυχή μου εἰς τὸν λόγον σου

Eg vonar på Herren, mi sjæl vonar, og eg ventar på hans ord.

6 ἤλπισεν ἡ ψυχή μου ἐπὶ τὸν κύριον ἀπὸ φυλακῆς πρωίας μέχρι νυκτός ἀπὸ φυλακῆς πρωίας ἐλπισάτω Ισραηλ ἐπὶ τὸν κύριον

Mi sjæl ventar på Herren meir enn vaktmenner på morgonen, vaktmenner på morgonen.

7 ὅτι παρὰ τῷ κυρίῳ τὸ ἔλεος καὶ πολλὴ παρ’ αὐτῷ λύτρωσις

Venta, Israel, på Herren! for hjå Herren er nåden, og stor utløysing er hjå honom.

8 καὶ αὐτὸς λυτρώσεται τὸν Ισραηλ ἐκ πασῶν τῶν ἀνομιῶν αὐτοῦ

Og han skal løysa Israel frå alle deira misgjerningar.