< Ἰώβ 35 >

1 ὑπολαβὼν δὲ Ελιους λέγει
Og Elihu tog til Orde og sagde:
2 τί τοῦτο ἡγήσω ἐν κρίσει σὺ τίς εἶ ὅτι εἶπας δίκαιός εἰμι ἔναντι κυρίου
Holder du det for Ret, og kalder du det din Ret for Gud,
3 ἢ ἐρεῖς τί ποιήσω ἁμαρτών
at du siger: »Hvad baader det mig, hvad hjælper det mig, at jeg ikke synder?«
4 ἐγὼ σοὶ δώσω ἀπόκρισιν καὶ τοῖς τρισὶν φίλοις σου
Jeg vil give dig Svar og tillige med dig dine Venner:
5 ἀνάβλεψον εἰς τὸν οὐρανὸν καὶ ἰδέ κατάμαθε δὲ νέφη ὡς ὑψηλὰ ἀπὸ σοῦ
Løft dit Blik imod Himlen og se, læg Mærke til Skyerne, hvor højt de, er over dig!
6 εἰ ἥμαρτες τί πράξεις εἰ δὲ καὶ πολλὰ ἠνόμησας τί δύνασαι ποιῆσαι
Hvis du synder, hvad skader du ham? Er din Brøde svar, hvad gør det da ham?
7 ἐπεὶ δὲ οὖν δίκαιος εἶ τί δώσεις αὐτῷ ἢ τί ἐκ χειρός σου λήμψεται
Er du retfærdig, hvad gavner du ham, hvad mon han faar af din Haand?
8 ἀνδρὶ τῷ ὁμοίῳ σου ἡ ἀσέβειά σου καὶ υἱῷ ἀνθρώπου ἡ δικαιοσύνη σου
Du Menneske, dig vedkommer din Gudløshed, dig, et Menneskebarn, din Retfærd!
9 ἀπὸ πλήθους συκοφαντούμενοι κεκράξονται βοήσονται ἀπὸ βραχίονος πολλῶν
Man skriger over den megen Vold, raaber om Hjælp mod de mægtiges Arm,
10 καὶ οὐκ εἶπεν ποῦ ἐστιν ὁ θεὸς ὁ ποιήσας με ὁ κατατάσσων φυλακὰς νυκτερινάς
men siger ej: »Hvor er Gud, vor Skaber, som giver Lovsang om Natten,
11 ὁ διορίζων με ἀπὸ τετραπόδων γῆς ἀπὸ δὲ πετεινῶν οὐρανοῦ
lærer os mer end Jordens Dyr, gør os vise fremfor Himlens Fugle?«
12 ἐκεῖ κεκράξονται καὶ οὐ μὴ εἰσακούσῃ καὶ ἀπὸ ὕβρεως πονηρῶν
Der raaber man, uden at han giver Svar, over de ondes Hovmod;
13 ἄτοπα γὰρ οὐ βούλεται ὁ κύριος ἰδεῖν αὐτὸς γὰρ ὁ παντοκράτωρ ὁρατής ἐστιν
til visse, Gud hører ej tomme Ord, den Almægtige ænser dem ikke,
14 τῶν συντελούντων τὰ ἄνομα καὶ σώσει με κρίθητι δὲ ἐναντίον αὐτοῦ εἰ δύνασαι αἰνέσαι αὐτόν ὡς ἔστιν
endsige din Paastand om ikke at se ham! Vær stille for hans Aasyn og bi paa ham!
15 καὶ νῦν ὅτι οὐκ ἔστιν ἐπισκεπτόμενος ὀργὴν αὐτοῦ καὶ οὐκ ἔγνω παραπτώματι σφόδρα
Men nu, da hans Vrede ej bringer Straf og han ikke bekymrer sig stort om Synd,
16 καὶ Ιωβ ματαίως ἀνοίγει τὸ στόμα αὐτοῦ ἐν ἀγνωσίᾳ ῥήματα βαρύνει
saa oplader Job sin Mund med Tant, uden Indsigt taler han store Ord.

< Ἰώβ 35 >