Ἰώβ 12
1 ὑπολαβὼν δὲ Ιωβ λέγει
Saa tog Job til Orde og svarede:
2 εἶτα ὑμεῖς ἐστε ἄνθρωποι ἦ μεθ’ ὑμῶν τελευτήσει σοφία
Ja, sandelig, I er de rette, med eder dør Visdommen ud!
3 κἀμοὶ μὲν καρδία καθ’ ὑμᾶς ἐστιν
Ogsaa jeg har som I Forstand, staar ikke tilbage for eder, hvo kender vel ikke sligt?
4 δίκαιος γὰρ ἀνὴρ καὶ ἄμεμπτος ἐγενήθη εἰς χλεύασμα
Til Latter for Venner er den, der raabte til Gud og fik Svar, den retfærdige er til Latter.
5 εἰς χρόνον γὰρ τακτὸν ἡτοίμαστο πεσεῖν ὑπὸ ἄλλους οἴκους τε αὐτοῦ ἐκπορθεῖσθαι ὑπὸ ἀνόμων
I Ulykke falder de fromme, den sorgløse spotter Faren, hans Fod staar fast, mens Fristen varer.
6 οὐ μὴν δὲ ἀλλὰ μηδεὶς πεποιθέτω πονηρὸς ὢν ἀθῷος ἔσεσθαι ὅσοι παροργίζουσιν τὸν κύριον ὡς οὐχὶ καὶ ἔτασις αὐτῶν ἔσται
I Fred er Voldsmænds Telte, og trygge er de, der vækker Guds Vrede, den, der fører Gud i sin Haand.
7 ἀλλὰ δὴ ἐπερώτησον τετράποδα ἐάν σοι εἴπωσιν πετεινὰ δὲ οὐρανοῦ ἐάν σοι ἀπαγγείλωσιν
Spørg dog Kvæget, det skal lære dig, Himlens Fugle, de skal oplyse dig,
8 ἐκδιήγησαι δὲ γῇ ἐάν σοι φράσῃ καὶ ἐξηγήσονταί σοι οἱ ἰχθύες τῆς θαλάσσης
se til Jorden, den skal lære dig lad Havets Fisk fortælle dig det!
9 τίς οὐκ ἔγνω ἐν πᾶσι τούτοις ὅτι χεὶρ κυρίου ἐποίησεν ταῦτα
Hvem blandt dem alle ved vel ikke, at HERRENS Haand har skabt det;
10 εἰ μὴ ἐν χειρὶ αὐτοῦ ψυχὴ πάντων τῶν ζώντων καὶ πνεῦμα παντὸς ἀνθρώπου
han holder alt levendes Sjæl i sin Haand, alt Menneskekødets Aand!
11 οὖς μὲν γὰρ ῥήματα διακρίνει λάρυγξ δὲ σῖτα γεύεται
Prøver ej Øret Ord, og smager ej Ganen Maden?
12 ἐν πολλῷ χρόνῳ σοφία ἐν δὲ πολλῷ βίῳ ἐπιστήμη
Er Alderdom eet med Visdom, Dagenes Række med Indsigt?
13 παρ’ αὐτῷ σοφία καὶ δύναμις αὐτῷ βουλὴ καὶ σύνεσις
Hos ham er der Visdom og Vælde, hos ham er der Raad og Indsigt.
14 ἐὰν καταβάλῃ τίς οἰκοδομήσει ἐὰν κλείσῃ κατὰ ἀνθρώπων τίς ἀνοίξει
Hvad han river ned, det bygges ej op, den, han lukker inde, kommer ej ud;
15 ἐὰν κωλύσῃ τὸ ὥδωρ ξηρανεῖ τὴν γῆν ἐὰν δὲ ἐπαφῇ ἀπώλεσεν αὐτὴν καταστρέψας
han dæmmer for Vandet, og Tørke kommer, han slipper det løs, og det omvælter Jorden.
16 παρ’ αὐτῷ κράτος καὶ ἰσχύς αὐτῷ ἐπιστήμη καὶ σύνεσις
Hos ham er der Kraft og Fasthed; den, der farer og fører vild, er hans Værk.
17 διάγων βουλευτὰς αἰχμαλώτους κριτὰς δὲ γῆς ἐξέστησεν
Raadsherrer fører han nøgne bort, og Dommere gør han til Taaber;
18 καθιζάνων βασιλεῖς ἐπὶ θρόνους καὶ περιέδησεν ζώνῃ ὀσφύας αὐτῶν
han løser, hvad Konger bandt, og binder dem Reb om Lænd;
19 ἐξαποστέλλων ἱερεῖς αἰχμαλώτους δυνάστας δὲ γῆς κατέστρεψεν
Præster fører han nøgne bort og styrter ældgamle Slægter;
20 διαλλάσσων χείλη πιστῶν σύνεσιν δὲ πρεσβυτέρων ἔγνω
han røver de dygtige Mælet og tager de gamles Sans;
21 ἐκχέων ἀτιμίαν ἐπ’ ἄρχοντας ταπεινοὺς δὲ ἰάσατο
han udøser Haan over Fyrster og løser de stærkes Bælte;
22 ἀνακαλύπτων βαθέα ἐκ σκότους ἐξήγαγεν δὲ εἰς φῶς σκιὰν θανάτου
han drager det skjulte frem af Mørket og bringer Mulmet for Lyset,
23 πλανῶν ἔθνη καὶ ἀπολλύων αὐτά καταστρωννύων ἔθνη καὶ καθοδηγῶν αὐτά
gør Folkene store og lægger dem øde, udvider Folkeslags Grænser og fører dem atter bort;
24 διαλλάσσων καρδίας ἀρχόντων γῆς ἐπλάνησεν δὲ αὐτοὺς ὁδῷ ᾗ οὐκ ᾔδεισαν
han tager Jordens Høvdingers Vid og lader dem rave i vejløst Øde;
25 ψηλαφήσαισαν σκότος καὶ μὴ φῶς πλανηθείησαν δὲ ὥσπερ ὁ μεθύων
de famler i Mørke uden Lys og raver omkring som drukne.
