Matio 22
1 Jesu go den pua ba mi kpanjama ki yedi:
Og Jesus tog til Orde og talte atter i Lignelser til dem og sagde:
2 Tanpoli diema baa tie nani yaa bado n den hanbi o bijua potaajiema.
„Himmeriges Rige lignes ved en Konge, som gjorde Bryllup for sin Søn.
3 O den soani o naacenba ban yini wan den yini yaaba laa potaajiema po, ama bi den yie baa cua.
Og han udsendte sine Tjenere for at kalde de budne til Brylluppet; og de vilde ikke komme.
4 O go den soani naacentoaba ki yedi: Yin waani mani min yini yaaba ke n hanbi mi jiema ki gbeni, ki kodi n ne leni n yanwubiditi ki hanbi ki gbeni. Ban ji cua mi potaajiema po ne.
Han udsendte atter andre Tjenere og sagde: Siger til de budne: Se, jeg har beredt mit Maaltid, mine Okser og Fedekvæget er slagtet, og alting er rede; kommer til Brylluppet!
5 Ama wan den yini yaaba yeni den fali o yiinu, ki fii ki gedi bi kaani, one n gedi o kuanu po, one mo o kpendu,
Men de brøde sig ikke derom og gik hen, den ene paa sin Mark, den anden til sit Købmandsskab;
6 yaaba n sieni mo den cuo o naacenba ki fiagi ba ki kpa ba.
og de øvrige grebe hans Tjenere, forhaanede og ihjelsloge dem.
7 O bado pali den beni boncianla ke o soani o toatieba ke bi kpa laa nikpaba kuli ki sia bi dogu.
Men Kongen blev vred og sendte sine Hære ud og slog disse Manddrabere ihjel og satte Ild paa deres Stad.
8 Lanwani o den yedi naacentoaba: Mi potaajiema hanbi ki gbeni, ama min den yini yaaba naa pundi ki je ma.
Da siger han til sine Tjenere: Brylluppet er beredt, men de budne vare det ikke værd.
9 yin gedi mani ya sani n pia bi niba boncianla nni ki yini yin la yaaba kuli ban cua mi potaajiema po.
Gaar derfor ud paa Skillevejene og byder til Brylluppet saa mange, som I finde!
10 bi naacenba yeni den kua i sani nni ki taani ban laa yaaba kuli, bi nibiadiba leni bi nihanba kuli, yeni mi potaajiema dieli den gbie bi niba.
Og de Tjenere gik ud paa Vejene og samlede alle dem, de fandt, baade onde og gode; og Bryllupshuset blev fuldt af Gæster.
11 O bado n den kua ke o baa la yaaba n cua o yiini, o den la niyendo ke waa la mi potaajiema ya tiadi.
Da nu Kongen gik ind for at se Gæsterne, saa han der et Menneske, som ikke var iført Bryllupsklædning.
12 O den yedi o: N danli, a tiani lede ki kua ne kaa la mi potaajiema ya tiadi? O joa yeni naa den baa ki guani o liba kuli.
Og han siger til ham: Ven! hvorledes er du kommen herind og har ingen Bryllupsklædning paa? Men han tav.
13 O bado den yedi naacenba: Loli mani o taana leni o buadi ki lu o niinnpo li biigili nni, a bubula leni mi ñincegima n baa ye naankani.
Da sagde Kongen til Tjenerne: Binder Fødder og Hænder paa ham, og kaster ham ud i Mørket udenfor; der skal der være Graad og Tænders Gnidsel.
14 Jesu den juodi ki yedi: Ban yini yaaba yaba, ma ban gandi yaaba wa.
Thi mange ere kaldede, men faa ere udvalgte.‟
15 Lanwani Falisieninba den fii ki foagidi ki ban juogi ban baa tieni maama ki dia Jesu ku madiagu ki cuo o.
Da gik Farisæerne hen og holdt Raad om, hvorledes de kunde fange ham i Ord.
16 Bi den soani o kani bi hoadikaaba leni o bado Elodo ya buakaaba ke bi yedi o: Canba, ti bani ke a tie moamoandaano, ki bangi bi niba U Tienu sanhoadima leni i moamoani, haa jie oba kuli, haa gagidi kelima bi niba n nua ke o tie maama po.
Og de sende deres Disciple til ham tillige med Herodianerne og sige: „Mester! vi vide, at du er sanddru og lærer Guds Vej i Sandhed og ikke bryder dig om nogen; thi du ser ikke paa Menneskers Person.
17 Lani yaa po waani ti amo n sua yaala. Naani li pia u sanu tin pa Loma badiciamo Sesa li lubili bi, bi laa pia?
Sig os derfor: Hvad tykkes dig? Er det tilladt at give Kejseren Skat, eller ej?‟
18 Jesu den bani bi nunfanbiadibu ki goa ki buali ba: Yinba pala lie danba ne, be n teni ke yi dia nni ku madiagu yeni?
Men da Jesus mærkede deres Ondskab, sagde han: „I Hyklere, hvorfor friste I mig?
19 Min la yin baa pa yaa ligi li lubili yeni? Bi den teni o li kujapienli.
Viser mig Skattens Mønt!‟ Og de bragte ham en Denar.
20 O den buali ba: Hme yaa nannanli leni hme yaa diani nne?
Og han siger til dem: „Hvis Billede og Overskrift er dette?‟
21 Bi den goa ki yedi o: Sesa yaali yo. Lani o den yedi ba: Lanwani, pa mani Sesa, yaala n tie Sesa yaala, ki pa U Tienu mo, yaala n tie U Tienu yaa yaala.
De sige til ham: „Kejserens.‟ Da siger han til dem: „Saa giver Kejseren, hvad Kejserens er, og Gud, hvad Guds er!‟
22 Ban den gbadi o maguankaama, li pakili den cuo ba ke bi den fii ki ñani o kani ki ban caa.
Og da de hørte det, undrede de sig, og de forlode ham og gik bort.
23 Landaali goga, Sadusieninba, yaaba n tua ke bi tinkpiba fiima ki ye, bi tianba den cua Jesu kani ki buali o i naa buali:
Samme Dag kom der Saddukæere til ham, hvilke sige, at der ingen Opstandelse er, og de spurgte ham og sagde:
24 Canba, Musa den yedi: O nilo ya kpe kaa pia biga, o waalo n taa o kpepuoli ki baa o ciamo po u buolu.
„Mester! Moses har sagt: Naar nogen dør og ikke har Børn, skal hans Broder for Svogerskabets Skyld tage hans Hustru til Ægte og oprejse sin Broder Afkom.
25 To, ti siiga nni jaba lele den ye ki taa baayendo. O bonkpelo den taa o pua ki kpe. Wan ki den baa buolu yeni, o waalo den taa o kpepuoli.
Men nu var der hos os syv Brødre; og den første giftede sig og døde; og efterdi han ikke havde Afkom, efterlod han sin Hustru til sin Broder.
26 Wani o bonlielo yeni moko den kpe kaa baa buolu, ke o bontaalo moko taa laa pua ke li tientieni yeni ki yaa caa hali o bonleleelo.
Ligesaa ogsaa den anden og den tredje, indtil den syvende;
27 Bikuli n den kpekpe, o pua mo den yuandi ki kpe.
men sidst af alle døde Hustruen.
28 Lanwani, bi tinkpiba fiima yogunu, bani bonba lele yeni siiga, o pua yeni nan baa tie hme yaa yua yo? Kelima bi niinni yendo yendo kuli den taa o ke o tua o pua.
Hvem af disse syv skal nu have hende til Hustru i Opstandelsen? thi de have alle haft hende.‟
29 Jesu den goa ki yedi ba: Yi tudi kelima yii bani i Diani, yii bani U Tienu paaciamu mo.
Men Jesus svarede og sagde til dem: „I fare vild, idet I ikke kende Skrifterne, ej heller Guds Kraft.
30 Kelima bi tinkpiba fiima yogunu, bi jaba kan go taa puoba, puoba mo kan go kuni jaba, bi baa tie nani malekinba yeni tanpoli po.
Thi i Opstandelsen tage de hverken til Ægte eller bortgiftes, men de ere ligesom Guds Engle i Himmelen.
31 Yaala n tie bi tinkpiba fiima yaa maama fuuli po mo, naani yii cogi U Tienu n yedi yaala ne:
Men hvad de dødes Opstandelse angaar, have I da ikke læst, hvad der er talt til eder af Gud, naar han siger:
32 N tie Abalahama Tienu, Isaaka Tienu leni Jakobo Tienu? To, U Tienu mo naa tie a kpiema Tienu ka, o tie yaaba n fo yaa Tienu yo.
„Jeg er Abrahams Gud og Isaks Gud og Jakobs Gud.‟ Han er ikke dødes, men levendes Gud.‟
33 Ku niligu den gbadi Jesu bangima ke li paki ba.
Og da Skarerne hørte dette, bleve de slagne af Forundring over hans Lære.
34 Falisieninba n den gbadi ke Jesu mubini Sadusieninba ñoana, bi den taani o kani.
Men da Farisæerne hørte, at han havde stoppet Munden paa Saddukæerne, forsamlede de sig.
35 Bi siiga nni yendo yua n tie li balimaama bangikaciamo den buali o ki bua ki dia ku madiagu ki yedi o:
Og en af dem, en lovkyndig, spurgte og fristede ham og sagde:
36 Canba, li balimaama nni mile n cie?
„Mester, hvilket er det store Bud i Loven?‟
37 Jesu den goa ki yedi o: Han bua o Diedo a Tienu leni a pali kuli, leni a miali kuli, li
Men han sagde til ham: „Du skal elske Herren din Gud med hele dit Hjerte og med hele din Sjæl og med hele dit Sind.
38 balimaama nni mine n cie ki tie li mayuli.
Dette er det store og første Bud.
39 Yaama n hua ma mo ki naani leni ma tie mine: Han yaa bua a nisaalilielo nani han bua a yuli maama yeni.
Men et andet er dette ligt: Du skal elske din Næste som dig selv.
40 Li balimaama leni bi sawapuaba maama kuli maa laa maliedima po yo.
Af disse to Bud afhænger hele Loven og Profeterne.‟
41 Falisieniniba n den taani, Jesu den buali ba:
Men da Farisæerne vare forsamlede, spurgte Jesus dem og sagde:
42 Yi tama be yo U Tienu n Gandi Yua po? Bi den goa ki yedi o: O tie Dafidi bijua.
„Hvad tykkes eder om Kristus? Hvis Søn er han?‟ De sige til ham: „Davids.‟
43 Jesu den yedi ba: Li yaa tie yeni, li nan ga lede ke mi Fuoma den teni ke Dafidi maadi o maama ki yini o o Diedo, wan den yedi:
Han siger til dem: „Hvorledes kan da David i Aanden kalde ham Herre, idet han siger:
44 O Diedo den yedi n Diedo: Kali n jienu po hali min baa guli a yibalinba han hmaa ba.
Herren sagde til min Herre: Sæt dig ved min højre Haand, indtil jeg faar lagt dine Fjender under dine Fødder.
45 Dafidi oba yini o o Diedo, li nan go ga lede ke o tie Dafidi bijua?
Naar nu David kalder ham Herre, hvorledes er han da hans Søn?‟
46 oba kuli ki den fidi ki guani Jesu baa mayenma. Hali landaali mo oba kuli ki den pia papaali ki go buali o buali ba kuli.
Og ingen kunde svare ham et Ord, og ingen vovede mere at rette Spørgsmaal til ham efter den Dag.
