Jesu Tondiba Tuona 27
1 Ban den jagi ki bili ke ti baa kua ku ñinbiagu nni ki gedi Itali diema nni, bi den teni a minteela yudaano ban yi yua Juliyusa n yaa gu Polo leni kadibitoana.
Men da det var besluttet, at vi skulde afsejle til Italien, overgave de baade Paulus og nogle andre Fanger til en Høvedsmand ved Navn Julius af den kejserlige Afdeling.
2 Ti den kua ya ñinbiagu n ñani Adamita dogu nni ki baa gedi ya dogu n yi Asi nuganu po. Ti den fii ki caa, ke Akilitaka, Maseduana diema Tesalonika dogu yua yegi leni ti.
Vi gik da om Bord paa et adramyttisk Skib, som skulde gaa til Stederne langs med Asiens Kyster, og vi sejlede af Sted; og Aristarkus, en Makedonier fra Thessalonika, var med os.
3 Lan den yendi, ti den pundi Sidoni ki sedi. Juliyusa den kubi Polo leni mi buama, ki puni o ke o ñani ku ñinbiagu nni, ki gedi ki fuondi o dalinba ki baa mi todima bikani.
Og den næste Dag anløb vi Sidon. Og Julius, som behandlede Paulus venligt, tilstedte ham at gaa hen til sine Venner og nyde Pleje.
4 Ti den fii lankani ki suagi liiga ki balini Sipila kpendegili kelima u faalu den togidi ti.
Og vi fore bort derfra og sejlede ind under Kypern, fordi Vinden var imod.
5 Ti den suagi liiga ki poandi mi ñinciama, ki balini Silisi leni Panfili diema, ki sedi Mila dogu nni.
Og vi sejlede igennem Farvandet ved Kilikien og Pamfylien og kom til Myra i Lykien.
6 Lankani aminteela yudaano den laa ñinbiatoagu, yaagu n ñani Alisandili dogu nni ki baa gedi Itali, ki kuani ti ku niinni.
Og der fandt Høvedsmanden et aleksandrinsk Skib, som sejlede til Italien, og bragte os over i det.
7 Ti den suagi ki cuoni dindini danaba ki nagini Sinida dogu leni fala. U faalu n go den togidi ti ke tii den fidi ki suagi liiga, ti den lebidi ki balini Kileta kpendegili ki teli Salimone po.
Men da Sejladsen i mange Dage gik langsomt, og vi med Nød og næppe naaede henimod Knidus (thi Vinden føjede os ikke), holdt vi ned under Kreta ved Salmone.
8 Ti den suagi liiga leni fala hali ki ban balini ki pundi ya dogu n yi ti ñinbiadi sedikaanhamu yu n ku leni Lase dogu ki sedi.
Med Nød og næppe sejlede vi der forbi og kom til et Sted, som kaldes „Gode Havne‟, nær ved Byen Lasæa.
9 Ti cenli den waagi hali ke li den ban pundi yaa yogunu ke ku ñinbiagu cenli biagidi kelima mi ñoalolima yogunu den pendi. Lane ke Polo den tuodi ki waani ba.
Men da en rum Tid var forløben, og Sejladsen allerede var farlig, saasom endog Fasten allerede var forbi, formanede Paulus dem og sagde:
10 Ki yedi: N sua ke ti ya suagi liiga ku ñinbiagu cenli baa biagi. Laa tie ku ñinbiagu leni kun tugi yaa tuga bebe ka baa bodi, ti miana moko baa ti taani lienni.
„I Mænd! jeg ser, at Sejladsen vil medføre Ulykke og megen Skade, ikke alene paa Ladning og Skib, men ogsaa paa vort Liv.‟
11 Ama a minteela yudaano den dugi ku ñinbiagu gobidikoa leni ku daano po ki cie Polo maama.
Men Høvedsmanden stolede mere paa Styrmanden og Skipperen end paa det, som Paulus sagde.
12 Kelima ban den ye yaa ñinbiadi sedikaanu yeni naa den dagidi bipo ban ya ye likani hali ku fawaagu. Lane ti siiga yaaba, yaaba n den yaba ki cie den yedi ke li baa hani tin go fiini a cabiciama ki ña likani ki moandi ki la ti yaa baa fidi ki suagi ki pundi Fenikisi dogu ki sedi lankani hali ku fawaagu yogunu n pendi. Fenikisi yeni den tie Kileta ñinbiadi sedikaanu ki tiegi jienu ki goa nintuali po, leni ganu ya nintuali po.
Og da Havnen ikke egnede sig til Vinterleje, besluttede de fleste, at man skulde sejle derfra, om man muligt kunde naa hen og overvintre i Føniks, en Havn paa Kreta, som vender imod Sydvest og Nordvest.
13 Yaa faalu n ñani ganu den figi waamu waamu ke bi tama ke bi baa fidi ki tieni nani ban den jagi maama. Bi den fiini ku ñinbiagu kubikpiagili yaali n sieni gu ki suagi ki balini Kileta kaa foagi leni li jaali.
Da der nu blæste en Søndenvind op, mente de at have naaet deres Hensigt, lettede Anker og sejlede langs med og nærmere ind under Kreta.
14 Ama la den yen waamu puoli faaligu den ñani li kpendegili po ki figi boncianla.
Men ikke længe derefter for der en heftig Storm ned over den, den saakaldte „Eurakvilo‟.
15 Ku faaligu yeni den taa ku ñinbiagu ke ku naa go fidi ki baa togidi gu. Lane ti den cedi ke ku faaligu taa gu ki gedini kun bua naani.
Og da Skibet reves med og ikke kunde holde op imod Vinden, opgave vi det og lode os drive.
16 Ti den balini li kpendegili ke li wa ki yi Kiloda ganu po. Nani lin den sieni tipo ku faaligu waamu yeni, ti den fidi ki cuo ki ñinbiabiga, ama leni fala.
Men da vi løb ind under en lille Ø, som kaldes Klavde, formaaede vi med Nød og næppe at bjærge Baaden.
17 Bi den yugidi ga ki kuani ga ki ñinbiabiga nni. Li yaa puoli bi den soali i baabi ku ñinbiagu tiipo ki loli bonhanla. Bi den jie ke u faalu baa tudi ki gedini ti Libi boanjaali ya tanbitinga po. Lane, bi den jiini ku dagbeegu, ki cedi ke u faalu tudi ki gedini ti.
Men efter at have trukket den op, anvendte de Nødmidler og omsurrede Skibet; og da de frygtede for, at de skulde blive kastede ned i Syrten, firede de Sejlene ned og lode sig saaledes drive.
18 Kelima u faalu n go den waani ti fala boncianla maama po, lan den yendi bi den cili ki luni a tugitiama mi ñima nni.
Og da vi maatte kæmpe haardt med Stormen, begyndte de næste Dag at kaste over Bord.
19 Li dantaali daali bani biba den taa ku ñinbiaciangu tuonsoantiadi ki luni mi ñima nni.
Og paa den tredje Dag udkastede de med egne Hænder Skibets Redskaber.
20 Dana boncianla den pendi ke ki yenga leni o hmaalo naa den ñani. Ku faaligu den figi ki bia hali boncianla ke tii go den daani ke ti baa ye leni miali.
Men da hverken Sol eller Stjerner lode sig se i flere Dage, og vi havde et Uvejr over os, som ikke var ringe, blev fra nu af alt Haab om Redning os betaget.
21 Li den waagi danaba ke niloba kuli ki den dini. Lani Polo den sedi bi siiga ki yedi ba: Li den baa hani yi yaa den cengi n maama kaa den fii Kileta. Ti kan bi lu ti tuga ki go la yaa fala n tie na.
Og da man længe ikke havde taget Føde til sig, saa stod Paulus frem midt iblandt dem og sagde: „I Mænd! man burde have adlydt mig og ikke være sejlet bort fra Kreta og have sparet os denne Ulykke og Skade.
22 Moala n waani yi ke yin paagi mani yi pala, kelima yi siiga oba kuli kan bodi kali ku ñinbiagu bebe.
Og nu formaner jeg eder til at være ved godt Mod; thi ingen Sjæl af eder skal forgaa, men alene Skibet.
23 Kelima U Tienu yua n die nni ke n tuuni opo yeni yaa maleki doagidi o yuli npo ku naa ñiagu.
Thi i denne Nat stod der en Engel hos mig fra den Gud, hvem jeg tilhører, hvem jeg ogsaa tjener, og sagde:
24 Ki yedi nni: Polo han da jie liba. Li tie tiladi han pundi ki sedi Sesa nintuali. U Tienu go hanbi opo ki puni a ke yaaba n ye leni a ku ñinbiagu na niinni kuli siiga, baa yendo kan bodi.
„Frygt ikke, Paulus! du skal blive stillet for Kejseren; og se, Gud har skænket dig alle dem, som sejle med dig.‟
25 Lanwani yin paagi mani yi pala, kelima n pia li dandanli U Tienu po ke li baa tua nani wan yedi nni maama.
Derfor, I Mænd! værer ved godt Mod; thi jeg har den Tillid til Gud, at det skal ske saaledes, som der er blevet talt til mig.
26 De tiladi ti baa tuoni kpendegiliba jaali kani.
Men vi maa strande paa en Ø.‟
27 Li piiga n dannaali daali ñiagu, u faalu den pengipengi ti ki caani ganu leni jienu Adiliatika yaa ñincianma po. Ku yasiigu ku ñinbiagu tuonsoanba den tama ke ti nagini tingaba.
Men da den fjortende Nat kom, og vi dreve i det adriatiske Hav, kom det Skibsfolkene for ved Midnatstid, at der var Land i Nærheden.
28 Bi den luni mi ñincianma bonbiigikaala, ki sua ke mi ñima ñua ki pundi nukpanduna piiyia. Lan pendi waamu, bi gi den biigi ki sua ke mi ñua ki pundi piiluoba n nukpanduna muu.
Og da de loddede, fik de tyve Favne, og da de lidt længere fremme atter loddede, fik de femten Favne.
29 Bi den jie ke ku ñinbiaciagu baa kpaabi ya tanciama n ye likani mi ñima nni, ke bi taa ya kubikpiaginaada n ye ku juodima ke kun da go cuoni. Lani bi den miadi lan fa, ki gu leni mi yanjegibima
Og da de frygtede, at vi skulde støde paa Skær, kastede de fire Ankere ud fra Bagstavnen og bade til, at det maatte blive Dag.
30 Ku ñinbiagu tuonsoanba den tieni nani bi baa jiini yaa kubikpiaga n ye ku yuli po yeni, ama bi go den jiini ki ñinbiabiga mi ñima nni ki baa kua ki niinni ki ha ku ñinbiaciangu ki sani ki ciadi.
Men da Skibsfolkene gjorde Forsøg paa at flygte fra Skibet og firede Baaden ned i Søen under Paaskud af, at de vilde lægge Ankere ud fra Forstavnen,
31 Polo den yedi a minteela yudaano leni a minteela kuli: Bi jaba yeni yaa sedi ku ñinbiagu nni, yi kan ciadi.
da sagde Paulus til Høvedsmanden og til Stridsmændene: „Dersom disse ikke blive i Skibet, kunne I ikke reddes.‟
32 Lanwani a minteela den jia ya baabi n doali ki ñinbiabiga leni ku ñinbiaciangu, ki cedi ke ki baa, ke mi ñima taa ga ki gedini.
Da kappede Stridsmændene Baadens Tove og lode den falde ned.
33 Lan den bua ki fa Polo den mia bikuli ban je waamu, ki yedi ba: Dinla n tie piiga n dana naa ke yi ji leni fala ki naa dini jiemaba kuli.
Men indtil det vilde dages, formanede Paulus alle til at tage Næring til sig og sagde: „Det er i Dag den fjortende Dag, I have ventet og tilbragt uden at spise og intet taget til eder.
34 N mia yi yin je mani, lan baa todi yi yin ciadi. Yi siiga baa niyendo yuyengu kan bodi.
Derfor formaner jeg eder til at tage Næring til eder, thi dette hører med til eders Redning; ikke et Haar paa Hovedet skal gaa tabt for nogen af eder.‟
35 Wan den yeni, o den taa dupen ki tuondi U Tienu bikuli nintuali ki cabidi ki hmani.
Men da han havde sagt dette, tog han Brød og takkede Gud for alles Øjne og brød det og begyndte at spise.
36 Lane bikuli den baa li papaali ki dini.
Da bleve de alle frimodige og toge ogsaa Næring til sig.
37 Tinba yaaba n den ye ku ñinbiagu yeni niinni kuli den pundi kobiga n piilele n niba luoba.
Men vi vare i Skibet i alt to Hundrede og seks og halvfjerdsindstyve Sjæle.
38 Ban den dini ki dagidi, bi den luni ban tugi ya halikama mi ñima nni ke ku ñinbiagu yuagi.
Og da de vare blevne mættede med Føde, lettede de Skibet ved at kaste Levnedsmidlerne i Søen.
39 Lan den fa, baa den bandi ban baali yaa tinga, ama bi den laa ku kpenkadigu ke ku jaali tie tanbitinga. Bi den jagi ke li ya baa tuo ban nagini ku ñinbiagu ki sieni gu lankani.
Men da det blev Dag, kendte de ikke Landet; men de bemærkede en Vig med en Forstrand, som de besluttede, om muligt, at sætte Skibet ind paa.
40 Bi den jia yaa baabi n kubi a kubikpiaga kuli ki ha ha mi ñima nni, ki go lodi yaa baabi n luo ku ñinbiagu bonpegidikaala. Lani bi den yugidi ya cabicianli n ye ku ñinbiagu yuli kani ke u faalu tudi ku ñinbiagu ke ku teli li jaali po.
Og de kappede Ankrene, som de lode blive i Søen, og løste tillige Rortovene, og idet de satte Raasejlet til for Vinden, holdt de ind paa Strandbredden.
41 Ban den pundi ya tanbijuali n ye m ñima nni, ku ñinbiagu den kpaabi li ki sedi. Ku ñoabu den feli mi tanbiima yeni niinni jinjini, a ñinguona den poa ku puoli po leni u paalu hali ki teni ke ku kuakua bonjenajena.
Men de stødte paa en Grund med dybt Vand paa begge Sider, og der satte de Skibet, og Forstavnen borede sig fast og stod urokkelig, men Bagstavnen sloges sønder af Bølgernes Magt.
42 A minteela den jagi ke bi baa kpa a kadibila, kelima baa den bua bi siiga baa yendo n kua mi ñima nni ki dugi ki ciadi.
Det var nu Stridsmændenes Raad, at man skulde ihjelslaa Fangerne, for at ingen skulde svømme bort og undkomme.
43 Ama bi yudaano yua n den bua ki ga Polo miali, den yie bipo ke ban da tieni yeni. O go den yedi ke yaaba n bani li ñindugili n kpa yugi ki baa mi ñima nni ki dugi ki pundi li jaali.
Men Høvedsmanden, som vilde frelse Paulus, forhindrede dem i dette Forehavende og bød, at de, som kunde svømme, skulde først kaste sig ud og slippe i Land,
44 O go den yedi yaaba n sieni ma, bi tianba n cuo ti dapagidi, bi tianba mo n cuo ku ñinbiagu n mudi ki ha yaa dajena, ki hoadi ba. Bi den tieni yeni ke bikuli den pundi li jaali po leni laafia.
og de andre bjærge sig, nogle paa Brædder, andre paa Stykker af Skibet. Og saaledes skete det, at alle bleve reddede i Land.
