Maatoosa 27
1 Wontta guura kahine halaqatinne biitta cimati ubbay Yesuusa wodhisanaw maqettidosona.
Men da det var blevet Morgen, holdt alle Ypperstepræsterne og Folkets Ældste Raad imod Jesus for at aflive ham.
2 Entti Yesuusa qachchi efidi deriya haariya Philaaxoosas aathidi immidosona.
Og de bandt ham og førte ham bort og overgave ham til Landshøvdingen Pontius Pilatus.
3 He wode Yesuusa oythida Yihudi, Philaaxoosi Yesuusa bolla pirddidayssa be7idi, qiirottidi, he hasttamu biraa santimiya kahine halaqatasinne deriya cimatas guye zaaris.
Da nu Judas, som forraadte ham, saa, at han var bleven domfældt, fortrød han det og bragte de tredive Sølvpenge tilbage til Ypperstepræsterne og de Ældste og sagde:
4 “Taani xillo asi hayqos aatha immada nagara oothas” yaagis. Shin entti, “Hessi nu meto gidenna ne meto” yaagidosona.
„Jeg har syndet, idet jeg forraadte uskyldigt Blod.” Men de sagde: „Hvad kommer det os ved? se du dertil.”
5 Yihudi miishiya Xoossaa Keethan yeggi aggidi entta matappe bidi, sulleti hayqqis.
Og han kastede Sølvpengene ind i Templet, veg bort og gik hen og hængte sig.
6 Kahine halaqati miishiya ekkidi, “Ha miishey suutha miishe gidiya gisho, nuuni Xoossa Keethaa miishiyara gatheyssi woga gidenna” yaagidosona.
Men Ypperstepræsterne toge Sølvpengene og sagde: „Det er ikke tilladt at lægge dem til Tempelskatten; thi det er Blodpenge.”
7 Hessafe guye, issife zorettidi, bete asi mooganaw mana biitta shammidosona.
Men efter at have holdt Raad købte de Pottemagermarken derfor til Gravsted for de fremmede.
8 Hessa gisho, he gadey hachchi gakkanaw suutha biitta geetetti xeegettees.
Derfor blev den Mark kaldt Blodmarken indtil den Dag i Dag.
9 Nabiya Ermmiyasi, “Isra7eele asay iyaw qanxanaw gammattida hasttamu bira santime ekkidosona.
Da opfyldtes det, som er talt ved Profeten Jeremias, som siger: „Og de toge de tredive Sølvpenge, Prisen for den vurderede, hvem de vurderede for Israels Børn,
10 Goday tana kiittidayssada mana biitta shammanaw immidosona” gidayssi he wode polettis.
og de gave dem for Pottemagermarken, som Herren befalede mig.”
11 Yesuusi deriya haariya Philaaxoosa sinthe shiiqin, Philaaxoosi iyaakko, “Neeni Ayhude kawo?” yaagidi oychchis. Yesuusi zaaridi, “Ne gadasa” yaagis.
Men Jesus blev stillet for Landshøvdingen, og Landshøvdingen spurgte ham og sagde: „Er du Jødernes Konge?” Men Jesus sagde til ham: „Du siger det.”
12 Kahine halaqatinne biitta cimati iya mootiya wode enttaw aybi zaarokka immibeenna.
Og da han blev anklaget af Ypperstepræsterne og de Ældste, svarede han intet.
13 He wode Philaaxoosi Yesuusakko, “Hayssati nena mootiya mootuwa ubbaa si7ikkii?” yaagis.
Da siger Pilatus til ham: „Hører du ikke, hvor meget de vidne imod dig?”
14 Yesuusi hari attoshin, issi qaalakka zaaronna ixxin, deriya haareyssi daro malaalettis.
Og han svarede ham end ikke paa et eneste Ord, saa at Landshøvdingen undrede sig saare.
15 Deriya haareyssi laythan laythan Faasika Baale bonchchiya gallasan, asay koyaa issi asi qashoppe birshshiya wogi de7ees.
Men paa Højtiden plejede Landshøvdingen at løslade Mængden een Fange, hvilken de vilde.
16 He wode issi Barbbaana Yesuusa giya daro erettida iita asi qasho keethan de7ees.
Og de havde dengang en berygtet Fange, som hed Barabbas.
17 Hessa gisho, daro asay shiiqidi de7ishin Philaaxoosi, “Taani hinttew Barbbaana Yesuusa birshshoyye, woykko Yesuusa giya Kiristtoosa birshsho?” yaagidi asaa oychchis.
Da de vare forsamlede, sagde Pilatus derfor til dem: „Hvem ville I, at jeg skal løslade eder: Barabbas eller Jesus, som kaldes Kristus?”
18 I hessa giday entti qanaattidi Yesuusa oythidayssa eriya gishossa.
Thi han vidste, at det var af Avind, de havde overgivet ham.
19 Philaaxoosi pirdda keethan uttidashin, iya machchiya, “Taani hachchi qamma amuhon iyabaa daro waayettashe aqida gisho, he xillo uraa bolla aybibaakka oothofa” yaagada kiittasu.
Men medens han sad paa Dommersædet, sendte hans Hustru Bud til ham og sagde: „Befat dig ikke med denne retfærdige; thi jeg har lidt meget i Dag i en Drøm for hans Skyld.”
20 Shin kahine halaqatinne deriya cimati Philaaxoosi Barbbaana birshshidi, Yesuusa wodhana mela, asay iya woossana mela, asaa cimmidosona.
Men Ypperstepræsterne og de Ældste overtalte Skarerne til, at de skulde begære Barabbas, men ihjelslaa Jesus.
21 Philaaxoosi zaaridi enttako, “Taani entta nam77aafe hinttew oona billana mela koyeetii?” yaagidi oychchis. Entti, “Barbbaana billana mela koyoos” yaagidosona.
Og Landshøvdingen svarede og sagde til dem: „Hvilken af de to ville I, at jeg skal løslade eder?” Men de sagde: „Barabbas.”
22 Philaaxoosi, “Yaatin, Yesuusa giya Kiristtoosa waato?” yaagidi entta oychchis. Ubbay zaaridi, “Masqaliya bolla iya kaqqa” yaagidosona.
Pilatus siger til dem: „Hvad skal jeg da gøre med Jesus, som kaldes Kristus?” De sige alle: „Lad ham blive korsfæstet!”
23 Philaaxoosi asaakko, “Ays? I ay iitabaa oothidee?” yaagidi oychchis. Shin asay kaseyssafe aathidi, “Masqaliya bolla iya kaqa” gidi waassidosona.
Men Landshøvdingen sagde: „Hvad ondt har han da gjort?” Men de raabte end mere og sagde: „Lad ham blive korsfæstet!”
24 Ooshshi denthethofe hara aybibaakka oothanaw dandda7ettonayssa Philaaxoosi be7idi, haathe ekkidi, “Ha uraa hayquwan taani de7ikke. Hessa oothey hinttena” yaagidi asaa sinthan ba kushiya meecettis.
Men da Pilatus saa, at han intet udrettede, men at der blev større Larm, tog han Vand og toede sine Hænder i Mængdens Paasyn og sagde: „Jeg er uskyldig i denne retfærdiges Blod; ser I dertil!”
25 Asa ubbay zaaridi, “Iya suuthaa gomey nunanne nu nayta gakko” yaagidosona.
Og hele Folket svarede og sagde: „Hans Blod komme over os og over vore Børn!”
26 Yaatin, Philaaxoosi Barbbaana enttaw billidi, Yesuusa lisson garaafidi, masqaliya bolla kaqettidi hayqqana mela enttaw aathidi immis.
Da løslod han dem Barabbas; men Jesus lod han hudstryge og gav ham hen til at korsfæstes.
27 Hessafe guye, Philaaxoosa wotaaddareti Yesuusa deriya haareyssa soo ekki efin, wotaaddareti ubbay iya yuushuwan eqqidosona.
Da toge Landshøvdingens Stridsmænd Jesus med sig ind i Borgen og samlede hele Vagtafdelingen omkring ham.
28 Iya afilaa qaari ekkidi zo7o afila mayzidosona.
Og de afklædte ham og kastede en Skarlagens Kappe om ham.
29 Qassi aguntha kalachcha giigisidi, iya huu7en wothidosona. Iya ushachcha kushiyan mayre xam77a oythidi, iya sinthan gulbbatidi, “Ayhude kawaw, mukulu laythi kawota!” yaagidi, iya bolla qelqisidosona.
Og de flettede en Krone af Torne og satte den paa hans Hoved og gave ham et Rør i hans højre Haand; og de faldt paa Knæ for ham og spottede ham og sagde: „Hil være dig, du Jødernes Konge!”
30 Iya bolla cuttidosona. He mayre xam77aa ekkidi, iya huu7en shocidosona.
Og de spyttede paa ham og toge Røret og sloge ham paa Hovedet.
31 Entti iya bolla qelqisidayssafe guye, zo7o afilaa iyappe qaari ekkidi, iya afilaa iya mayzidosona. Masqaliya bolla iya kaqqanaw ekki efidosona.
Og da de havde spottet ham, toge de Kappen af ham og iførte ham hans egne Klæder og førte ham hen for at korsfæste ham.
32 Entti kare keyidi, issi Simoona giya Qerena biitta asi demmidi, Yesuusa masqaliya wolqqan toossidosona.
Men medens de gik derud, traf de en Mand fra Kyrene, ved Navn Simon; ham tvang de til at bære hans Kors.
33 Golggotta giya bessi gakkidosona. “Golggotta” guussay “Guugge bessi” guussu.
Og da de kom til et Sted, som kaldes Golgatha, det er udlagt: „Hovedskalsted”,
34 Hessan entti ciye walakettida woyne ushshaa uyo gidi iyaw immidosona. Shin I hessa ganxi ekkidi, uyonna ixxis.
gave de ham Eddike at drikke blandet med Galde; og da han smagte det, vilde han ikke drikke.
35 Entti masqaliya bolla iya kaqqidayssafe guye, iya afilaa shaakkidi, saama yeggidi ekkidosona.
Men da de havde korsfæstet ham, delte de hans Klæder imellem sig ved Lodkastning, [for at det skulde opfyldes, som er sagt af Profeten: „De delte mine Klæder imellem sig og kastede Lod om mit Klædebon.”]
36 Hessafe guye, yan uttidi iya naagidosona.
Og de sade der og holdt Vagt over ham.
37 Qassi, “Hayssi Ayhude Kawuwa Yesuusa” yaagiya mooto xuufiya iya huu7e son wothidosona.
Og oven over hans Hoved satte de Beskyldningen imod ham skreven saaledes: „Dette er Jesus, Jødernes Konge.”
38 Yesuusara he wode nam77u panggata issuwa iyappe ushachcha baggan, hankkuwa iyappe haddirssa baggara, masqaliya bolla kaqqidosona.
Da bliver der korsfæstet to Røvere sammen med ham, en ved den højre og en ved den venstre Side.
39 Ogiyara aadhdhiya asay Yesuusa boridi, iya bolla cuttishe,
Og de, som gik forbi, spottede ham, idet de rystede paa deres Hoveder og sagde:
40 “Xoossa Keethaa laallada heedzu gallasa giddon keexeysso, nena ashsha. Neeni Xoossaa Na7a gidikko, ane masqaliya bollafe wodhdha” yaagidosona.
„Du, som nedbryder Templet og bygger det op i tre Dage, frels dig selv; er du Guds Søn, da stig ned af Korset!”
41 Hessadakka, kahine halaqati, higge asttamaaretinne biitta cimati issife Yesuusa bolla qelqisidosona. Hayssada yaagidosona:
Ligesaa spottede Ypperstepræsterne tillige med de skriftkloge og de Ældste og sagde:
42 “Harata ashshis, shin bana ashshanaw dandda7ibeenna. I Isra7eele kawo gidikko, ane masqaliya bollafe ha77i wodho, nukka iya ammanana.
„Andre har han frelst, sig selv kan han ikke frelse; er han Israels Konge, saa lad ham nu stige ned af Korset, saa ville vi tro paa ham.
43 Xoossan I ammanettees, Xoossay iya ashshanaw koykko ane ashsho. Ays giikko, I bana, ‘Taani Xoossaa Na7a’ gees” yaagidosona.
Han har sat sin Lid til Gud; han fri ham nu, om han har Behag i ham; thi han har sagt: Jeg er Guds Søn.”
44 Qassi hari attoshin, iyara masqaliya bolla kaqettida panggatika hessada gidi iya bolla qelqisidosona.
Og paa samme Maade haanede ogsaa Røverne ham, som vare korsfæstede med ham.
45 Usuppun saateppe bidi, uddufun saate gakkanaw biitta ubbay dhumis.
Men fra den sjette Time blev der Mørke over hele Landet indtil den niende Time.
46 Uddufun saate gidiya wode Yesuusi, “Elohee, Elohee, lama sabaqitani?” gidi gita waaso waassis. “Elohee, Elohee, lama sabaqitani?” geyssa birshshethay “Ta Xoossaw, ta Xoossaw, tana ays aggadi?” guussu.
Og ved den niende Time raabte Jesus med høj Røst og sagde: „Eli! Eli! Lama Sabaktani?” det er: „Min Gud! min Gud! hvorfor har du forladt mig?”
47 Hessan eqqida asaappe issoti issoti hessa si7idi, “Ha uray Eliyaasa xeegees” yaagidosona.
Men nogle af dem, som stode der og hørte det, sagde: „Han kalder paa Elias.”
48 Iira enttafe issoy woxxi bidi, ispponjje ekkidi, caala woyne ushshaa kunthis. Hessa mayre xam77a xeeran wothidi ushshanaw iya doonakko shiishis.
Og straks løb en af dem hen og tog en Svamp og fyldte den med Eddike og stak den paa et Rør og gav ham at drikke.
49 Shin hankkoti, “Naaga, Eliyaasi iya ashshanaw yaanekko ane be7oos” yaagidosona.
Men de andre sagde: „Holdt! lader os se, om Elias kommer for at frelse ham.”
50 Yesuusi nam77antho gita waaso waassidi, hayqqi aggis.
Men Jesus raabte atter med høj Røst og opgav Aanden.
51 He saaten Xoossa Keethan kaqettida magaraajjoy qommofe duge gakkanaw nam77u keyidi, peedheti wodhdhis. Biittay qaaxxis, zaallayka phalqqettis.
Og se, Forhænget i Templet splittedes i to Stykker, fra øverst til nederst; og Jorden skjalv, og Klipperne revnede,
52 Duufoti dooyettin Xoossaa asatappe daroti hayqoppe denddidosona.
og Gravene aabnedes; og mange af de hensovede helliges Legemer bleve oprejste,
53 Entti duufoppe keyidi, Yesuusi hayqoppe denddidayssafe guye, geeshsha katamaa bidosona; yan entti daro asaas benttidosona.
og de gik ud af Gravene efter hans Opstandelse og kom ind i den hellige Stad og viste sig for mange.
54 Mato halaqaynne iyara Yesuusa naagiya wotaaddareti biittay qaaxxidayssanne hessan hanidabaa be7ida wode daro yayyidi “Tuma hayssi Xoossaa Na7aa” yaagidosona.
Men da Høvedsmanden og de, som tillige med ham holdt Vagt over Jesus, saa Jordskælvet, og hvad der skete, frygtede de saare og sagde: „Sandelig, denne var Guds Søn.”
55 Hessan daro maccasati, Galiilappe doomidi Yesuusa haggaazishe kaallidayssati haahon eqqidi xeellosona.
Men der var mange Kvinder der, som saa til i Frastand, hvilke havde fulgt Jesus fra Galilæa og tjent ham.
56 Entta giddon Magdela Mayraama, Yayqoobanne Yoosefa aayiya Mayraamanne Zabdiyoosa machchiya de7oosona.
Iblandt dem vare Maria Magdalene og Maria, Jakobs og Josefs Moder, og Zebedæus's Sønners Moder.
57 Sa7ay omarssiya wode Yoosefa giya issi dure uray, Armmatiyasa katamaappe yis. I ba huu7enkka Yesuusa kaalliya asi.
Men da det var blevet Aften, kom en rig Mand fra Arimathæa, ved Navn Josef, som ogsaa selv var bleven Jesu Discipel.
58 Yoosefi Philaaxoosakko bidi, Yesuusa ahaa ekkanaw woossis. Philaaxoosi ahay Yoosefas imettana mela kiittis.
Han gik til Pilatus og bad om Jesu Legeme. Da befalede Pilatus, at det skulde udleveres.
59 Yesuusa ahaa ekkidi, geeshsha moogo afilan xaaxis.
Og Josef tog Legemet og svøbte det i et rent fint Linklæde
60 Baw moogettanaw shuchchafe woocida ooratha gonggolon iya ahaa wothis. Qassi he gonggoluwa doonan gita shuchchaa gonddorssi wothidi aggi bis.
og lagde det i sin nye Grav, som han havde ladet hugge i Klippen, og væltede en stor Sten for Indgangen til Graven og gik bort.
61 Magdela Mayraamanne hankko Mayraama he gonggoluwakko simmidi uttidosona.
Men Maria Magdalene og den anden Maria vare der, og de sade lige over for Graven.
62 Wontethe Sambbaata gallas, kahine halaqatinne Farisaaweti Philaaxoosakko yidi, hayssada yaagidosona:
Men den næste Dag, som var Dagen efter Beredelsesdagen, forsamlede Ypperstepræsterne og Farisæerne sig hos Pilatus
63 “Godaw, ha worddanchchoy paxa de7ishe, ‘Taani heedzu gallasappe guye, hayqoppe denddana’ yaagidayssi nuus hassayettis.
og sagde: „Herre! vi ere komne i Hu, at denne Forfører sagde, medens han endnu levede: Tre Dage efter bliver jeg oprejst.
64 Hessa gisho, I moogettida gonggoluwa heedzu gallas gakkanaw, minthi naagana mela kiittarkki. Hessi dhayikko iya tamaareti bidi, iya ahaa kaysi dhayssidi, ‘Hayqoppe denddis’ yaagidi asaas odikko nam77antho balesoy koyroyssafe ubba haa iitana” yaagidosona.
Befal derfor, at Graven skal sikkert bevogtes indtil den tredje Dag, for at ikke hans Disciple skulle komme og stjæle ham og sige til Folket: Han er oprejst fra de døde; og da vil den sidste Forførelse blive værre end den første.”
65 Philaaxoosi enttako, “Hinttew naageyssati de7oosona; bidi hinttew dandda7ettida mela naagisite” yaagis.
Pilatus sagde til dem: „Der have I en Vagt; gaar hen og bevogter den sikkert, som I bedst vide!”
66 Hessa gisho, entti bidi duufoy boshettonna mela shuchchaa bolla maatame wothidi wotaaddaretan naagisidosona.
Og de gik hen og bevogtede Graven sikkert med Vagten efter at have sat Segl for Stenen.
