Maatoosa 21
1 Yesuusaranne iya tamaaretara Yerusalaame matidi, Shamaho Deriya bolla de7iya Beetefaage giya gutaa gakkishe, Yesuusi ba tamaaretappe nam77ata baappe sinthe yaagidi kiittis:
Og da de nærmede sig Jerusalem og kom til Bethfage ved Oliebjerget, da udsendte Jesus to Disciple og sagde til dem:
2 “Hinttefe sinthan de7iya guta biite. Yan issi harey qashon de7iyaro I maarara hintte sohuwara demmana. Entta billidi haa ekki yiite.
"Går hen i den Landsby, som ligger lige for eder; og straks skulle I finde en Aseninde bunden og et Føl hos hende; løser dem og fører dem til mig!
3 Oonikka hinttena oychchiko, ‘Goday enttana koyees’ yaagite. I enttana iirakka yeddi aggana” yaagis.
Og dersom nogen siger noget til eder, da siger, at Herren har Brug for dem, så skal han straks sende dem."
4 Hessika nabey,
Men dette er sket, for at det skulde opfyldes, der er talt ved Profeten, som siger:
5 “Xiyoone katamaas, ‘Hekko, ne kawoy ashkke gididi, hare bollanne hare mara bolla uttidi, neekko yees’ yaagite” yaagidi xaafidayssi polettana mela hessi hanis.
"Siger til Zions Datter: Se, din Konge kommer til dig, sagtmodig og ridende på et Asen og på et Trældyrs Føl."
6 Iya tamaareti bidi Yesuusi entta kiittidayssada oothidosona.
Men Disciplene gik hen og gjorde, som Jesus befalede dem;
7 Hariwunne hare maraa ehidi bollara ma77ida bantta ma7uwa entta zokkon yeggidosona. Yesuusi ma7ota bolla uttis.
og de hentede Aseninden og Føllet og lagde deres Klæder på dem, og han satte sig derpå.
8 Daro asay bantta ma7uwa ogiyan hiixidosona. Harati boncco tashidi ogiya bolla yeggidosona.
Men de fleste af Folkeskaren bredte deres Klæder på Vejen, andre huggede Grene af Træerne og strøede dem på Vejen.
9 Yesuusappe sinthara hamutteyssatinne iyappe guyera kaalliya daro asay, “Hosaana! Dawite na7ay galatetto! Godaa sunthan yeyssi anjjettidayssa! Bonchchoy Ubbaafe Dhoqqa Saluwan Xoossaas gido!” yaagidi waassidosona.
Men Skarerne, som gik foran ham og fulgte efter, råbte og sagde: "Hosanna Davids Søn! velsignet være den, som kommer, i Herrens Navn! Hosanna i det højeste!"
10 Yesuusi Yerusalaame katamaa gelida wode he kataman de7iya asay ubbay, “Hayssi oonee?” yaagidi yarkkidosona.
Og da han drog ind i Jerusalem, kom hele Staden i Bevægelse og sagde: "Hvem er denne?"
11 Asay, “Hayssi Galiilan de7iya Naazirete katamaappe yida nabiya Yesuusa” yaagidosona.
Men Skarerne sagde: "Det er Profeten Jesus fra Nazareth i Galilæa."
12 Yesuusi Xoossa Keethi gelidi, yan bayzeyssatanne shammeyssata ubbaa kare goodis. Miishe laammeyssata xarpheezatanne holleta bayziya oydeta shiri yeggis.
Og Jesus gik ind i Guds Helligdom og uddrev alle dem, som solgte og købte i Helligdommen, og han væltede Vekselerernes Borde og Duekræmmernes Stole.
13 Ikka enttako, “Xoossaa qaalan, ‘Ta keethay Xoossaa woossiya keethi geetettana’ geetetti xaafettis. Shin hintte panggati qosettiya gonggolo oothideta” yaagis.
Og han siger til dem: "Der er skrevet: Mit Hus skal kaldes et Bedehus; men I gøre det til en Røverkule."
14 Yesuusi Xoossa Keethan de7ishin qooqetinne gunddati iyaakko yin entta pathis.
Og der kom blinde og lamme til ham i Helligdommen, og han helbredte dem.
15 Shin kahine halaqatinne higge asttamaareti Yesuusi oothida malaalisiyabata be7idayssasinne guutha nayti Xoossa Keethan, “Dawite na7ay, galatetto” yaagidi waasseyssa si7idi hanqettidosona.
Men da Ypperstepræsterne og de skriftkloge så de Undergerninger, som han gjorde, og Børnene, som råbte i Helligdommen og sagde: "Hosanna Davids Søn!" bleve de vrede og sagde til ham:
16 Entti Yesuusakko, “Hayssati geyssa ne si7ay?” yaagidosona. Yesuusi, “Ee si7ays, Xoossaa qaalan, ‘Guutha nayta doonaninne dhammiya nayta doonan galata wothadasa’ geetettidi xaafettidayssa hintte nabbabibeekketii?” yaagis.
"Hører du, hvad disse sige?" Men Jesus siger til dem: "Ja! have I aldrig læst: Af umyndiges og diendes Mund har du beredt dig Lovsang?"
17 Enttana yan aggidi Bitaaniya giya katamaa bidi aqis.
Og han forlod dem og gik uden for Staden til Bethania og overnattede der.
18 Yesuusi wontta guura katama simmidi yishe koshattis.
Men da han om Morgenen igen gik ind til Staden, blev hen hungrig.
19 Oge gaxan issi balase mithi be7idi iikko bis. Shin haythafe attin hara aykkoka demmibeenna. Hessa gisho, iyo, “Hizappe nam77antho ayfe ayfoppa!” yaagis. He balase mithiya ellesada mela aggasu. (aiōn g165)
Og han så et Figentræ ved Vejen og gik hen til det, og han fandt intet derpå uden Blade alene. Og han siger til det: "Aldrig i Evighed skal der vokse Frugt mere på dig!" Og Figentræet visnede straks. (aiōn g165)
20 Iya tamaareti hessa be7idi, “Ha balasiya waanada ellesa meladee?” yaagidi malaalettidosona.
Og da Disciplene så det, forundrede de sig og sagde: "Hvorledes kunde Figentræet straks visne?"
21 Yesuusi zaaridi, “Taani hinttew tuma odays; hinttew ammanoy de7ikko, qassi hintte sidhonna ixxiko balase bolla taani oothidayssa mela xalaala ootheketa, shin ‘Ha deriya shodettada abban wodhdha’ yaagikko hanana.
Men Jesus svarede og sagde til dem: "Sandelig, siger jeg eder, dersom I have Tro og ikke tvivle, da skulle I ikke alene kunne gøre det med Figentræet, men dersom I endog sige til dette Bjerg: Løft dig op og kast dig i Havet, da skal det ske.
22 Ammanidi hintte woossiyabaa aybibaa gidikkoka hintte ekkana” yaagis.
Og alt, hvad I begære i Bønnen troende, det skulle I få."
23 Yesuusi Xoossa Keetha gelidi tamaarssishin, kahine halaqatinne Ayhude cimati iyaakko yidi, “Neeni hayssa oothana mela new ay maati de7ii? New ha maata immiday oonee?” yaagidi oychchidosona.
Og da han kom ind i Helligdommen, kom Ypperstepræsterne og Folkets Ældste hen til ham, medens han lærte, og de sagde: "Af hvad Magt gør du disse Ting, og hvem har givet dig denne Magt?"
24 Yesuusi enttako, “Taanikka hinttena issibaa oychchays; hintte taw hessa zaarikko, taani ay maatan oothiyako hinttew odana.
Men Jesus svarede og sagde til dem: "Også jeg vil spørge eder om een Ting, og dersom I sige mig det, vil også jeg sige eder, af hvad Magt jeg gør disse Ting.
25 Yohaannisi xammaqana mela maatay awuppe imettidee? Xoossafeyye asappe?” yaagis. Entti bantta giddon zorettidi, “Nuuni, ‘Xoossafe’ giikko, I nuna, ‘Yaatin ays ammanibeekketii?’ yaagana.
Johannes's Dåb, hvorfra var den? Fra Himmelen eller fra Mennesker?" Men de tænkte ved sig selv og sagde: "Sige vi: Fra Himmelen, da vil han sige til os: Hvorfor troede I ham da ikke?
26 Nuuni, ‘Asappe’ giikko, asay ubbay Yohaannisa nabe oothi xeelliya gisho, asaa yayyoos” yaagidosona.
Men sige vi: Fra Mennesker, frygte vi for Mængden; thi de holde alle Johannes for en Profet."
27 Hessa gisho, “Nuuni erokko” yaagidi zaaridosona. Ikka, “Hiza, taanikka hayssa ay maatan oothiyako hinttew odikke” yaagis.
Og de svarede Jesus og sagde: "Det vide vi ikke." Da sagde også han til dem: "Så siger ikke heller jeg eder, af hvad Magt jeg gør disse Ting.
28 “Yesuusi kaallidikka hayssada yaagis: “Nam77u adde nayti de7iya issi uray de7ees. He uray bayra na7aakko bidi, ‘Ta na7aw, hachchi woyniya giddo bada ootha’ yaagis.
Men hvad tykkes eder? En Mand havde to Børn; og han gik til den første og sagde: Barn! gå hen, arbejd i Dag i min Vingård!
29 Na7ay zaaridi, ‘Atto biikke’ yaagis. Shin guyeppe ba wozanan qoppi ekkidi oothanaw bis.
Men han svarede og sagde: Nej, jeg vil ikke; men bagefter fortrød han det og gik derhen.
30 Aaway ba kaalo na7aakko bidi, ba bayra na7aakko gidayssada kiittis. Ikka, ‘Ero, ta aawaw’ yaagis. Shin bibeennna.
Og han gik til den anden og sagde ligeså. Men han svarede og sagde: Ja, Herre! og gik ikke derhen.
31 Ha nam77u naytappe ba aawas kiitettidayssi awussee?” yaagis. Enttika, “Bayra” yaagidosona. Yesuusi enttako, “Ta hinttew tuma odays; qaraxa qanxiseyssatinne laymateysati hinttefe sinthattidi Xoossaa kawotethaa gelana.
Hvem af de to gjorde Faderens Villie?" De sige: "Den første." Jesus siger til dem: "Sandelig, siger jeg eder, at Toldere og Skøger gå forud for eder ind i Guds Rige.
32 Xammaqiya Yohaannisi suure ogiya tamaarssishe yin I geyssa ammanibeekketa. Shin qaraxa qanxiseyssatinne laymateysati ammanidosona. Hintte hari attoshin, entta be7idikka hintte nagaraappe simmidi ammanibeekketa” yaagis.
Thi Johannes kom til eder på Retfærdigheds Vej, og I troede ham ikke, men Toldere og Skøger troede ham; men endskønt I så det, fortrøde I det alligevel ikke bagefter, så I troede ham.
33 Qassika Yesuusi hayssada yaagis; “Hara leemiso si7ite, woyne tokkida issi uray de7ees. He woyniya yuushuwa diris. Woyniya gum77iya olaaka bookkis. Woyniya naaganaw shakkoka shaakkis. Hessafe guye, gadiya kothe immidi hara biitta bis.
Hører en anden Lignelse: Der var en Husbond, som plantede en Vingård og satte et Gærde omkring den og gravede en Perse i den og byggede et Tårn; og han lejede den ud til Vingårdsmænd og drog udenlands.
34 Woyne ayfiyaa maxiya wodey gakkin bana gakkiya baggaa ekkidi yaana mela ba aylleta enttako yeddis.
Men da Frugttiden nærmede sig, sendte han sine Tjenere til Vingårdsmændene for at få dens Frugter.
35 Kothe aawati iya aylleta oykkidi issuwa wadhdhidosona, hankuwa wodhidosona qassi attidayssa shuchchan caddidosona.
Og Vingårdsmændene grebe hans Tjenere, og en sloge de, en dræbte de, og en stenede de.
36 Woyne atakilttiya goday kaseyssatappe dariya hara aylleta kiittis. Kothe aawati entta bollaka hankkoyssata bolla oothidayssada oothidosona.
Atter sendte han andre Tjenere hen, flere end de første; og de gjorde ligeså med dem.
37 Wurssethan I, ‘Ta na7aa entti bonchchana!’ yaagidi ba na7aa enttako kiittis.
Men til sidst sendte han sin Søn til dem og sagde: De ville undse sig for min Søn.
38 “Shin kothe aawati na7aa be7idi bantta giddon ‘Gadiya laattanayssi hayssa, iya wodhidi gadiya nuuni laattoos!’ yaagidosona.
Men da Vingårdsmændene så Sønnen, sagde de til hverandre: Det er Arvingen; kommer lader os slå ham ihjel og få hans Arv!
39 Na7aa oykkidi woyniya giddofe gaxa kissidi wodhidosona.
Og de grebe ham og kastede ham ud af Vingården og sloge ham ihjel.
40 “Hiza, woyne atakilttiya goday yaa wode he kothe aawata waatanee?” yaagidi oychchis.
Når da Vingårdens Herre kommer, hvad vil han så gøre med disse Vingårdsmænd?"
41 Entti zaaridi, “I he iita asata iita wodho wodhidi, woyney ayfiyaa wode iya gakkiya baggaa woden woden immiya hara kothe aawatas immana” yaagidosona.
De sige til ham: "Ilde vil han ødelægge de onde og leje sin Vingård ud til andre Vingårdsmænd, som ville give ham Frugterne i deres Tid."
42 Yesuusi zaaridi enttako, Xoossaa qaalan, “‘Gimbbeyssati boridi ixxida shuchchay, godaa xaphuwa minthiya, ubbaafe aadhdhiya shuchchaa gidis. Hayssi Goday oothidabaa; nu ayfiyaas malaalisiyabaa’ geetettidi xaafettidayssa nabbabibeekketii?
Jesus siger til dem: "Have I aldrig læst i Skrifterne: Den Sten, som Bygningsmændene forkastede, den er bleven til en Hovedhjørnesten; fra Herren er dette kommet, og det er underligt for vore Øjne.
43 “Hessa gisho, taani hinttew odays; Xoossaa kawotethay hinttefe ekettidi lo77o ayfe ayfiyaa asatas imettana.
Derfor siger jeg eder, at Guds Rige skal tages fra eder og gives til et Folk, som bærer dets Frugter.
44 [Ha shuchchaa bolla kunddiya ubbay meqerettana. Qassi he shuchchay iya bolla wodhdhiya uraykka gaacettana]” yaagis.
Og den, som falder på denne Sten, skal slå sig sønder; men hvem den falder på, ham skal den knuse."
45 Kahine halaqatinne Farisaaweti Yesuusi odida leemisuwan banttana odidayssa eridosona.
Og da Ypperstepræsterne og Farisæerne hørte hans Lignelser, forstode de, at han talte om dem.
46 Entti Yesuusa oykkanaw koyidosona, shin asay Yesuusa nabe oothidi xeelliya gisho, asaas yayyidosona.
Og de søgte at gribe ham, men frygtede for Skarerne; thi de holdt ham for en Profet.
