Maatoosa 12
1 Hessafe guye, Sambbaata gallas, Yesuusi gade giddora aadhdhees. Yesuusa tamaareti koshattida gisho tiya bangga shirikidi moosona.
På den Tid vandrede Jesus på Sabbaten igennem en Sædemark; men hans Disciple bleve hungrige og begyndte at plukke Aks og at spise.
2 Shin Farisaaweti hessa be7idi Yesuusakko, “Hekko, ne tamaareti Sambbaata gallas oothanaw bessonnabaa oothoosona” yaagidosona.
Men da Farisæerne så det, sagde de til ham: "Se, dine Disciple gøre, hvad det ikke er tilladt at gøre på en Sabbat."
3 Yesuusi enttako zaaridi, “Dawitey koshattida wode Iyara de7eyssatara ay oothidaakko nabbabibeekketii?
Men han sagde til dem: "Have I ikke læst, hvad David gjorde, da han blev hungrig og de, som vare med ham?
4 Dawitey Xoossaa keethi gelidi kahineta xalaalappe attin inne iyara de7eyssatas bessonna geeshsha daabbuwa mis.
hvorledes han gik ind i Guds Hus og spiste Skuebrødene, som det ikke var ham tilladt at spise, ej heller dem, som vare med ham, men alene Præsterne?
5 Woykko kahineti Sambbaata wogaa shaaridi Xoossa Keethan Sambbaata gallas ooso oothiko enttaw bala gidonnayssa Muse higgiyan nabbabibeekketii?
Eller have I ikke læst i Loven, at på Sabbaterne vanhellige Præsterne Sabbaten i Helligdommen og ere dog uden Skyld?
6 Shin si7ite! Xoossa Keethaafe aadhdhey hayssan de7ees.
Men jeg siger eder, at her er det, som er større end Helligdommen.
7 ‘Taani hintte yarshshuwa gidonnashin hintte harata maarana mela koyays’ giya qaalay woy guusseeko hintte eridaakko xillo asa bolla pirddeketa.
Men dersom I havde vidst, hvad det Ord betyder: Jeg har Lyst til Barmhjertighed og ikke til Offer, da havde I ikke fordømt dem, som ere uden Skyld.
8 Asa Na7ay Sambbaata Godaa” yaagis.
Thi Menneskesønnen er Herre over Sabbaten."
9 Yesuusi yaappe bidi Ayhude Woosa Keethi gelis.
Og han gik videre derfra og kom ind i deres Synagoge.
10 Yan kushey gunddida issi uray de7ees. Yesuusa mootanaw gaaso koyaa asati, “Sambbaata gallas pathanaw bessi bessennee?” yaagidi oychchidosona.
Og se, der var en Mand, som havde en vissen Hånd; og de spurgte ham ad og sagde: "Er det tilladt at helbrede på Sabbaten?" for at de kunde anklage ham.
11 I enttako, “Hintte giddofe issuwas dorssi Sambbaata gallas aafon wulliko, goochchidi kessonnay oonee?
Men han sagde til dem: "Hvilket Menneske er der iblandt eder, som har kun eet Får, og ikke tager fat på det og drager det op, dersom det på Sabbaten falder i en Grav?
12 Yaatin asi dorssafe waanidi daro aadhdhenee? Hessa gisho, Sambbaata gallas lo77obaa oosoy bessees” yaagis.
Hvor meget er nu ikke et Menneske mere end et Får? Altså er det tilladt at gøre vel på Sabbaten."
13 Hessafe guye, Yesuusi addiyako, “Ne kushiya piddi ootha” yaagin, uray piddi oothis. Iya kushey paxidi hankko kushiyada hanis.
Da siger han til Manden: "Ræk din Hånd ud!" og han rakte den ud, og den blev igen sund som den anden.
14 Shin Farisaaweti yaappe kare keyidi, Yesuusa waati wodhaneekko maqettidosona.
Men Farisæerne gik ud og lagde Råd op imod ham, hvorledes de kunde slå ham ihjel.
15 Yesuusi entta qofaa eridi he bessaa aggidi hara soo bis. Daro asay iya kaallidi bidosona, hargganchchota ubbaa pathis.
Men da Jesus mærkede det, drog han bort derfra; og mange fulgte ham, og han helbredte dem alle.
16 Yesuusi, “Tabaa hara oodeskka odoppite” yaagidi minthi odis.
Og han bød dem strengt, at de ikke måtte gøre ham kendt;
17 Hessika nabiya Isayaasi,
for at det skulde opfyldes, som er talt ved Profeten Esajas, som siger:
18 “Hekko ta doorida aylley, ta doseyssi, tana ufaysseyssi, taani ta ayyaanaa, iya bolla shemppisana; I, Ayhude gidonna deriyas suure pirddabaa awaajjana.
"Se, min Tjener, som jeg har udvalgt, min elskede, i hvem min Sjæl har Velbehag; jeg vil give min Ånd over ham, og han skal forkynde Hedningerne Ret.
19 I palamenna woykko kaccenna; ba qaalakka denbban coo sissenna.
Han skal ikke kives og ikke råbe, og ingen skal høre hans Røst på Gaderne.
20 Suure pirddan xoono demmana gakkanaw, dinccettida maqqaa menthenna, cuyiya muqaadaa toysenna.
Han skal ikke sønderbryde det knækkede Rør og ikke udslukke den rygende Tande, indtil han får ført Retten frem til Sejr.
21 Ayhude gidonna derey ubbay iyan ufayssi wothana” yaagidi xaafidayssi polettana melassa.
Og på hans Navn skulle Hedninger håbe."
22 Hessafe guye, tuna ayyaanan oykettida qooqenne muume ase de7eyssa iyaakko ehidosona. Yesuusi uraa pathin, uray be7isinne odettis.
Da blev en besat, som var blind og stum, ført til ham; og han helbredte ham, så at den stumme talte og så.
23 Asa ubbay malaalettidi, “Hayssi Dawite Na7aa gidanddeshshaa?” yaagidosona.
Og alle Skarerne forfærdedes og sagde: "Mon denne skulde være Davids Søn?"
24 Shin Farisaaweti hessa si7idi, “Ha uray tuna ayyaanata kessey tuna ayyaanata halaqaa Bi7elzebuula wolqqaana” yaagidosona.
Men da Farisæerne hørte det, sagde de: "Denne uddriver ikke de onde Ånder uden ved Beelzebul, de onde Ånders Fyrste."
25 Yesuusi entta qofaa eridi, “Woli giddon shaakettiya kawotetha ubbay kunddana; qassi woli giddon shaakettiya katamay woykko keethay minnidi eqqenna.
Men såsom han kendte deres Tanker, sagde han til dem: "Hvert Rige, som er kommet i Splid med sig selv, lægges øde; og hver By eller Hus, som er kommet i Splid med sig selv, kan ikke bestå.
26 Xalahey Xalahe kessiyabaa gidikko ba giddon shaakettis guussu. Hessatho haniyabaa gidikko iya kawotethay waanidi minnidi eqqanaw dandda7ii?
Og hvis Satan uddriver Satan, så er han kommen i Splid med sig selv; hvorledes skal da hans Rige bestå?
27 Taani tuna ayyaana kessey Bi7elzebuula wolqqan gidikko hinttena kaalliya asati oode wolqqan kessannee? Hessa gisho, hinttena kaalliya asati hinttena pirddana.
Og dersom jeg uddriver de onde Ånder ved Beelzebul, ved hvem uddrive da eders Sønner dem? Derfor skulle de være eders Dommere.
28 Shin taani tuna ayyaanata kessey Xoossaa Ayyaanan gidikko, Xoossaa kawotethay hintteko yis.
Men dersom jeg uddriver de onde Ånder ved Guds Ånd, da er jo Guds Rige kommet til eder.
29 “Woykko issi asi wolqqaama asa soo gelidi iya shaluwa bonqanaw koykko koyrottidi he uraa qachchonna ixxiko waattidi dandda7ii? Yaatikko iya shaluwa bonqanaw dandda7ees.
Eller hvorledes kan nogen gå ind i den stærkes Hus og røve hans Ejendele, uden han først binder den stærke? Da kan han plyndre hans Hus.
30 “Taara gidonnay oonikka taara eqettees; qassi taara issife shiishonna ubbay laallees.
Den, som ikke er med mig, er imod mig; og den, som ikke samler med mig, adspreder.
31 Hessa gisho, si7ite; asay oothiya ay nagarinne cashsha qaali ubbay atto geetettana, shin Geeshsha Ayyaana cayaa oodeskka iya nagaray atto geetettenna.
Derfor siger jeg eder: Al Synd og Bespottelse skal forlades Menneskene, men Bespottelsen imod Ånden skal ikke forlades.
32 Oonikka Asa Na7a bolla iitabaa odettiko iyaw atto geetettana, shin Geeshsha Ayyaana bolla iitabaa odettiya oodeskka ha sa7an gidin yaana alamiyan iya nagaray atto geetettenna. (aiōn g165)
Og den, som taler et Ord imod Menneskesønnen, ham skal det forlades; men den som taler imod den Helligånd, ham skal det ikke forlades, hverken i denne Verden eller i den kommende. (aiōn g165)
33 “Lo77o mithay lo77o ayfe ayfees; qassi iita mithay iita ayfees. Hiza, mithay erettey ba ayfiyaana.
Lader enten Træet være godt og dets Frugt god; eller lader Træet være råddent, og dets Frugt rådden; thi Træet kendes på Frugten.
34 Hinttenoo, shoosha nayto, hintte iita gidishe waanidi lo77obaa odettanaw dandda7etii? Asi ba wozanan kumidabaappe doonan odettees.
I Øgleunger! hvorledes kunne I tale godt, når I ere onde? Thi af Hjertets Overflødighed taler Munden.
35 Lo77o asi ba wozanan wothida lo77obaappe, lo77obaa kessees; iita asi ba wozanan wothida iitabaappe, iitabaa kessees.
Et godt Menneske fremtager gode Ting af sit gode Forråd; og et ondt Menneske fremtager onde Ting af sit onde Forråd.
36 Shin si7ite, asay odettiya coo oda ubbaas pirdda gallas zaaro immana.
Men jeg siger eder, at Menneskene skulle gøre Regnskab på Dommens Dag for hvert utilbørligt Ord, som de tale.
37 Ays giikko, ne odettiya ne qaalan xillana; ne odettiya ne qaalay ne bolla pirddana” yaagis.
Thi af dine Ord skal du retfærdiggøres, og af dine Ord skal du førdømmes."
38 Hessafe guye, issi issi Farisaawetinne higge asttamaareti Yesuusakko, “Asttamaariyaw, neeni malaata oothada nuna bessa” yaagidosona.
Da svarede nogle af de skriftkloge og Farisæerne ham og sagde: "Mester! vi ønske at se et Tegn at dig."
39 Shin Yesuusi zaaridi, “Ammanettonnanne iita yeletethay malaata koyees. Shin nabiya Yoonasa malaatappe hara malaati iyaw imettena.
Men han svarede og sagde til dem: "En ond og utro Slægt forlanger Tegn, men der skal intet Tegn gives den uden Profeten Jonas's Tegn.
40 Yoonasi gita molo ulon heedzu gallasinne heedzu qamma gam77idayssa mela Asa Na7ay heedzu gallasinne heedzu qamma biitta garssan gam77ana.
Thi ligesom Jonas var tre Dage og tre Nætter i Havdyrets Bug, således skal Menneskesønnen være tre Dage og tre Nætter i Jordens Skød.
41 Nanawe asay pirdda gallas denddidi ha yeletethaa bolla pirddana; ays giikko, entti Yoonasa sibkkatiya si7idi bantta nagaraappe simmidosona. Hekko, Yoonasappe aadhdheyssi hayssan de7ees.
Mænd fra Ninive skulle opstå ved Dommen sammen med denne Slægt og fordømme den; thi de omvendte sig ved Jonas's Prædiken; og se, her er mere end Jonas.
42 Pirdda gallas dugeha kawiya denddada ha yeletethaa bolla pirddana; ays giikko, iya Solomone cinccatethaa si7anaw biittaa gaxappe yasu. Hekko, Solomoneppe aadhdhey hayssan de7ees.
Sydens Dronning skal oprejses ved Dommen sammen med denne Slægt og fordømme den; thi hun kom fra Jordens Grænser for at høre Salomons Visdom; og se, her er mere end Salomon.
43 “Tuna ayyaanay asappe keyidaappe guye baw shemppiyaso koyidi haathi baynna mela bessan daaburees, shin ba koyaa shemppuwa demmenna.
Men når den urene Ånd er faren ud af Mennesket, vandrer den igennem vandløse Steder, søger Hvile og finder den ikke.
44 Yaanin, ‘Ta agga keyida keetha simmada baana’ yaagees. I simmiya wode keethay kaysi gideyssanne pitettidinne giigi uttidayssa demmees.
Da siger den: Jeg vil vende om til mit Hus, som jeg gik ud af; og når den kommer, finder den det ledigt, fejet og prydet.
45 Hiza, simmi bidi, baappe iitiya hara laappun iita ayyaanata ekkidi yees; enttika uraa giddo gelidi de7oosona. He uraas kaseyssafe guyeyssi daro iitees. Ha iita yeletethaa bolla hessa mela hanana” yaagis.
Så går den hen og tager syv andre Ånder med sig, som ere værre end den selv, og når de ere komne derind, bo de der; og det sidste bliver værre med dette Menneske end det første. Således skal det også gå denne onde Slægt."
46 Yesuusi deriyas oda bolla de7ishin iya aayiyanne iya ishati iya odisanaw koyidi karen eqqidosona.
Medens han endnu talte til Skarerne, se, da stode hans Moder og hans Brødre udenfor og begærede at tale med ham.
47 Issi asi iyaakko, “Ne aayiyanne ne ishati nena odisanaw koyidi karen eqqidosona” yaagis.
Da sagde en til ham: "Se, din Moder og dine Brødre stå udenfor og begære at tale med dig."
48 Yesuusi zaaridi, “Ta aayiya oonee? Ta ishatikka oonantee?” yaagis.
Men han svarede og sagde til den, som sagde ham det: "Hvem er min Moder? og hvem ere mine Brødre?"
49 Ba kushiyara tamaareta mallishe, “Be7ite, ta aayanne ta ishati hayssata.
Og han rakte sin Hånd ud over sine Disciple og sagde: "Se, her er min Moder og mine Brødre!
50 Salon de7iya ta Aawa sheniya oothiya ubbay ta isha, ta michchonne ta aayo” yaagis.
Thi enhver, der gør min Faders Villie, som er i Himlene, han er min Broder og Søster og Moder."
