Marqqoosa 12
1 Yesuusi enttaw leemison yaagidi odis; “Issi uray woyne atakiltte tokkidi, yuushshi aathidi dirssi diris. Qassi he woyniya gum77iya olaaka bookkis. Iya naaganaw adussa shakko shakkis. Hessafe guye, kothe oothiya asaas immidi, hara biitta bis.
Og han begyndte at tale til dem i Lignelser: "En Mand plantede en Vingård og satte et Gærde derom og gravede en Perse og byggede et Tårn, og han lejede den ud til Vingårdsmænd og drog udenlands.
2 Woyne ayfiyaa maxiya wodey gakkin, bana gakkeyssa ekkidi yaana mela, issi ba aylliya kothe aawatakko kiittis.
Og da Tiden kom, sendte han en Tjener til Vingårdsmændene, for at han af Vingårdsmændene kunde få af Vingårdens Frugter.
3 Kothe aawati iya aylliya oykkidi wadhdhidi, mela kushe yeddidosona.
Og de grebe ham og sloge ham og sendte ham tomhændet bort.
4 Nam77antho hara aylle enttako kiittin, entti he aylliyas huu7iya qoo7idi kawushshidi yeddidosona.
Og han sendte atter en anden Tjener til dem; og ham sloge de i Hovedet og vanærede.
5 Woyne atakilttiya goday qassika hara aylle kiittis. He aylliya wodhidosona, qassi hara darota hessada oothidosona, issota issota wadhdhidi, harata wodhidosona.
Og han sendte en anden; og ham sloge de ihjel; og mange andre; nogle sloge de, og andre dræbte de.
6 “Woyne atakilttiya godaas kiittanaw ubbaafe wurssethan I daro dosiya ba na7aa xalaali attis. I, “Entti ta na7aa bonchchonna aggokona” gidi, ba na7aa enttako kiittis.
Endnu een havde han, en elsket Søn; ham sendte han til sidst til dem, idet han sagde: "De ville undse sig for min Søn."
7 “Shin kothe aawati bantta giddon, ‘Laattanayssi hayssa; yedhdhite iya wodhoos; iya laatay nubaa gidana!’ yaagidosona.
Men hine Vingårdsmænd sagde til hverandre: "Der er Arvingen; kommer lader os slå ham ihjel, så bliver Arven vor."
8 Na7aa oykkidi wodhidi, iya ahaa woyne atakilttiya giddofe gaxa kessi holidosona.
Og de grebe ham og sloge ham ihjel og kastede ham ud af Vingården.
9 “Hiza, woyne atakilttiya goday waatanee? Yidi he kothe aawata wodhi onggidi, woyniya kothe oothiya hara asas immana.
Hvad vil da Vingårdens Herre gøre? Han vil komme og ødelægge Vingårdsmændene og give Vingården til andre.
10 ‘Gimbbeyssati boridi ixxida shuchchay godaa xaphuwa minthiya, ubbaafe aadhdhiya shuchchu gidis. Hayssi Goday oothidabaa; qassi nu ayfiyaaskka malaalisiyabaa’ yaageyssa Geeshsha Maxaafaappe nabbabibeekketii?” yaagis.
Have I ikke også læst dette Skriftord: Den Sten, som Bygningsmændene forkastede, den er bleven til en Hovedhjørnesten?
Fra Herren er dette kommet, og det er underligt for vore Øjne."
12 Kahine halaqati, higge asttamaaretinne cimati Yesuusi he leemisuwa bantta bolla leemisidayssa erida gisho, iya oykkanaw koyidosona, shin asaas yayyidi, aggi bidosona.
Og de søgte at gribe ham, men de frygtede for Mængden; thi de forstode, at han sagde denne Lignelse imod dem; og de forlode ham og gik bort.
13 Qassi iya odaappe bala demmidi, iya oykkana mela, Farisaawetappenne Heroodisa baggatappe guutha asata iyaakko kiittidosona.
Og de sendte nogle til ham af Farisæerne og af Herodianerne, for at de skulde fange ham i Ord.
14 Entti iyaakko yidi, “Asttamaariyaw, neeni tuma odetteyssanne asappe ase shaakkonnayssa nuuni eroos. Neeni ase dummayakka; qassi Xoossaa ogiya tumatethan tamaarssaasa. Nuuni Roome biittaa Kawuwa Qeesares giira giireyssi wogeyye woga gidennee? Giira giiranee agganee?” yaagidosona.
Og de kom og sagde til ham: "Mester! vi vide, at du er sanddru og ikke bryder dig om nogen; thi du ser ikke på Menneskers Person, men lærer Guds Vej i Sandhed. Er det tilladt at give Kejseren Skat eller ej? Skulle vi give eller ikke give?"
15 Shin entta cubbotethaa Yesuusi eridi, “Tana ays paacetii? Ane issi santime tana bessite” yaagis.
Men da han så deres Hykleri, sagde han til dem: "Hvorfor friste I mig? Bringer mig en Denar", for at jeg kan se den."
16 Entti iyaw ehidosona, “Ha malaynne sunthay oodeysee?” yaagidi entta oychchis. Entti, “Roome Kawuwa Qeesareyssa” yaagidosona.
Men de bragte den. Og han siger til dem: "Hvis Billede og Overskrift er dette?" Men de sagde til ham: "Kejserens."
17 Yesuusi zaaridi, “Yaatikko, Qeesareyssa Qeesares, Xoossayssa Xoossaas immite” yaagin entti iyabaa malaalettidosona.
Og Jesus sagde til dem: "Giver Kejseren, hvad Kejserens er, og Gud, hvad Guds er." Og de undrede sig over ham.
18 Hayqqida asi denddenna giya Saduqaawetappe issi issi asati Yesuusakko yidi, hayssada yaagidi, iya oychchidosona.
Og der kommer Saddukæere til ham, hvilke jo sige, at der ingen Opstandelse er, og de spurgte ham og sagde:
19 “Asttamaariyaw, Musey nuus higgiya xaafishe, ‘Machcho ekkida asi na7a yelonna hayqqiko, he hayqqidayssa ishay iya machchiw ekkidi, ba ishaas na7a yelanaw bessees’ yaageyssa xaafis.
"Mester! Moses har foreskrevet os, at når nogens Broder dør og og efterlader, en Hustru og ikke efterlader noget Barn, da skal hans Broder tage hans Hustru og oprejse sin Broder Afkom.
20 Beni wode laappun ishati de7eyssatappe bayray machcho ekkidi, na7a yelonna hayqqis.
Der var syv Brødre; og den første tog en Hustru, og da han døde, efterlod han ikke Afkom.
21 Nam77anthoy iyo ekkis, ikka na7a yelonna hayqqis. Heedzanthoyka hessada hanis.
Og den anden tog hende og døde uden at efterlade Afkom, og den tredje ligeså.
22 Laappunatikka hessatho iyo ekkidi, na7a yelonna hayqqidosona. Ubbaafe guye, qassi he maccasiya hayqqasu.
Og alle syv, de efterlode ikke Afkom. Sidst af dem alle døde og så Hustruen.
23 Yaatin, laappunati iyo ekkida gisho hayqqida asay hayqoppe denddiya gallas, iya enttafe awussas machcho gidanee?” yaagidosona.
I Opstandelsen, når de opstå, hvem af dem skal så have hende til Hustru? Thi de have alle syv haft hende til Hustru."
24 Yesuusi zaaridi, “Hintte baley, Geeshsha Maxaafata woykko Xoossaa wolqqaa eronna gishossa!
Jesus sagde til dem: "Er det ikke derfor, I fare vild, fordi I ikke kende Skrifterne, ej heller Guds Kraft?
25 Hayqqida asay hayqoppe denddiya gallas, salon de7iya kiitanchchota mela gidanaappe attin adde asay ekkokona; macca asay gelekkona.
Thi når de opstå fra de døde, da tage de hverken til Ægte eller bortgiftes, men de ere som Engle i Himlene.
26 Shin hayqqidayssata dendduwabaa gidikko, Muse maxaafan xaafettida xuugettiya buuriyabaa odiya bessan, Xoossay Musekko, ‘Taani, Abrahaame Xoossaa, Yisaaqa Xoossaa, Yayqooba Xoossaa’ gidayssa nabbabibeekketii?
Men hvad de døde angår, at de oprejses, have I da ikke læst i Mose Bog i Stedet om Tornebusken, hvorledes Gud talede til ham og sagde: Jeg er Abrahams Gud og Isaks Gud og Jakobs Gud?
27 Hessa gisho, I, paxa de7eyssata Xoossaafe attin hayqqidayssata Xoosse gidenna. Hintte daro balideta” yaagis.
Han er ikke dødes, men levendes Gud; I fare meget vild."
28 Higge asttamaaretappe issoy entti palameyssa shiiqidi si7is. Qassi Yesuusi enttaw loythi zaaridayssa si7idi, “Kiita ubbaafe aadhdhiya kiitay awussee?” yaagidi Yesuusa oychchis.
Og en af de skriftkloge, som havde hørt deres Ordskifte og set, at han svarede dem godt, kom til ham og spurgte ham: "Hvilket Bud er det første af alle?"
29 Yesuusi zaaridi, iya hayssada yaagis; “Kiita ubbaafe aadhdhiya kiitaa si7ite; ‘Isra7eele asaw, Goday nu Xoossay issi Godaa.
Jesus svarede: "Det første er: Hør Israel! Herren, vor Gud, Herren er een;
30 Ne Godaa ne Xoossaa ne kumetha wozanappe, ne kumetha shemppuwafe, ne kumetha qofaappe, ne kumetha wolqqaafe dosa’ yaagees.
og du skal elske Herren, din Gud af hele dit Hjerte og af hele din Sjæl og af hele dit Sind og af hele din Styrke.
31 Qassi kiita ubbaafe aadhdhiya nam77antho kiitay hayssa; ‘Ase ubbaa ne huu7iyada dosa’ yaageyssa; hayssatappe aadhdhiya hara kiiti baawa” yaagis.
Et andet er dette: Du skal elske din Næste som dig selv. Større end disse er intet andet Bud."
32 Higge asttamaarey Yesuusakko, “Asttamaariyaw, tuma gadasa; neeni ‘Xoossay issi Xoossaa xalaala. Iyappe attin hari baawa’ gidayssi tuma.
Og den skriftkloge sagde til ham: "Rigtigt, Mester, og med Sandhed har du sagt, at han er een, og der er ingen anden foruden ham.
33 Xoossaa kumetha wozanappe, kumetha qofaappenne kumetha wolqqaafe doseysinne qassi ase ubbaa ba huu7iyada doseyssi, xuuggiya yarshshuwafenne hara yarshsho ubbaafe aadhdhees” yaagis.
Og at elske ham af hele sit Hjerte og af hele sin Forstand og af hele sin Styrke og at elske sin Næste som sig selv, det er mere end alle Brændofrene og Slagtofrene."
34 Yesuusi higge asttamaariya zaaroy aadhdhida eranchcho asa zaaro gididayssa be7idi, “Neeni Xoossaa kawotethaafe haakkabaakka” yaagis; hessafe guye, Yesuusa harabaa oychchanaw oonikka minnibeenna.
Og da Jesus så, at han svarede forstandigt, sagde han til ham: "Du er ikke langt fra Guds Rige." Og ingen vovede mere at rette Spørgsmål til ham.
35 Yesuusi Xoossa Keethan tamaarssishe, hayssada yaagis: “Higge asttamaareti Kiristtoosa woygidi Dawite na7a goonaa?
Og da Jesus lærte i Helligdommen, tog han til Orde og sagde: "Hvorledes sige de skriftkloge, at Kristus er Davids Søn?
36 Dawitey Geeshsha Ayyaanan kumidi, ‘Goday, ta Godaa, “Taani ne morkketa ne tohoy yedhdhiyaso oothana gakkanaw, hayssan taappe ushachcha baggara utta” gis’ yaagis.
David selv sagde ved den Helligånd: Herren sagde til min Herre: Sæt dig ved min, højre Hånd, indtil jeg får lagt dine Fjender som en Skammel for dine Fødder.
37 Dawitey ba huu7en Kiristtoosa, ‘Godaa’ gidi xeegikko, yaatin, Kiristtoosi waanidi, Dawite na7a gidii” yaagis. Daro asay Yesuusi geyssa ufayssan si7idosona.
David selv kalder ham Herre; hvorledes er han da hans Søn?" Og den store Skare hørte ham gerne.
38 Yesuusi tamaarssishe, hayssada yaagis; “Higge asttamaaretappe naagettite; entti adussa ma7o ma7idi yuuyeyssanne giyankka asay entta bonchchidi sarotheyssa dosoosona.
Og han sagde i sin Undervisning: "Tager eder i Vare for de skriftkloge, som gerne ville gå i lange Klæder og lade sig hilse på Torvene
39 Entti Ayhude Woosa Keethatan daro lo77iya oydiya dosoosona; qassi asi banttana mokkiya bessan bonchcho bessi dosoosona.
og gerne ville have de fornemste Pladser i Synagogerne og sidde øverst til Bords ved Måltiderne;
40 Entti am77eta keethaa bonqidi, banttaw lo77o daananaw woosa adussoosona; entti ubbaafe aadhdhiya pirddaa ekkana” yaagis.
de, som opæde Enkers Huse og på Skrømt bede længe, disse skulle få des hårdere Dom."
41 Yesuusi Xoossa Keethan muxaata yeggiya saaxiniya matan uttidi, asay ba miishiya he saaxiniyan yeggeyssa be7is; daro dure asay daro miishiya he saaxiniyan yeggoosona.
Og han satte sig lige over for Tempelblokken og så, hvorledes Mængden lagde Penge i Blokken, og mange rige lagde meget deri.
42 Issi manqo am77iya yada, nam77u bakkannata he saaxiniyan yeggasu.
Og der kom en fattig Enke og lagde to Skærve i, hvilket er en Hvid".
43 Yesuusi ba tamaareta xeegidi, “Taani hinttew tuma odays; muxaata saaxiniyan yeggida asa ubbaafe ha manqo am77iya darssada yeggasu.
Og han kaldte sine Disciple til sig og sagde til dem: "Sandelig, siger jeg eder, denne fattige Enke har lagt mere deri end alle de som lagde i Tempelblokken.
44 Ays giikko, harati ubbay bantaw palahida miishiyappe yeggidosona. Shin iya ba pacciyaafe, baw de7iya aquwaa kumethi immasu” yaagis.
Thi de lagde alle af deres Overflod; men hun lagde af sin Fattigdom alt det, hun havde, sin hele Ejendom."
