Luuqaasa 20
1 Issi gallas Yesuusi Xoossa Keethan asaa tamaarssishininne Wonggelaa markkattishin, kahine halaqati, higge asttamaaretinne deriya cimati issife iyaakko yidi,
Og det skete på en af de Dage, medens han lærte folket i Helligdommen og forkyndte Evangeliet, da trådte Ypperstepræsterne og de skriftkloge tillige med de Ældste hen til ham.
2 “Neeni hayssata aybi maatan oothiyako nuus oda. Ha maata new immiday oonee?” yaagidi oychchidosona.
Og de talte til ham og sagde: "Sig os, af hvad Magt gør du disse Ting, eller hvem er det, som har givet dig denne Magt?"
3 I enttako, “Takka hinttena issibaa oychchana, ane taw zaarite.
Men han svarede og sagde til dem: "Også jeg vil spørge eder om en Ting, siger mig det:
4 Xammaqiya Yohaannisa xinqqatey Xoossafeyye asappe?” yaagis.
Johannes's Dåb, var den fra Himmelen eller fra Mennesker?"
5 Entti woli giddon yaagidi zorettidosona: “Xoossafe giikko yaatin, ays ammanibeekketii?” yaagana.
Men de overvejede med hverandre og sagde: "Sige vi: Fra Himmelen, da vil han sige: Hvorfor troede I ham ikke?
6 “Asappe giikko, asay ubbay Yohaannisi nabe gideyssa ammaniyaa gisho nuna shuchchan caddana.”
Men sige vi: Fra Mennesker, da vil hele Folket stene os; thi det er overbevist om, at Johannes var en Profet."
7 Yaaniya gisho, “Awuppeeko nu erokko” yaagidi zaaridosona.
Og de svarede, at de vidste ikke hvorfra.
8 Yesuusi zaaridi, “Hiza, takka ay maatan hayssata oothiyako hinttew odikke” yaagis.
Og Jesus sagde til dem: "Så siger ikke heller jeg eder, af hvad Magt jeg gør disse Ting."
9 Hessafe guye, Yesuusi ha leemisuwa asaas yaagidi odis; “Issi asi woyne turaa tokkis. Goshshanchchotas kera immidi daro wode gam77idi yaanaw hara biitta bis.
Men han begyndte at sige denne Lignelse til Folket: "En Mand plantede en Vingård og lejede den ud til Vingårdsmænd og drog udenlands for lange Tider.
10 Woyne ayfiyaa maxiya wodey gakkin woyniya ayfiyaappe iyaw yeddana mela goshshanchchotakko ba aylliya kiittis. Shin goshshanchchoti he aylliya oykkidi wadhdhidi mela kushe yeddidosona.
Og da Tiden kom, sendte han en Tjener til Vingårdsmændene, for at de skulde give ham af Vingårdens Frugt; men Vingårdsmændene sloge ham og sendte ham tomhændet bort.
11 Kaallidikka hara aylliya kiittis. Qassi goshshanchchoti iya wadhdhidi, kawushshidi mela kushe yedidosona.
Og han sendte fremdeles en anden Tjener; men de sloge også ham og forhånede ham og sendte ham tomhændet bort.
12 Ha77ika zaaridi heedzantho aylliya kiittis. Goshshanchchoti iyakka madunxisidi woyniya turaa giddofe gaxa kessidi yeggidosona.
Og han sendte fremdeles en tredje; men også ham sårede de og kastede ham ud.
13 “Woyniya goday, ‘Yaatin ta ay ootho? Ane qassi ta dosiya ta na7aa yeddana; ooni eri entti iya bonchchonna aggokona’ yaagis.
Men Vingårdens Herre sagde: Hvad skal jeg gøre? Jeg vil sende min Søn, den elskede; de ville dog vel undse sig, for ham.
14 “Shin goshshanchchoti uraa na7aa be7ida wode, ‘Hayssi iya laatteyssa, haa yiite iya wodhana, yaatikko laatay nuus gidana’ yaagidi zorettidosona.
Men da Vingårdsmændene så ham, rådsloge de indbyrdes og sagde: Det er Arvingen; lader os slå ham ihjel, for at Arven kan blive vor.
15 Woyniya giddofe gaxa kessidi wodhidosona. “Yaatin, woyniya goday he asata waatanee?
Og de kastede ham ud af Vingården og sloge ham ihjel. Hvad vil nu Vingårdens Herre gøre ved dem?
16 Yidi he goshshanchchota dhayssana, woyniya bessaa hara asatas immana. Asay hessa si7ida wode ‘Shinchchalle hessa melabaa ehoppo’ yaagidosona.
Han vil komme og ødelægge disse Vingårdsmænd og give Vingården til andre." Men da de hørte det, sagde de: "Det ske aldrig!"
17 Yesuusi entta caddi xeellidi, “Yaatin ‘Gimbbe keexiya asati borida shuchchay, keethaas malanne minotethi immiya ubbaafe aadhdhiya shuchchi gidis’ geetettidi xaafettidayssa birshshethay aybe?
Men han så på dem og sagde: "Hvad er da dette, som er skrevet: Den Sten, som Bygningsmændene forkastede, den er bleven til en Hovedhjørnesten?
18 He shuchchaa bolla kunddiya ubbay qoxettana, shuchchay iya bolla wodhdhiya ubbay liiqana” yaagis.
Hver, som falder på denne Sten, skal slå sig sønder; men hvem den falder på, ham skal den knuse."
19 Higge asttamaaretinne kahine halaqati ha leemisoy odettiday entta bolla gideyssa eridi he wode iya oykkanaw koyidosona, shin asaas babbidosona.
Og Ypperstepræsterne og de skriftkloge søgte at lægge Hånd på ham i den samme Time, men de frygtede for Folket; thi de forstode, at han sagde denne Lignelse imod dem.
20 Hessa gisho, Yesuusa deriya haariya Roome kawuwa maatas aathi immanaw koyidi iya doonappe bala qaala naagoosona. Hessa polisanaw xillo daanidi cimmiya asata iyaakko kiittidosona.
Og de toge Vare på ham og udsendte Lurere, der anstillede sig, som om de vare retfærdige, for at fange ham i Ord, så de kunde overgive ham til Øvrigheden og Landshøvdingens Magt.
21 Kiitettidi bida asati, “Asttamaariyaw, neeni odeysinne tamaarsseyssi likke gideyssa, qassi Xoossaa ogiya tumatethan tamaarsseyssanne oonakka shaakkonnayssa nu eroos.
Og de spurgte ham og sagde: "Mester! vi vide, at du taler og lærer Rettelig og ikke ser på Personer, men lærer Guds Vej i Sandhed.
22 Hanoshin, Roome kawuwas giira giiranaw bessi bessennee?” yaagidi iya oychchidosona.
Er det os tilladt at give Kejseren Skat eller ej?"
23 Shin I entta wozanaa iitatethaa erida gisho,
Men da han mærkede deres Træskhed, sagde han til dem: "Hvorfor friste I mig?
24 “Ane tana issi santime bessite, Iya bolla de7iya misileynne sunthay oodebaye?” yaagis. Entti zaaridi, “Roome Kawuwa Qeesareyssa” yaagidosona.
Viser mig en Denar"; hvis Billede og Overskrift bærer den?" Men de svarede og sagde: "Kejserens."
25 I zaaridi, “Yaatikko, Qeesareyssa Qeesares, Xoossayssa Xoossaas immite” yaagis.
Men han sagde til dem: "Så giver da Kejseren, hvad Kejserens er, og Gud, hvad Guds er."
26 Hessa gisho, I zaarida zaaruwan asaa sinthan bala demmanaw dandda7ibookkona. Iya zaaruwan malaalettidi si7i gidosona.
Og de kunde ikke fange ham i Ord i Folkets Påhør, og de forundrede sig over hans Svar og tav.
27 Hayqoppe denddoy baawa yaagiya Saduqaawetappe issoti issoti Yesuusakko yidi,
Men nogle af Saddukæerne, som nægte, at der er Opstandelse, kom til ham og spurgte ham og sagde:
28 “Asttamaariyaw, issi asi machcho ekkidi na7a yelonna hayqqiko, iya ishay he maccasiw ekkidi nayta yelidi ba ishaas zerethi ashshana mela Musey xaafis.
"Mester! Moses har foreskrevet os: Dersom en har en Broder, som er gift, og denne dør barnløs, da skal hans Broder tage Hustruen og oprejse sin Broder Afkom.
29 Hekko laappun ishati de7oosona. Koyroyssi machcho ekkidi na7a yelonna hayqqis.
Nu var der syv Brødre; og den første tog en Hustru og døde barnløs.
30 Nam77anthoy iyo ekkidi na7a yelonna hayqqis.
Ligeså den anden.
31 Heedzanthoyka hessatho hanis. Laappunati ubbay hessada hanidi iyo ekkidosona, shin na7a yelonna hayqqidosona.
Og den tredje tog hende, og således også alle syv; de døde uden at efterlade Børn.
32 Wurssethan maccasiya hayqqasu.
Men til sidst døde også Hustruen.
33 Hiza, laappun addey iyo ekkida gisho hayqoppe denddiya wode iya oode machcho gidanee?” yaagidi oychchidosona.
Hvem af dem får hende så til Hustru i Opstandelsen? thi de have alle syv haft hende til Hustru."
Og Jesus sagde til dem: "Denne Verdens Børn tage til Ægte og bortgiftes; (aiōn g165)
men de, som agtes værdige til at få Del i hin Verden og i Opstandelsen fra de døde, tage hverken til Ægte eller bortgiftes. (aiōn g165)
36 Entti kiitanchcho mela gidiya gisho sinthafe hayqqokona. Hayqoppe denddida gisho entti Xoossaa nayta.
Thi de kunne ikke mere dø; thi de ere Engle lige og ere Guds Børn, idet de ere Opstandelsens Børn.
37 Musey Godaa, ‘Abrahaame Godaa, Yisaaqa Godaa, Yayqooba Godaa’ gidi tushiya giddon xuugettiya tama taarikiya xaafidayssan hayqqida asay denddeyssa bessees.
Men at de døde oprejses, har også Moses givet til Kende i Stedet om Tornebusken, når han kalder Herren: Abrahams Gud og Isaks Gud og Jakobs Gud.
38 Ubbay iyaw de7on de7eyssata gidiya gisho I de7on de7eyssata Godaappe attin hayqqidayssata Goda gidenna” yaagidi zaaris.
Men han er ikke dødes, men levendes Gud; thi for ham leve de alle."
39 Higge asttamaaretappe issoti issoti, “Asttamaariyaw, lo77obaa odadasa” yaagidosona.
Men nogle af de skriftkloge svarede og sagde: "Mester! du talte vel."
40 Hessafe guye, hara oysho oychchanaw yayyidosona.
Og de turde ikke mere spørge ham om noget.
41 Iyappe kaallidi Yesuusi enttako, “Asay Kiristtoosa waattidi Dawite na7a yaagonaa?
Men han sagde til dem: "Hvorledes siger man, at Kristus er Davids Søn?
42 Ays giikko, Dawitey ba huu7en ba maxaafan, ‘Xoossay ta Godaakko ta ne morkketa ne tohoy yedhdhiyaso oothana gakkanaw taappe ushachchan baggan utta’ gis” yaagis.
David selv siger jo i Salmernes Bog: Herren sagde til min Herre: Sæt dig ved min højre Hånd,
indtil jeg får lagt dine Fjender som en Skammel for dine Fødder.
44 “Hiza, Dawitey Kiristtoosa, ‘Godaa gidi xeegishe iyaw na7a waanidi gidi?’” yaagis.
Altså kalder David ham en Herre, hvorledes er han da hans Søn?"
45 Derey ubbay si7ishin ba tamaaretakko,
Men i hele Folkets Påhør sagde han til Disciplene:
46 “Adussa ma7o ma77idi yuushshe doseyssatappe, giyan bonchcho sarotho, Ayhude Woosa Keethan bonchcho oyde, mokettiya sonkka bonchcho bessi koyaa higge asttamaaretappe naagettite.
"Vogter eder for de skriftkloge. som gerne ville gå i lange Klæder og holde af at lade sig hilse på Torvene og at have de fornemste Pladser i Synagogerne og at sidde øverst til Bords ved Måltiderne,
47 Entti am77eta keethaa kalloyoosona, xillo asi daanidi woosa adussoosona. Hessati ubbaafe aadhdhiya iita pirdda ekkana” yaagis.
de, som opæde Enkers Huse og på Skrømt bede længe; disse skulle få des hårdere Dom."
