Luuqaasa 10
1 Hessafe guye, Goday haraa laappun tammanne nam77u asata dooris. I baanaw qoppida katamaanne guta ubbaa sinthattidi baanada nam77a nam77a oothidi kiittis.
Men derefter udvalgte Herren også halvfjerdsindstyve andre og sendte dem ud to og to forud for sig, til hver By og hvert Sted, hvorhen han selv vilde komme.
2 Yesuusi enttako, “Hekko shiiqana kathay daro shin oosanchchoti guutha. Yaaniya gisho, kathaa goday oosanchchota kiittana mela woossite.
Og han sagde til dem: "Høsten er stor, men Arbejderne ere få; beder derfor Høstens Herre om, at han vil sende Arbejdere ud til sin Høst.
3 Hiza, biite, dorssatada suudhumeta giddo hinttena taani yeddana.
Går ud! Se, jeg sender eder som Lam midt iblandt Ulve.
4 Hintte biya ogiyas aykkoka oykkofite, miishe gidin kathi gidin caamma oykkofite. Oge bolla oonakka sarothofite.
Bærer ikke Pung, ikke Taske, ej heller Sko; og hilser ingen på Vejen!
5 Hintte gelida keethaa ubbaa koyrottidi, ‘Saroy ha keethaas gido’ yaagite.
Men hvor I komme ind i et Hus, siger der først: Fred være med dette Hus!
6 Saro dosiya asi he bessan de7ikko, hintte saroy yan shemppana; ixxas giikko hintte saroy hinttew simmana.
Og er der sammesteds et Fredens Barn, skal eders Fred Hvile på ham; men hvis ikke, da skal den vende tilbage til eder igen.
7 Oosanchchos damooze bessiya gisho, hintte gelida keethan hinttew shiishidayssa ubbaa mishenne uyishe yan gam77ite. Issuwa sooppe issuwa soo yuuyoppite.
Men bliver i det samme Hus, spiser og drikker, hvad de have; thi Arbejderen er sin Løn værd. I må ikke flytte fra Hus til Hus
8 Ay katamakka hintte geliya wode asay hinttena mokkidi, hinttew shiishidaba ubbaa miite.
Og hvor I komme ind i en By. og de modtage eder, spiser der, hvad der sættes for eder;
9 He kataman de7iya hargganchchota pathishe, ‘Xoossaa kawotethay hintteko matis’ yaagidi odite.
og Helbreder de syge, som ere der, og siger dem: Guds Rige er kommet nær til eder.
10 Shin issi katamaa geliya wode asay hinttena mokkonna ixxiko dabaaba keyidi hayssada giite:
Men hvor I komme ind i en By og de ikke modtage eder, der skulle I gå ud på dens Gader og sige:
11 ‘Nu tohuwa bolla de7iya hintte katamaa baana pittoos, shin Xoossaa kawotethay hintteko matattidayssa erite.’
Endog det Støv, som hænger ved vore Fødder fra eders By, tørre vi af til eder; dog dette skulle I vide, at Guds Rige er kommet nær.
12 Pirdda gallasan ha katamaappe Soodome katamaas pirdday kawushshe gidanayssa ta hinttew odays” yaagis.
Men jeg siger eder, det skal gå Sodoma tåleligere på hin Dag end den By.
13 Kaallidikka, Yesuusi, “Neno Koraaziine, neno Beetesayda, ayye, hinttenan oosettida malaatati Xiroosaninne Sidoonan oosettidaakko yan de7iya asay kayo ma7o ma77idi, bidintha bolla uttidi beni maarotan geli agganashin.
Ve dig, Korazin! ve dig, Bethsajda! thi dersom de kraftige Gerninger, som ere skete i eder, vare skete i Tyrus og Sidon, da havde de for længe siden omvendt sig, siddende i Sæk og Aske.
14 Hessa gisho, hinttefe aathidi Xiroosasinne Sidoonas Xoossaa pirdday kawuyana.
Men det skal gå Tyrus og Sidon tåleligere ved Dommen end eder.
15 Nekka Qifirnahoome, salo gakkanaw nena dhoqqu oothanaw koyay? Ne duge Si7oole holettana” yaagis. (Hadēs g86)
Og du, Kapernaum, som er bleven ophøjet indtil Himmelen, du skal nedstødes indtil Dødsriget. (Hadēs g86)
16 Qassika Yesuusi ba tamaaretakko, “Hinttena si7ey tana si7ees, hinttena ekkonnay tana ekkena, tana ekkonnay tana kiittidayssa ekkenna” yaagis.
Den, som hører eder, hører mig, og den, som foragter eder, foragter mig; men den, som foragter mig, foragter den, som udsendte mig."
17 Laappun tammanne nam77u tamaareti kiitettida bessaafe keehi ufayttishe simmidosona. Yesuusakko shiiqidi, “Godaw, ne sunthan tuna ayyaanatikka nuus kiitettidosona” yaagidosona.
Men de halvfjerdsindsfyve vendte tilbage med Glæde og sagde: "Herre! også de onde Ånder ere os lydige i dit Navn."
18 Yesuusi enttako, “Xalahey saloppe wol77anthada wodhdhishin ta be7as.
Men han sagde til dem: "Jeg så Satan falde ned fra Himmelen som et Lyn.
19 Hekko, shooshaanne kornne yedhdhana melanne morkkiya wolqqaa zaarana mela maata hinttew immas. Hinttena qohanabay aykkoyka deenna.
Se, jeg har givet eder Myndighed til at træde på Slanger og Skorpioner og over hele Fjendens Magt, og slet intet skal skade eder.
20 Gidoshin, hintte sunthay salo mazggaban xaafettida gisho, ufayttiteppe attin tuna ayyaanati kiitettida gisho ufayttofite” yaagis.
Dog, glæder eder ikke derover, at Ånderne ere eder lydige; men glæder eder over, at eders Navne ere indskrevne i Himlene."
21 He wode Yesuusi Geeshsha Ayyaanan ufayttidi, “Saluwa sa7aa Godaw, hayssa cinccatappenne eranchchotappe geenthada yalagatas qonccisida gisho galatetta. Ee ta aawaw, hessa ne oothanaw lo77o shene gidis.
I den samme Stund frydede Jesus sig i den Helligånd og sagde: "Jeg priser dig, Fader, Himmelens og Jordens Herre! fordi du har skjult dette for vise og forstandige og åbenbaret det for umyndige. Ja, Fader! thi således skete det, som var velbehageligt for dig.
22 “Ubbabay ta aawappe taw imettis. Na7ay ooneekko aawappe attin hari woykko na7ay qonccisanaw koyeyssafe hari oonikka aawa erey baawa” yaagis.
Alle Ting ere mig overgivne af min Fader; og ingen kender, hvem Sønnen er, uden Faderen, og hvem Faderen er, uden Sønnen og den, for hvem Sønnen vil åbenbare ham."
23 Kaallidikka, Yesuusi dumma ba tamaaretakko, “Hintte be7eyssa be7eyssati anjjettidayssata.
Og han vendte sig til Disciplene og sagde særligt til dem: "Salige ere de Øjne, som se det, I se.
24 Tuma daro nabetinne kawoti hintte be7eyssanne si7eyssa be7anawunne si7anaw amottidosona, shin be7ibookkona, si7ibookkona” yaagis.
Thi jeg siger eder, at mange Profeter og Konger have ville se det, I se, og have ikke set det, og høre det, I høre, og have ikke hørt det."
25 Hekko, issi gallas Muse wogaa eriya issi uray denddidi Yesuusa yaagidi paace oysho oychchis. “Asttamaariyaw, merinaa de7uwa laattanaw taani ay ootho?” yaagis. (aiōnios g166)
Og se, en lovkyndig stod op og fristede ham og sagde: "Mester! hvad skal jeg gøre, for at jeg kan arve et evigt Liv?" (aiōnios g166)
26 Yesuusi, “Muse maxaafan xaafettiday woygii? Ne waata nabbabay?” yaagis.
Men han sagde til ham: "Hvad er der skrevet i Loven, hvorledes læser du?".
27 Addey zaaridi, “‘Ne Godaa ne Xoossaa, ne kumetha wozanappe, ne kumetha shemppuwafe, ne kumetha wolqqaafenne ne kumetha qofaappe dosa. Qassi ase ne shooruwa ne huu7iyada dosa’ yaagees” yaagis.
Men han svarede og sagde til ham: "Du skal elske Herren din Gud af hele dit Hjerte og med hele din Sjæl og med hele din Styrke og med hele dit Sind, og din Næste som dig selv."
28 Yesuusi iyaakko, “Neeni likke zaaradasa, nekka hessada ootha. Neeni merinaw de7on daana” yaagis.
Men han sagde til ham: "Du svarede ret; gør dette, så skal du leve."
29 Shin uray bana xillo oothanaw koyidi, “Hanos I ta shooroy oonee?” yaagis.
Men han vilde gøre sig selv retfærdig og sagde til Jesus: "Hvem er da min Næste?"
30 Iya oyshaas Yesuusi yaagidi zaaro immis, “Issi ase de7eyssi Yerusalaame katamaappe duge Iyaarkko katamaa bishin oge bolla panggati keyidi shocidosona. Iya ma7uwa qaari ekkidi hayqoppenne paxappe giddon yeggidi bidosona.
Men Jesus svarede og sagde: "Et Menneske gik ned fra Jerusalem til Jeriko, og han faldt iblandt Røvere, som både klædte ham af og sloge ham og gik bort og lod ham ligge halvdød.
31 Guyeppe, Ayhude kahine issoy he ogiyara ba buussu bishe uraa be7idi deshshi gidi aadhdhis.
Men ved en Hændelse gik en Præst den samme Vej ned, og da han så ham, gik han forbi.
32 Qassi issi Leewe de7eyssi he bessaa gakkishe uraa be7idi harasoora aadhdhidi bis.
Ligeså også en Levit; da han kom til Stedet, gik han hen og så ham og gik forbi.
33 Shin, issi Samaare biitta ase de7eyssi he ogiyara yishe uraa be7idi iyaw qadhettis
Men en Samaritan, som var på Rejse, kom til ham, og da han så ham, ynkedes han inderligt.
34 Iyaakko shiiqidi, iya madunthaa bolla zaytenne woyne tigidi qachchis. Ba hariya bolla utisidi imathi aqiya keethi efis. He bessan iyaw koshshiyaba ubbaa oothis.
Og han gik hen til ham, forbandt hans Sår og gød Olie og Vin deri, løftede ham op på sit eget Dyr og førte ham til et Herberge og plejede ham.
35 Wonttethe nam77u dinaare kessidi imatha keethaawas immidi, ‘Hayyana ha uraa loytha xeella. Taani new immidayssafe bollara ne kessiyabaa ubbaa ta new ciggana’ yaagis.
Og den næste Dag tog han to Denarer frem og gav Værten dem og sagde: Plej ham! og hvad mere du lægger ud, vil jeg betale dig, når jeg kommer igen.
36 “Hiza, ha heedzu asatappe panggati shocida uraas shoorotey new oona daanii?”
Hvilken af disse tre tykkes dig nu at have været hans Næste, der var falden iblandt Røverne?"
37 Uray zaaridi, “Iyaw qadhettidayssaka” yaagis. Yesuusi, “Nekka bada hessada ootha” yaagis.
Men han sagde: "Han, som øvede. Barmhjertighed imod ham." Og Jesus sagde til ham: "Gå bort, og gør du ligeså!"
38 Yesuusi ba tamaaretara oge bishe issi guta gakkis. Yan Martta geetettiya issi maccasiya iya ba son mokkasu.
Men det skete, medens de vare på Vandring, gik han ind i en Landsby; og en Kvinde ved Navn Martha modtog ham i sit Hus.
39 Iwukka Mayraamo giya michchiya de7awusu, Mayraama qaala si7ashe Godaa tohuwa matan uttasu.
Og hun havde en Søster, som hed Maria, og hun satte sig ved Herrens Fødder og hørte på hans Tale.
40 Shin Martta daro ooson un77ettada Yesuusakko shiiqada, “Godaw, ta michchiya oosuwa ta xalaalas yeggada utta aggin ta daaburiya wode neeni be7ashe si7i gay? Iya tana maaddana mela odikkii” yaagasu.
Men Martha havde travlt med megen Opvartning; og hun kom hen og sagde: "Herre! bryder du dig ikke om, at min Søster har ladet mig opvarte ene? Sig hende dog, at hun skal hjælpe mig."
41 Shin Goday hayssada gidi zaaris, “Martta, Martta, neeni daroban un77ettasaanne metootasa.
Men Herren svarede og sagde til hende: "Martha! Martha! du gør dig Bekymring og Uro med mange Ting;
42 Gidoshin, koyettey issibaa xalaala. Mayraama lo77o doorasu, hessika iippe ekettenna” yaagis.
men eet er fornødent. Maria har valgt den gode Del, som ikke skal tages fra hende."
