< Ibraawe 6 >

1 Hiza, Kiristtoosabaa tamaarssiya koyro timirttiya aggidi Kiristtoosan kahaamatethako boos. Hayqo oosoppe simobaanne Xoossaa ammanobaa koyro timirttiyako guye simmoko.
Lader os derfor forbigå Begyndelsesordet om Kristus og skride frem til Fuldkommenhed uden atter at lægge Grundvold med Omvendelse fra døde Gerninger og med Tro på Gud,
2 Hessadakka, xinqqatetabaa, kushe wosobaa, hayqoppe denddobaanne merinaa pirddabaa zaari tamaarokko. (aiōnios g166)
med Lære om Døbelser og Håndspålæggelse og dødes Opstandelse og evig Dom. (aiōnios g166)
3 Xoossay giikko nu hessa oothana.
Ja, dette ville vi gøre, såfremt Gud tilsteder det.
4 Issi toho poo7oy poo7idayssata, salo imota ekkidayssata, Geeshsha Ayyaanan shaakettidayssata,
Thi dem, som een Gang ere blevne oplyste og have smagt den himmelske Gave og ere blevne delagtige i den Helligånd
5 lo77o Xoossaa qaalanne sinthafe yaana alamiya wolqqaa be7idayssata, (aiōn g165)
og have smagt Guds gode Ord og den kommende Verdens Kræfter, (aiōn g165)
6 guyeppe kaddidayssata nagaraappe nam77antho zaaranaw dandda7ettenna. Ays giikko, entti bantta dhayuwas Xoossaa Na7aa zaari kaqqiya mela masqaliya bolla iya kaqqosonanne asa sinthan kawushshosona.
og som ere faldne fra, - dem er det umuligt atter at forny til Omvendelse da de igen korsfæste sig Guds Søn og stille ham til Spot.
7 Ubba wode I bolla bukkiya iraa uyada, goyida uraa maaddiya kathi immiya biittiya Xoossan anjjettidaaro.
Thi Jorden, som drikker den ofte derpå faldende Regn og frembringer Vækster, tjenlige for dem, for hvis Skyld den også dyrkes, får Velsignelse fra Gud;
8 Shin agunthunne kinchchote doliya biittiya aybibaakka maadduku; iw qanggethay matattis; wurssethan xuugettana.
men når den bærer Torne og Tidsler, er den ubrugbar og Forbandelse nær; Enden med den er at brændes.
9 Nu siiqo ishato, nuuni hayssada odiyabaa gidikkoka, hinttena atotethaako kaalethiya lo77obay hinttew de7eyssa eroos.
Dog, i Henseende til eder, I elskede! ere vi overbeviste om det bedre og det, som bringer Frelse, selv om vi tale således.
10 Xoossay suure pirddeyssa. Xoossay, hintte oothida oosuwanne kase gidin ha77ika ammaneyssata maaddidi, iyaw de7iya siiquwa bessidayssa dogenna.
Thi Gud er ikke uretfærdig, så at han skulde glemme eders Gerning og den Kærlighed, som I have udvist imod hans Navn, idet I have tjent og tjene de hellige.
11 Hintte ubbay ufayssan naageyssa demmana gakkanaw ha minotethaa wurssethi gakkanaw bessana mela nu amottoos.
Men vi ønske, at enhver af eder må udvise den samme Iver efter den fulde Vished i Håbet indtil Enden,
12 Hintte ammanoninne dandda7an naagiya ufayssaa laattiya asaa daanana melappe attin azalla gidana mela koyokko.
for at I ikke skulle blive sløve, men efterfølge dem, som ved Tro og Tålmodighed arve Forjættelserne.
13 Xoossay Abrahames immana gidi caaqqida wode baappe aadhdhiya hari giti baynna gisho ba huu7en caaqqis.
Thi da Gud gav Abraham Forjættelsen, svor han ved sig selv, fordi han ingen større havde at sværge ved, og sagde:
14 Iyaakko, “Taani nena anjjana; ne zerethaaka darssana” yaagis.
"Sandelig, jeg vil rigeligt velsigne dig og rigeligt mangfoldiggøre dig."
15 Abrahamey dandda7an naagidi Xoossay immana gida ufayssaa ekkis.
Og således opnåede han Forjættelsen ved at vente tålmodigt.
16 Asi caaqqishe baappe gitatiya uran caaqqees; he caaqoy geetettidabaa minthidi, palama ubbaa teqqees.
Mennesker sværge jo ved en større, og Eden er dem en Ende på al Modsigelse til Stadfæstelse.
17 Hessa gisho, Xoossay ba laamettonna qofaa ufayssa qaala laatteyssatas qonccisanaw koyida gisho caaqon minthis.
Derfor, da Gud ydermere vilde vise Forjættelsens Arvinger sit Råds Uforanderlighed, føjede han en Ed dertil,
18 Xoossay worddotenna. Iya ufayssa qaalaynne caaqoy, nam77ayka laamettokona. Ha nam77ubatan nu sinthan de7iya ufayssaa oykkanaw danadda7ana mela geshe demmanaw iyaakko baqatida nuuni, wolqqaama minthetho demmana.
for at vi ved to uforanderlige Ting, i hvilke det var umuligt, at Gud kunde lyve, skulde have en kraftig Opmuntring, vi, som ere flyede hen for at holde fast ved det Håb, som ligger foran os,
19 Ha ufayssay nu shemppuwa, markkabey qaaxxonnaada minthi oykkiya biraata mela. He ufayssay magaraajjuwafe guye baggan de7iya geeshsha bessaa gelis.
hvilket vi have som et Sjælens Anker, der er sikkert og fast og går ind inden for Forhænget,
20 Yesuusi Melkkexedeqe shuumatethaada merinaw kahine halaqa gididi, nu gisho nuuppe sinthattidi he bessaa gelis. (aiōn g165)
hvor Jesus som Forløber gik ind for os, idet han efter Melkisedeks Vis blev Ypperstepræst til evig Tid. (aiōn g165)

< Ibraawe 6 >