Hawaareta Oosuwa 28
1 Nuuni gaxa saro keyida wode gakkida haathan teqettida biittay Maltta geetetteyssa erida.
Og da vi nu vare reddede, så fik vi at vide, at Øen hed Malta.
2 Maltta asay nuus daro keeha keehidosona. Iri bukkiya gishonne meeggiya gisho tama eethidi nuna ubbaa mokkidosona.
Og Barbarerne viste os en usædvanlig Menneskekærlighed; thi de tændte et Bål og toge sig af os alle for den frembrydende Regns og Kuldens Skyld.
3 Phawuloosi daro afira shiishidi taman wothishin, shooshi seelaa gisho keyidi iya kushiya bolla xaaxettidi iya dukkis.
Men da Paulus samlede en Bunke Ris og lagde på Bålet, krøb der en Øgle ud på Grund af Varmen og hængte sig fast ved hans Hånd.
4 Maltta asay shooshi Phawuloosa kushen xaaxettidayssa be7ida wode issoy issuwako, “Tuma ha uray shemppo wodhida asi; hari attoshin abbaafe I attinkka xoossa pirddafe attidi paxa daanaw dandda7ibeenna” yaagidosona.
Da nu Barbarerne så Dyret hænge ved hans Hånd, sagde de til hverandre: "Sikkert er denne Mand en Morder, hvem Gengældelsen ikke har tilstedt at leve, skønt han er reddet fra Havet."
5 Shin Phawuloosi ba kushiyappe shooshaa wuxarkkidi, taman yeggis; iya aykkoka qohibeenna.
Men han rystede Dyret af i Ilden, og der skete ham intet ondt.
6 Entti, “Iya bollay kixxees, woykko akeekonna kunddidi hayqqees” gidi iya naagoosona. Shin daro wode naagidi iya bollan aybikka dummattidabay dhayin, “Hessi xoosse” yaagidi bantta qofaa laammidosona.
Men de ventede, at han skulde hovne op eller pludseligt falde død om. Men da de havde ventet længe og så, at der ikke skete ham noget usædvanligt, kom de på andre Tanker og sagde, at han var en Gud.
7 He heeran haathan teqettida biittaa halaqay Pupliyoosa geyssas gadey de7ees; heedzu gallas gakkanaw i nuna siiqon mokkis.
Men i Omegnen af dette Sted havde Øens fornemste Mand, ved Navn Publius, nogle Landejendomme. Han tog imod os og lånte os venligt Herberge i tre Dage.
8 Pupliyoosa aaway qoxo, mishanne ulo uttison harggettidi zin77idi de7ees. Phawuloosi iya soo gelidi iyaw Xoossaa woossis; ba kushiya iya bolla wothidi pathis.
Men det traf sig, at Publius's Fader lå syg af Feber og Blodgang. Til ham gik Paulus ind og bad og lagde Hænderne på ham og helbredte ham.
9 Hessafe guye, Maltan de7iya harggiya hara asatikka yidi paxidosona.
Da dette var sket, kom også de andre på Øen, som havde Sygdomme, til ham og bleve helbredte.
10 Entti nuna daro bonchcho bonchchidosona; nuuni markkaben baanaw denddida wode oges koshshiyabaa nuus immidosona.
De viste os også megen Ære, og da vi sejlede bort, bragte de om Bord i Skibet, hvad vi trængte til.
11 Heedzu ageenappe guye, Maltan balggo aathida Iskkinddiriya markkaben baanaw denddida. He markkabiya bolla Diyosqoroosa giya mentte eeqata misiley de7ees.
Men efter tre Måneders Forløb sejlede vi da bort i et aleksandrinsk Skib, som havde haft Vinterleje ved Øen og førte Tvillingernes Mærke.
12 Sirakuuse giya katamaa gelidi yan heedzu gallas uttida.
Og vi løb ind til Syrakus, hvor vi bleve tre Dage.
13 Yaappe denddidi Regiyume giya katamaa gakkida. Issi gallasappe guye, dugeha bagga carkkoy carkkin, wonttetha gallas Putiyoole giya katamaa gakkida.
Derfra sejlede vi videre og kom til Regium, og efter en Dags Forløb fik vi Søndenvind og kom den næste Dag til Puteoli.
14 Yan nuuni issi issi ammaniyaa asata demmin, banttara saamintta gam77ana mela nuna woossidosona. Hessafe guye, Roome bida.
Der fandt vi Brødre og bleve opfordrede til at blive hos dem i syv Dage. Og så droge vi til Rom.
15 Roomen de7iya ammaniyaa asati nubaa si7idi, Afiyoosa Giyaan, Heedzu Aqiyaso giya bessaa gakkanaw nuna mokkanaw yidosona. Phawuloosi entta be7ida wode Xoossaa galatidi minettis.
Og Brødrene derfra, som havde hørt om os, kom os i Møde til Appius's Forum og Tres-Tabernæ. Og da Paulus så dem, takkede han Gud og fattede Mod.
16 Nuuni Roome gelida wode Phawuloosi bana naagiya wotaaddariyara barkka de7o geetettis.
Men da vi kom til Rom, (overgav Høvedsmanden Fangerne til Høvdingen for Livvagten. Dog) blev det tilstedt Paulus at bo for sig selv sammen med den Stridsmand, der bevogtede ham.
17 Heedzu gallasappe guye, Phawuloosi Ayhudeta halaqata baakko xeegisis. Entti shiiqida wode enttako, “Ta ishato, taani nu asaa woykko nu aawata wogaa bolla aybi qohokka oothabiikke, shin tana Yerusalaamen qachchidi Roome asaas aathidi immidosona.
Men efter tre Dages Forløb skete det, at han sammenkaldt de fornemste iblandt Jøderne. Men da de vare forsamlede, sagde han til dem: "I Mænd, Brødre! uagtet jeg intet har gjort imod vort Folk eller de fædrene Skikke, er jeg fra Jerusalem overgiven som Fange i Romernes Hænder,
18 Entti ta mootuwa be7idi hayqos gathiyabaa ta bolla aybibaakka demmiboonna gisho tana billanaaw qoppidosona.
og disse vilde efter at have forhørt mig løslade mig, efterdi der ikke var nogen Dødsskyld hos mig.
19 Shin Ayhudeti hessa ixxida wode, ‘Tabaa Qeesarey pirddo’ yaagasippe attin taani ta deriya mootiyabay de7in gidenna.
Men da Jøderne gjorde Indsigelse, nødtes jeg til at skyde mig ind under Kejseren, dog ikke, som om jeg havde noget at anklage mit Folk for.
20 Taani hinttena xeegisiday hinttena be7anawunne hinttew hayssa odanaassa. Taani ha santhalaatan qashettiday Isra7eele asay naagiya ufayssaa gishossa” yaagis.
Af denne Årsag har jeg altså ladet eder kalde hid for at se og tale med eder; thi for Israels Håbs Skyld er jeg sluttet i denne Lænke."
21 Ayhude halaqati Phawuloosakko, “Nuus Yihudappe nebaa xaafettida dabddaabbey gakkibeenna. Yaappe yida asatappe issoykka nebaa iita odiday baawa.
Men de sagde til ham: "Hverken have vi fået Brev fra Judæa om dig, ikke heller er nogen af Brødrene kommen og har meddelt eller sagt noget ondt om dig.
22 Shin ha ne kaalliya ammanuwa dumma dumma bessan asay ixxeyssa nuuni eriya gisho ne qofaa si7anaw koyoos” yaagidosona.
Men vi ønske at høre af dig, hvad du tænker; thi om dette Parti er det os bekendt, at det alle Vegne finder Modsigelse."
23 Entti bantta yaana gallas Phawuloosas qaxaridi, he gallas daridi i de7iyasuwa yidosona. I wonttafe omarssi gakkanaw Xoossaa kawotethaabaa enttaw markkattis. Qassi entti Yesuusabaa ammanana mela Muse higgiyafenne nabeta maxaafappe qonccisidi entta tamaarssis.
Efter så at have aftalt en Dag med ham, kom de til ham i Herberget i større Tal, og for dem forklarede han og vidnede om Guds Rige og søgte at overbevise dem om Jesus, både ud af Mose Lov og af Profeterne, fra årle om Morgenen indtil Aften.
24 Issoti issoti Phawuloosi gidayssa ammanidosona, shin harati ammanibookkona.
Og nogle lode sig overbevise af det, som blev sagt, men andre troede ikke.
25 Entti bantta giddon oda ma77onna ixxida wode Phawuloosi issibaa gidaappe guye bidosona. I hayssada yaagis: “Geeshsha Ayyaanay nu aawatas nabiya Isayaasa doonan odidayssi tuma.
Og under indbyrdes Uenighed gik de bort, da Paulus havde sagt dette ene Ord: "Rettelig har den Helligånd talt ved Profeten Esajas til eders Fædre og sagt:
26 ‘Neeni he asaakko bada, hintte sissaa si7eeta, shin hinttew gelenna; hintte be7o be7eeta, shin demmeketa.
"Gå hen til dette Folk og sig: I skulle høre med eders Øren og ikke forstå og se med eders Øjne og ikke se;
27 Ays giikko, ha deriya wozanay muumis; entta haythay tullis; entta ayfeykka goozettis. Hessi baynneeko, entti bantta ayfiyaan be7idi, bantta haythan si7idi, bantta wozanan akeekidi, entti taakko simmana; takka entta pathanashin’ yaaga” yaagis.
thi dette Folks Hjerte er blevet sløvet, og med Ørene høre de tungt, og deres Øjne have de tillukket, for at de ikke skulle se med Øjnene og høre med Ørene og forstå med Hjertet og omvende sig, så jeg kunde helbrede dem."
28 “Hiza, hayssi Xoossaa atotethaa kiitay Ayhude gidonnayssatas gideyssa ereeta. Enttika si7ana” yaagis.
Derfor være det eder vitterligt, at denne Guds Frelse er sendt til Hedningerne; de skulle også høre."
29 Phawuloosi hessa gidaappe guye, Ayhudeti bantta giddon daro palamishe keyidi bidosona.
Og da han havde sagt dette, gik Jøderne bort, og der var stor Trætte imellem dem indbyrdes.
30 Phawuloosi kera keethan nam77u laythi kumethi de7is; yan de7ishe baakko yaa ubbaa mokkees.
Men han blev hele to År i sit lejede Herberge og modtog alle, som kom til ham,
31 Yashshi baynnanne oonikka diggonnashin Xoossaa kawotethaabaa sabbakis; Godaa Yesuus Kiristtoosabaa qonccisidi tamaarssees.
idet han prædikede Guds Rige og lærte om den Herre Jesus med al Frimodighed, uhindret.
