1 Phexiroosa 2
1 Hiza, iitatethi ubbaa, cimo ubbaa, cubbotethi qanaatenne zigirssi ubbaa hinttefe diggite.
Derfor aflægger al Ondskab og al Svig og Hykleri og Avind og al Bagtalelse,
2 Goday keeha gideyssa hintte eridi meezetidayssada ha77i yelettida guutha naytada hintte atotethan diccishe baanaw Xoossaa geeshsha qaala maathaa ubba wode amottite.
og higer som nyfødte Børn efter Ordets uforfalskede Mælk, for at I kunne vokse ved den til Frelse,
om I da have smagt, at Herren er god.
4 Asan borettidi Xoossan doorettida al77o gidida de7o shuchchaa, Godaa Yesuusakko shiiqite.
Kommer til ham, den levende Sten, der vel er forkastet af Menneskene, men er udvalgt og dyrebar for Gud,
5 Hintte Ayyaana keethi keexettiya de7o shuchchata. Hintte Yesuus Kiristtoosa baggara Xoossaa ufayssiya ayyaana yarshsho yarshshiya geeshsha kahineta.
og lader eder selv som levende Sten opbygge som et åndeligt Hus, til et helligt Præsteskab, til at frembære åndelige Ofre, velbehagelige for Gud ved Jesus Kristus.
6 Geeshsha Maxaafan, “Hekko, taani Xiyoone kataman godaa xaphuwa minthiya, doorettida, al77o shuchchaa wothas; iyan ammaniyaa oonikka yeellatenna” yaagees.
Thi det hedder i et Skriftsted: "Se, jeg lægger i Zion en Hovedhjørnesten, som er udvalgt og dyrebar; og den, som tror på ham, skal ingenlunde blive til Skamme."
7 Ha shuchchay hinttew ammaneyssatas al77o, shin ammanonnayssatas, “Gimbbeyssati kadhidi ixxida shuchchay godaa xaphuwa minthiya, ubbaafe aadhdhiya shuchchu gidis.”
Eder altså, som tro, hører Æren til; men for de vantro er denne Sten, som Bygningsmændene forkastede, bleven til en Hovedhjørnesten og en Anstødssten og en Forargelses Klippe;
8 Qassika, “Ha shuchchay asa dhubbiya shuchchaanne asa kunddisiya zaalla” yaagees. Entti hessas qaadettida gisho Xoossaa qaalaa kiitettonna ixxidi dhubettidosona.
og de støde an, idet de ere genstridige imod Ordet, hvortil de også vare bestemte.
9 Shin Xoossay dhumappe malaalisiya ba poo7uwakko hinttena xeegiday, hintte iya lo77otethaa haratas odanaw doorettida zare, kawo kahine, geeshsha derenne Xoossaa dumma dere.
Men I ere en udvalgt Slægt, et kongeligt Præsteskab, et helligt Folk, et Folk til Ejendom, for at I skulle forkynde hans Dyder, som kaldte eder fra Mørke til sit underfulde Lys,
10 Hintte kase Xoossaa dere gidekketa, shin ha77i hintte iya dere. Hintte kase maarotetha demmibeekketa, shin ha77i maarotetha demmideta.
I, som fordum ikke vare et Folk, men nu ere Guds Folk, I, som ikke fandt Barmhjertighed, men nu have fundet Barmhjertighed.
11 Ta ishato, hintte ha sa7an imathenne betanchcho gididayssada hintte shemppuwa oliya asho amoppe haakkana mela taani hinttena woossays.
I elskede! jeg formaner eder som fremmede og Udlændinge til at afolde eder fra kødelige Lyster, som jo føre Krig imod Sjælen,
12 Ammanonna asay hinttena iita oothiya asada zigiryaa wode Xoossay nuna be7anaw yaa gallas, entti hintte lo77o oosuwa be7idi Xoossaa galatana mela hinttew lo77o de7oy de7o.
så I føre en god Vandel iblandt Hedningerne, for at de på Grund af de gode Gerninger, som de få at se, kunne prise Gud på Besøgelsens Dag for det, som de bagtale eder for som Ugerningsmænd.
13 Godaa gisho gidi maatara de7iya asatas haarettite; ubbaafe bolla gidiya gisho kawuwaskka haarettite.
Underordner eder under al menneskelig Ordning for Herrens Skyld, være sig en Konge som den højeste,
14 Entti iita ootheyssata seeranawunne lo77o ootheyssata sabbanw kawuwappe kiitettida gisho deriya ayseyssatas haarettite.
eller Landshøvdinger som dem, der sendes af ham til Straf for Ugerningsmænd, men til Ros for dem, som gøre det gode.
15 Hinttee, hintte lo77o oosuwan eronna eeya asaa doona oythanayssi Xoossaa shene.
Thi således er det Guds Villie, at I ved at gøre det gode skulle bringe de uforstandige Menneskers Vankundighed til at tie;
16 Xoossaa aylle gididi la77atethan de7iteppe attin hintte la77atethaa iita oosos kama oothofite.
som frie, og ikke som de, der have Friheden til Ondskabs Skjul, men som Guds Tjenere.
17 Asa ubbaa bonchchite; ammaniyaa asaa siiqite; Xoossaa yayyite; kawo bonchchite.
Ærer alle, elsker Broderskabet, frygter Gud, ærer Kongen!
18 Aylletoo lo77o godatasinne keeha godata xalaalas gidonnashin, iitaataskka bonchchon haarettite.
I Trælle! underordner eder under eders Herrer i al Frygt, ikke alene de gode og milde, men også de urimelige.
19 Asi Xoossaa gisho gidi bessonna waaye waayettiko Xoossay iya anjjana.
Thi dette finder Yndest, dersom nogen, bunden til Gud i sin Samvittighed, udholder Genvordigheder, skønt han lider uretfærdigt.
20 Shin hintte nagara oothin hinttena dechchiya wode hintte dandda7ikko hinttew ay galati de7ii? Shin lo77obaa oothidi waaye dandda7ikko Xoossay hinttena hessas anjjana.
Thi hvad Ros er det, om I holde ud, når I Synde og derfor få Næveslag? Men dersom I holde ud, når I gøre det gode og lide derfor, dette finder Yndest hos Gud.
21 Xoossay hinttena xeegiday hessa gishossa; Kiristtoosi hinttew waayettis; hintte iya kaallana mela, hinttew leemiso gidis.
Thi dertil bleve I kaldede, efterdi også Kristus har lidt for eder, efterladende eder et Forbillede, for at I skulle følge i hans Fodspor,
22 I nagara oothibeenna; iya doonankka worddoy benttibeenna.
han, som ikke gjorde Synd, ikke heller blev der fundet Svig i hans Mund,
23 Entti iya cayaa wode, zaaridi cayibeenna. Shin waaye ekkishe xillo pirddiya Xoossaas ba pirdda aggaagisppe attin manddibeenna.
han, som ikke skældte igen, da han blev udskældt, ikke truede, da han led, men overgav det til ham, som dømmer retfærdigt,
24 Nuuni nagaras hayqqidi xillotethas daana mela Kiristtoosi ba ashuwan nu nagaraa masqaliya bolla tookkis; hintte iya madunthan paxideta.
han, som selv bar vore Synder på sit Legeme op på Træet, for at vi, afdøde fra vore Synder, skulle leve for Retfærdigheden, han, ved hvis Sår I ere blevne lægte.
25 Kase hintte oge balidi dhayida dorssa mela, shin ha77i hintte shemppuwa heemmeyssakkonne naageyssakko simmideta.
Thi I vare vildfarende som Får, men ere nu vendte om til eders Sjæles Hyrde og Tilsynsmand.
