1 Qoronttoosa 15
1 Ta ishato, ta hinttew markkattida Wonggelaa hintte ekkidayssanne hintte ammanoy iyan eqqidayssa hintte akeekana mela ta koyays.
Men jeg kundgør eder, Brødre, det Evangelium, som jeg Forkyndte eder, hvilket I også modtoge, i hvilket I også stå,
2 Ta tamaarssida Wonggelaa minthidi oykkiko hintte iyan attana. Hessi hanonna ixxiko hintte ammanaoy hada gidana.
ved hvilket I også frelses, hvis I fastholde, med hvilket Ord jeg forkyndte eder det - ellers troede I forgæves.
3 Taani ekkida ubbaafe aadhdhiya kiitaa kasetada hinttew immas. Hessika, Geeshsha Maxaafay geyssada, Kiristtoosi nu nagaraa gisho hayqqis.
Jeg overleverede eder nemlig som noget af det første, hvad jeg også har modtaget: at Kristus døde for vore Synder, efter Skrifterne;
4 Moogettis; Geeshsha Maxaafay geyssada, heedzantho gallasan hayqoppe denddis.
og at han blev begravet; og at han er bleven oprejst den tredje Dag, efter Skrifterne;
5 Phexiroosas qonccis. Hessafe guye, tammanne nam77u hawaaretas qonccis.
og at han blev set af Kefas, derefter af de tolv;
6 Hessafe guye, ichchashu xeetappe dariya asaas issitoho qonccis. Enttafe dariya baggay ha77i gakkanaw paxa de7oosona, shin guuthati hayqqidosona.
derefter blev han set af over fem Hundrede Brødre på een Gang, af hvilke de fleste endnu ere i Live, men nogle ere hensovede;
7 Hessafe guye, Yayqoobas qonccis; guyeppe ba hawaareta ubbaas qonccis.
derefter blev han set af Jakob, dernæst af alle Apostlene;
8 Qassi wurssethan awuccaya mela gidida taw qonccis.
men sidst af alle blev han set også af mig som det ufuldbårne Foster;
9 Taani Yesuusa hawaareta ubbaafe laafa. Taani Xoossaa woosa keethaa gooddida gisho Yesuusa hawaare geetettada xeegettanaw bessonnayssa.
thi jeg er den ringeste af Apostlene, jeg, som ikke er værd at kaldes Apostel, fordi jeg har forfulgt Guds Menighed.
10 Shin Xoossaa aadho keehatethan ta ha77i gididayssa gidas; I taw immida aadho keehatethay mela attibeenna. Taani hankko hawaaretappe aathada daaburas. Shin taara de7iya Xoossaa aadho keehatethay oothisppe attin tana gidikke.
Men af Guds Nåde er jeg det, jeg er, og hans Nåde imod mig har ikke været forgæves; men jeg har arbejdet mere end de alle, dog ikke jeg, men Guds Nåde, som er med mig.
11 Hiza, tana gidin woykko entti tamaarssa gidin nu ubbay odeyssi hessa; hintteka he kiitaa ammanideta.
Hvad enten det da er mig eller de andre, således prædike vi, og således troede I.
12 Kiristtoosi hayqoppe denddidayssa nu sabbakiya wode hinttefe issoti issoti yaatin, woygidi, “Hayqoppe denddoy baawa” yaagonaa?
Men når der prædikes, at Kristus er oprejst fra de døde, hvorledes sige da nogle iblandt eder, at der ikke er dødes Opstandelse?
13 Hayqoppe denddoy baynnabaa gidikko Kiristtoosi hayqoppe denddibeenna guussu.
Dersom der ikke er dødes Opstandelse, da er ikke heller Kristus oprejst.
14 Kiristtoosi hayqoppe denddiboonnabaa gidikko nu timirttey qassi hintte ammanoykka hada.
Men er Kristus ikke oprejst, da er vor Prædiken jo tom, og eders Tro også tom.
15 Hayqoppe denddoy baynnashin, nuuni Xoossay, “Kiristtoosa hayqoppe denthis” yaagidi sabbakishe Xoossaa worddanchcho markkatta gidida guussu.
Men vi blive da også fundne som falske Vidner om Gud, fordi vi have vidnet imod Gud, at han oprejste Kristus, hvem han ikke har oprejst, såfremt døde virkelig ikke oprejses.
16 Hayqqida asay hayqoppe denddiboonnabaa gidikko hiza, Kiristtoosi hayqoppe denddibeenna.
Thi dersom døde ikke oprejses, da er Kristus ikke heller oprejst.
17 Kiristtoosi hayqoppe denddiboonnabaa gidikko, hintte ammanoy hada; qassi hintte ha77i gakkanaw hintte nagaran de7eeta.
Men dersom Kristus ikke er oprejst, da er eders Tro forgæves; så ere I endnu i eders Synder;
18 Hiza, Kiristtoosa ammanidi hayqqidayssatikka dhayidosona guussu.
da gik altså også de, som ere hensovede i Kristus, fortabt.
19 Nuuni ha alamiya de7uwa xalaalas Kiristtoosan ufayssi oothidabaa gidikko, ha sa7an de7iya asa ubbaafe nubay aadhdhida yibbata.
Have vi alene i dette Liv sat vort Håb til Kristus, da ere vi de ynkværdigste af alle Mennesker.
20 Shin Kiristtoosi hayqqidayssatas hayqoppe denddon bayra gididi tuma denddis.
Men nu er Kristus oprejst fra de døde, som Førstegrøde af de hensovede.
21 Hayqoy issi asa baggara ha alamiya yidayssada hayqoppe denddoy issi asa baggara yis.
Thi efterdi Død kom ved et Menneske, er også dødes Opstandelse kommen ved et Menneske.
22 Addaame baggara asa ubbay hayqqidayssada Kiristtoosa baggara asa ubbay de7on daana.
Thi ligesom alle dø i Adam, således skulle også alle levendegøres i Kristus.
23 Shin issoy issoy ba maaran maaran denddana. Kiristtoosi ubbaafe kasetidi denddis; hessafe guye, Kiristtoosayssati I yaa wode denddana.
Dog hver i sit Hold: som Førstegrøde Kristus, dernæst de, som tilhøre Kristus, ved hans Tilkommelse.
24 Hessafe guye, Kiristtoosi haareyssa, maatanne wolqqa ubbaa dhayssidi, kawotethaa Xoossaa Aawas immiya wode wodiya wurssethay yaana.
Derpå kommer Enden, når han overgiver Gud og Faderen Riget, når han har tilintetgjort hver Magt og hver Myndighed og Kraft.
25 Xoossay iya morkketa ubbaa iya tohuwappe garssan wothana gakkanaw Kiristtoosi haaranaw bessees.
Thi han bør være Konge, indtil han får lagt alle Fjenderne under sine Fødder.
26 Wurssethan I dhayssanaw de7iya morkkey hayqo.
Den sidste Fjende, som tilintetgøres, er Døden.
27 Geeshsha Maxaafan, “Xoossay ubbabaa iya maatappe garssan haarisis” geetettidi xaafettis. Shin ubbaa iya maatappe garssan haarisis geyssi, ubbabaa iya maatappe garssan haarisida Xoossaa gujjenna.
Han har jo "lagt alle Ting under hans Fødder." Men når han" siger: "Alt er underlagt" - åbenbart med Undtagelse af den, som underlagde ham alt -
28 Ubbabay Kiristtoosa maatappe garssan haarettidaappe guye Kiristtoosi qassi ba huu7en ubbabaa baw haarisida Xoossaas haarettana. He wode Xoossay ba xalaala ubbaa haarana.
når da alle Ting ere blevne ham underlagte, da skal også Sønnen selv underlægge sig ham, som har underlagt ham alle Ting, for at Gud kan være alt i alle.
29 Hayqqidayssati denddonabaa gidikko entta gisho asaas aybi wodhey de7ii? Hayqqidayssati denddonabaa gidikko yaatin, ays, asay hayqqidayssata gisho xammaqettoona?
Hvad ville ellers de udrette, som lade sig døbe for de døde? Dersom døde overhovedet ikke oprejses, hvorfor lade de sig da døbe for dem?
30 Yaatin, nuuni ays ubba wode nunatethaa metos aathi immoonaa?
Hvorfor udsætte da også vi os hver Time for Fare?
31 Ta ishato, ta gallas gallas hayqos aadhdhada imettays. Hessika, Godaa Kiristtoos Yesuusan de7iya de7uwa issifetethan hinttenan ceeqqiya gishossa.
Jeg dør daglig, så sandt jeg har eder, Brødre, at rose mig af i Kristus Jesus, vor Herre.
32 Asa qofatho gidikko, taani Efesoonan do7ara butetidayssi tana ay maaddii? Hayqqidayssati hayqoppe denddonnabaa gidikko, “Wontto nu hayqqiya gisho hachchi maana uyana” yaagiya asaa mela gidoos.
Hvis jeg som et almindeligt Menneske har kæmpet med vilde Dyr i Efesus, hvad Gavn har jeg så deraf? Dersom døde ikke oprejses, da "lader os spise og drikke, thi i Morgen dø vi."
33 Cimettofite! Iita laggetethi lo77o amaliya iissees.
Farer ikke vild; slet Omgang fordærver gode Sæder!
34 Hintte akeekaakko simmite. Nagara oothofite. Hinttefe issi issi asay Xoossaa erokkonna. Taani hinttena yeellayanaw hessa gays.
Vorder ædrue, som det bør sig, og synder ikke; thi nogle kende ikke Gud; til Skam for eder siger jeg det.
35 Issi asi, “Hayqqida asay waanidi denddanee? Entti ay mela asatethaara yaanee?” yaagonna aggenna.
Men man vil sige: "Hvorledes oprejses de døde? hvad Slags Legeme komme de med?"
36 Neno eeyaw, neeni biittan zeriya zerethay hayqqonna dolenna.
Du Dåre! det, som du sår, bliver ikke levendegjort, dersom det ikke dør.
37 Neeni zerey gistte gidin woykko hara katha qommo ayfe xalaala zerasaappe attin dolida dolaa gidenna.
Og hvad du end sår, da sår du ikke det Legeme, der skal vorde, men et nøgent Korn, være sig af Hvede eller af anden Art.
38 Shin Xoossay zerethaas ba dosida mela medhetethi immees. Dumma dumma zerethaas dumma dumma asatethi immees.
Men Gud giver det et Legeme, således som han har villet, og hver Sædart sit eget Legeme.
39 Medhetetha ubbaa ashoy issino gidenna. Shin asa ashoy issuwa; mehe ashoy dumma; kafota ashoy dumma; qassi molo ashoy dumma.
Ikke alt Kød er det samme Kød, men eet er Menneskers, et andet Kvægs Kød, et andet Fugles Kød, et andet Fisks.
40 Salo asatethi de7ees; qassi sa7a asatethi de7ees. Shin salo asatetha bonchchoy dumma; qassi sa7a asatetha bonchchoy dumma.
Og der er himmelske Legemer og jordiske Legemer; men een er de himmelskes Herlighed, en anden de jordiskes.
41 Awa bonchchoy dumma; ageena bonchchoy dumma; xoolinttota bonchchoy dumma; issi xoolinttoy hankko xoolintuwafe bonchchon dummatees.
Een er Solens Glans og en anden Månens Glans og en anden Stjernernes Glans; thi den ene Stjerne er forskellig fra den anden i Glans.
42 Hayqqidayssati hayqoppe denddiya wode hessada hanana. Hayqqiya asatethay zerettees; hayqqonna asatethi gididi denddees.
Således er det også med de dødes Opstandelse: det såes i Forkrænkelighed, det oprejses i Uforkrænkelighed;
43 Tooshen zerettidi, bonchchon denddana; daaburan zerettidi, wolqqan denddana.
det såes i Vanære, det oprejses i Herlighed; det såes i Skrøbelighed, det oprejses i Kraft;
44 Medhetetha asatethay zerettidi, ayyaana asatethi gididi denddana. Medheta asatethi de7ikko, ayyaana asatethi de7ees.
der såes et sjæleligt Legeme, der oprejses et åndeligt Legeme. Når der gives et sjæleligt Legeme, gives der også et åndeligt.
45 Hessadakka, Geeshsha Maxaafan, “Koyro addey, Addaamey, paxa de7iya ase gididi medhettis” yaagees. Shin wurssetha Addaamey, Kiristtoosi, de7o immiya ayyaanaa gidis.
Således er der også skrevet: "Det første Menneske, Adam, blev til en levende Sjæl;"den sidste Adam blev til en levendegørende Ånd.
46 Shin medheta asi koyro yin, guyeppe ayyaana asi yisippe attin ayyaana asi koyro yibeenna.
Men det åndelige er ikke det første, men det sjælelige; derefter det åndelige.
47 Koyro Addaamey biittafe medhettida biitta asi; nam77antho Addaamey saloppe yida salo asi.
Det første Menneske var af Jord, jordisk; det andet Menneske er fra Himmelen.
48 Biittafe medhettidayssati biittafe medhettidayssa daanosona. Saloyssati saloppe yidayssa daanosona.
Sådan som den jordiske var, sådanne ere også de jordiske; og sådan som den himmelske er, sådanne ere også de himmelske.
49 Nuuni biittafe medhettida addiya daaneyssa mela saloppe yida addiya daanana.
Og ligesom vi have båret den jordiskes Billede, således skulle vi også bære den himmelskes Billede!
50 Ta ishato, ta geyssi hessa; ha77i nu ma77ida asatethay Xoossaa kawotethaa laattanaw dandda7enna. Wooqiya asatethay wooqonna asatethaa laattenna.
Men dette siger jeg, Brødre! at Kød og Blod kan ikke arve Guds Rige, ej heller arver Forkrænkeligheden Uforkrænkeligheden.
51 Ta hinttew issi xuura odana. Nu ubbay hayqqoko, shin wurssethan ubbay laamettana.
Se, jeg siger eder en Hemmelighed: Alle skulle vi ikke hensove, men vi skulle alle forvandles
52 Moyzey punettiya wode, ayfey qiphi xeellanaw hassayonna laamettana. Hayqqida asay wooqonna asi gididi denddana; nukka laamettana.
i et Nu, i et Øjeblik, ved den sidste Basun; thi Basunen skal lyde, og de døde skulle oprejses uforkrænkelige, og vi skulle forvandles.
53 Hayssi wooqeyssi wooqonnayssa, hayssi hayqqeyssi hayqqonnayssa ma77anaw bessees.
Thi dette forkrænkelige må iføre sig Uforkrænkelighed, og dette dødelige iføre sig Udødelighed.
54 Hayssi wooqeyssi wooqonnayssa, qassi hayssi hayqqeyssi hayqqonnayssa ma77iya wode he wode, Geeshsha Maxaafan, “Hayqoy xoonon mitettis” giya qaalay polettana.
Men når dette forkrænkelige har iført sig Uforkrænkelighed, og dette dødelige har iført sig Udødelighed, da skal det Ord opfyldes, som er skrevet: "Døden er opslugt til Sejr."
55 Hessadakka, “Hayqo, ne xoonoy awun de7ii? Hayqo, ne qohiya wolqqay awun de7ii?” gida qaalay polettana. (Hadēs g86)
"Død, hvor er din Sejr? Død, hvor er din Brod?" (Hadēs g86)
56 Hayqoy dukkiya wolqqay nagara; qassi nagara wolqqay higge.
Men Dødens Brod er Synden, og Syndens Kraft er Loven.
57 Shin nu Godaa Yesuus Kiristtoosa baggara nuus xoono immiya Xoossaa galati gakko.
Men Gud ske Tak, som giver os Sejren ved vor Herre Jesus Kristus!
58 Hessa gisho, ta siiqo ishato, qaaxxonna minnidi eqqite. Godaa oosuwan hintte daabureyssi coo gidonnayssa eridi ubba wode Godaa oosuwa azallonna oothite.
Derfor, mine elskede Brødre! bliver faste, urokkelige, altid rige i Herrens Gerning, vidende, at eders Arbejde er ikke forgæves i Herren.
