< Thaburi 74 >

1 Thaburi ya Asafu Wee Ngai-rĩ, nĩ kĩĩ gĩtũmĩte ũtũtiganĩrie nginya tene? Nĩ kĩĩ gĩtũmaga marakara maku macine ngʼondu cia rũũru rwaku?
En Maskil af Asaf. Hvorfor har du, Gud, stødt os bort for evigt, hvi ryger din Vrede mod Hjorden, du røgter?
2 Ririkana andũ arĩa wegũrĩire o tene, arĩa wakũũrire magĩtuĩka mũhĩrĩga ũrĩa wegaĩire, na ũririkane Kĩrĩma gĩa Zayuni, o kũrĩa watũũrĩte.
Kom din Menighed i Hu, som du fordum vandt dig, — du udløste den til din Ejendoms Stamme — Zions Bjerg, hvor du har din Bolig.
3 Erekeria makinya maku kũrĩ mwanangĩko ũyũ ũtũũrĩte kuo, wone ũrĩa handũ harĩa haku haamũre hathũkangĩtio nĩ thũ.
Løft dine Fjed til de evige Tomter: Fjenden lagde alt i Helligdommen øde.
4 Amuku aku mararamĩire harĩa wacemanĩirie na ithuĩ; maahaandire bendera ciao irĩ imenyithia.
Dine Fjender brøled i dit Samlingshus, satte deres Tegn som Tegn deri.
5 Metuĩte ta andũ mekũhiũria mathanwa mateme mĩtĩ ya mũtitũ.
Det saa ud, som naar man løfter Økser i Skovens Tykning.
6 Mbaũ iria ciothe ciagemetio magĩciunanga na mathanwa na ibũi ciao.
Og alt det udskaarne Træværk der! De hugged det sønder med Økse og Hammer.
7 Nĩmacinire handũ-haku-harĩa-haamũre hakĩmomoka, magĩthaahia gĩikaro kĩa Rĩĩtwa rĩaku.
Paa din Helligdom satte de Ild, de skændede og nedrev dit Navns Bolig.
8 Moigire atĩrĩ na ngoro ciao, “Tũkũmahehenja mathire!” Maacinire handũ harĩa hothe Mũrungu aahooyagĩrwo kũu bũrũri-inĩ.
De tænkte: »Til Hobe udrydder vi dem!« De brændte alle Guds Samlingshuse i Landet.
9 Gũtirĩ ciama tũringagĩrwo mahinda maya; anabii nĩmathirĩte, na gũtirĩ witũ ũũĩ nĩ nginya rĩ gũgũikara ũguo.
Vore Tegn, dem ser vi ikke, Profeter findes ej mer; hvor længe, ved ingen af os.
10 Wee Ngai, thũ ĩgũtũũra ĩgũthirĩkagia nginya rĩ? Mũmuku no atũũre acambagia rĩĩtwa rĩaku nginya tene?
Hvor længe, o Gud, skal vor Modstander smæde, Fjenden blive ved at haane dit Navn?
11 Nĩ kĩĩ gĩtũmĩte ũthune guoko gwaku, o guoko kũu gwaku kwa ũrĩo? Kũrute mĩkũnjo-inĩ ya nguo ciaku ũmaniine!
Hvorfor holder du din Haand tilbage og skjuler din højre i Kappens Fold?
12 No rĩrĩ, Wee Ngai, nĩwe mũthamaki wakwa kuuma tene; nĩwĩkaga maũndũ ma kũhonokania gũkũ thĩ.
Vor Konge fra fordums Tid er dog Gud, som udførte Frelsens Værk i Landet.
13 Wee-rĩ, nĩwe wagayanirie iria na ũhoti waku, ũkĩhehenja mĩtwe ya nyamũ iria nene kũu maaĩ-inĩ.
Du kløvede Havet med Vælde, knuste paa Vandet Dragernes Hoved;
14 Wee-rĩ, nĩwe wahehenjire mĩtwe ya Leviathani, ũkĩmĩheana ĩtuĩke irio cia ciũmbe cia werũ-inĩ.
du søndrede Hovederne paa Livjatan og gav dem som Æde til Ørkenens Dyr;
15 Wee-rĩ, nĩwe watũmire ithima itherũke na tũrũũĩ tũtherere, ũkĩhũithia njũũĩ iria itahũaga.
Kilde og Bæk lod du vælde frem, du udtørred stedseflydende Strømme;
16 Mũthenya nĩ waku o na ũtukũ no waku; Wee nĩwe wahaandire riũa na mweri.
din er Dagen, og din er Natten, du grundlagde Lys og Sol,
17 Wee-rĩ, nĩwe wekĩrire mĩhaka yothe ya thĩ; nĩwe watũmire kũgĩe hĩndĩ ya riũa na hĩndĩ ya heho.
du fastsatte alle Grænser paa Jord, du frembragte Sommer og Vinter.
18 Ririkana ũrĩa thũ ĩkũnyũrũrĩtie, Wee Jehova, na ũrĩa andũ arĩa akĩĩgu macambĩtie rĩĩtwa rĩaku.
Kom i Hu, o HERRE, at Fjenden har haanet, et Folk af Daarer har spottet dit Navn!
19 Ndũkaneane muoyo wa ndirahũgĩ yaku kũrĩ nyamũ cia gĩthaka; ndũkariganĩrwo nĩ mĩoyo ya andũ aku arĩa manyariirĩtwo nginya tene.
Giv ikke Vilddyret din Turteldues Sjæl, glem ikke for evigt dine armes Liv;
20 Ririkana kĩrĩkanĩro gĩaku, tondũ kũndũ guothe kũrĩa kũrĩ nduma bũrũri-inĩ kũiyũrĩte haaro.
se hen til Pagten, thi fyldte er Landets mørke Steder med Voldsfærds Boliger.
21 Ndũkareke mũndũ ũrĩa mũhinyĩrĩrie acooke na thuutha aconokete; andũ arĩa athĩĩni na arĩa abatari nĩmagooce rĩĩtwa rĩaku.
Lad ej den fortrykte gaa bort med Skam, lad de arme og fattige prise dit Navn!
22 Arahũka, Wee Ngai, ũrũgamĩrĩre kĩhooto gĩaku; ririkana ũrĩa andũ arĩa akĩĩgu magũthirĩkagia mũthenya wothe.
Gud, gør dig rede, før din Sag, kom i Hu, hvor du stadig smædes af Daarer,
23 Ndũkariganĩrwo nĩ mbugĩrĩrio ya amuku aku, o inegene rĩa thũ ciaku, rĩrĩa iranegena itegũtigithĩria.
lad ej dine Avindsmænds Røst uænset! Ustandseligt lyder dine Fjenders Larm!

< Thaburi 74 >