Thaburi 71
1 Wee Jehova-rĩ, njũrĩire harĩwe; ndũkanakĩreke njonorithio.
Herre! jeg forlader mig paa dig, lad mig ikke beskæmmes evindelig!
2 Ndeithũra na ũũhonokie nĩ ũndũ wa ũthingu waku; thikĩrĩria ũũhonokie.
Red mig ved din Retfærdighed og udfri mig; bøj dit Øre til mig og frels mig!
3 Tuĩka rwaro rwakwa rwa ihiga rwa kũũrĩra, harĩa ingĩthiĩ hĩndĩ ciothe; athana honokio, nĩgũkorwo nĩwe rwaro rwakwa rwa ihiga na kĩirigo gĩakwa kĩa hinya.
Vær mig en Klippe til Bolig, hvorhen jeg altid kan ty, du, som har befalet at frelse mig; thi du er min Klippe og min Befæstning.
4 Honokia, Wee Ngai wakwa, kuuma guoko-inĩ kwa andũ arĩa aaganu, ũndeithũre kuuma ngumbaco ya andũ arĩa ooru na matarĩ tha.
Min Gud! udfri mig af en ugudeligs Haand, af dens Haand, som gør Uret, og som undertrykker.
5 Nĩgũkorwo ũkoretwo ũrĩ kĩĩrĩgĩrĩro gĩakwa, Wee Mwathani Jehova, ũtũũrĩte ũrĩ mwĩhoko wakwa kuuma ndĩ o mũnini.
Thi du er min Fortrøstning; Herre, Herre! du er min Tillid fra min Ungdom af.
6 Kuuma gũciarwo gwakwa ndũũrĩte ngwĩhokete; nĩwe wandutire nda ya maitũ. Ngũtũũra ngũgoocaga.
Paa dig har jeg forladt mig fast fra Moders Liv, du har draget mig af min Moders Skød; min Lovsang er altid om dig.
7 Nĩnduĩkĩte ta kĩndũ gĩa kũgegania harĩ andũ aingĩ, no nĩwe rĩũrĩro rĩakwa rĩa hinya.
Jeg har været for mange som et Under; men du er min stærke Tillid.
8 Kanua gakwa kaiyũrĩte ũgooci waku, gatindaga gakĩgana riiri waku mũthenya wothe.
Lad min Mund fyldes med din Lovsang, den ganske Dag med din Pris.
9 Ndũkande hĩndĩ ya ũkũrũ; ndũkanandiganĩrie rĩrĩa itarĩ na hinya.
Forkast mig ikke i Alderdommens Tid; forlad mig ikke, naar min Kraft forgaar!
10 Nĩgũkorwo thũ ciakwa ciaragia ũhoro wa kũnjũkĩrĩra; acio metagĩrĩra kũnjũraga nĩmacokanĩtie ndundu.
Thi mine Fjender tale imod mig, og de, som tage Vare paa min Sjæl, raadføre sig med hverandre,
11 Moigaga atĩrĩ, “Ngai nĩamũtiganĩirie; hanyũkaniai nake mũmũnyiite, nĩgũkorwo ndarĩ mũndũ wa kũmũteithũra.”
sigende: Gud har forladt ham, forfølger og griber ham; thi der er ingen, som frier.
12 Wee Ngai, tiga kũndaihĩrĩria; Wee Ngai wakwa, ũka narua ũndeithie.
Gud! vær ikke langt fra mig; min Gud! skynd dig at hjælpe mig!
13 Acio maathitangaga-rĩ, maroconoka na maniinwo; acio mendaga kũnjĩka ũũru, maronyararwo na maconorwo.
Lad dem beskæmmes, fortæres, som staa imod min Sjæl, lad dem iføres Forhaanelse og Skændsel, som søge min Ulykke.
14 No niĩ-rĩ, ndĩrĩkoragwo na kĩĩrĩgĩrĩro hĩndĩ ciothe; ndĩrĩkĩragĩrĩria gũkũgooca mũno makĩria.
Men jeg vil altid haabe, og al din Pris vil jeg endnu mangfoldiggøre.
15 Kanua gakwa karĩganaga ũthingu waku, ndindage o ngĩgana ũhonokio waku mũthenya wothe, o na gũtuĩka ndiũĩ mũigana waguo.
Min Mund skal fortælle din Retfærdighed, din Frelse den ganske Dag; thi jeg ved ikke Tal derpaa.
16 Wee Mwathani Jehova, ngũũka ngĩanagĩrĩra ciĩko ciaku cia hinya, nyanĩrĩre ũthingu waku, o ũthingu waku wiki.
Jeg vil komme frem med Herrens, Herrens vældige Gerninger; jeg vil minde om din Retfærdighed, din alene.
17 Kuuma ndĩ o mũnini, Wee Ngai, ũtũũrĩte ũndutaga, na nginyagia ũmũthĩ no nyumbũraga ciĩko ciaku cia magegania.
Gud! du har lært mig fra min Ungdom af, og indtil nu kundgør jeg dine underfulde Gerninger.
18 Wee Ngai, o na ndakũra ngĩe mbuĩ, ndũkanandiganĩrie, o nginya nyumbũre ũhoro wa ũhoti waku kũrĩ rũciaro rũrĩa rũrooka, na nyumbũre ũhoro wa hinya waku kũrĩ arĩa othe magooka thuutha.
Ja, endog indtil Alderdommen og de graa Haar, o Gud! forlad mig ikke; indtil jeg kan kundgøre din Arm for Efterslægten, din Kraft for hver den, som komme skal.
19 Wee Ngai-rĩ, ũthingu waku ũkinyĩte o matu-inĩ, Wee wĩkĩte maũndũ manene. Wee Ngai-rĩ, nũũ ũngĩ ũhaana ta we?
Og din Retfærdighed strækker sig, o Gud! til det høje; du, som har gjort store Ting, Gud! hvo er som du?
20 O na gũtuĩka nĩũtũmĩte nyone mathĩĩna maingĩ na marũrũ-rĩ, nĩũkariũkia muoyo wakwa rĩngĩ; nĩũkandiũkia rĩngĩ kuuma thĩ kũrĩa kũriku.
Du, som har ladet mig se mange Angester og Ulykker, du vil gøre mig levende igen og hente mig op igen fra Jordens Afgrunde.
21 Nĩũkongerera gĩtĩĩo gĩakwa, na ũũhoorerie o rĩngĩ.
Gør min Herlighed stor og trøst mig igen!
22 Ndĩrĩkũgoocaga na kĩnanda kĩa mũgeeto nĩ ũndũ wa wĩhokeku waku, Wee Ngai wakwa; ndĩrĩinaga ngũgoocage na kĩnanda gĩa kĩnũbi, Wee Mũtheru wa Isiraeli.
Og jeg vil takke dig med Strengeleg for din Sandhed, min Gud! jeg vil synge for dig til Harpe, du Hellige i Israel!
23 Mĩromo yakwa nĩrĩanagĩrĩra nĩ gũkena rĩrĩa ngũina ngũgooce, o niĩ, ũrĩa Wee ũkũũrĩte.
Mine Læber skulle juble, naar jeg synger for dig; ja, min Sjæl, som du har genløst.
24 Rũrĩmĩ rwakwa rũrĩrahaga ũhoro wa ciĩko ciaku cia ũthingu mũthenya wothe, nĩgũkorwo arĩa meendaga kũnjĩka ũũru nĩmaconorithĩtio na makarigiicwo.
Og min Tunge skal tale den ganske Dag om din Retfærdighed; thi de ere beskæmmede, thi de ere blevne til Skamme, som søge min Ulykke.
