< Thaburi 64 >

1 Thaburi ya Daudi Wee Ngai, igua mũgambo wakwa ngĩkwĩra mateta makwa; gitĩra muoyo wakwa harĩ kwĩhĩtĩrwo nĩ thũ.
Til Sangmesteren. En Salme af David.
2 Kĩĩhithe kuuma kũrĩ ndundu ya andũ arĩa aaganu, ũũhithe kuuma kũrĩ inegene rĩa mũingĩ ũrĩa wĩkaga ũũru.
Hør, o Gud, min Røst, naar jeg klager, skærm mit Liv mod den rædsomme Fjende;
3 Manooraga nĩmĩ ciao ta hiũ cia njora, na makaaria ciugo njũru itariĩ ta mĩguĩ ĩrĩ ũrũrũ.
skjul mig for Ugerningsmændenes Raad, for Udaadsmændenes travle Hob,
4 Mehithagĩra mũndũ ũtehĩtie makamũratha na mĩguĩ; mamũrathaga o rĩmwe mategwĩtigĩra.
der hvæsser Tungen som Sværd, lægger giftige Ord paa Buen
5 Momanagĩrĩria magĩthugunda mĩbango mĩũru, meranaga ũrĩa mekũhitha mĩtego yao; mooragia atĩrĩ, “Nũũ ũngĩmĩona?”
for i Løn at ramme den skyldfri, ramme ham brat og uset.
6 Mathugundaga maũndũ matarĩ ma kĩhooto, makoiga atĩrĩ, “Kaĩ nĩtũbangĩte mũbango mwagĩrĩru-ĩ!” Ti-itherũ meciiria ma mũndũ na ngoro yake itingĩtuĩrĩka.
Ihærdigt lægger de onde Raad, skryder af, at de lægger Snarer, siger: »Hvem skulde se os?«
7 No rĩrĩ, Ngai nĩekũmaratha na mĩguĩ yake, amathece o rĩmwe.
De udtænker onde Gerninger, fuldfører en gennemtænkt Tanke — og Menneskets Indre og Hjerte er dybt.
8 Akaamarehithĩria mwanangĩko nĩ ũndũ wa ciugo njũru iria maaragia na tũnua twao; andũ arĩa othe makamoona makaamanyũrũria, mamainainĩrie mĩtwe.
Da rammer Gud dem med en Pil, af Slaget rammes de brat;
9 Andũ othe nĩmagetigĩra; nĩmakaheana ũhoro wa wĩra wa Ngai, na meciirie ũhoro wa maũndũ marĩa ekĩte.
han styrter dem for deres Tunges Skyld. Enhver, som ser dem, ryster paa Hovedet;
10 Andũ arĩa athingu nĩmagĩkenere Jehova na moragĩre harĩ we; andũ arĩa othe arũngĩrĩru ngoro nĩmamũgooce!
alle Mennesker frygter, forkynder, hvad Gud har gjort, og fatter hans Hænders Gerning; de retfærdige glædes i HERREN og lider paa ham, de oprigtige af Hjertet jubler til Hobe!

< Thaburi 64 >