< Thaburi 36 >
1 Thaburi ya Daudi Ndĩ na ndũmĩrĩri nditũ ngoro-inĩ yakwa, ĩkoniĩ wĩhia wa mũndũ ũrĩa mwaganu: Nĩ atĩrĩ, hatirĩ wĩtigĩri Ngai maitho-inĩ make.
(Til sangmesteren. Af HERRENs tjener David.) Synden taler til den Gudløse inde i hans Hjerte; Gudsfrygt har han ikke for Øje;
2 Nĩ gũkorwo maitho-inĩ make mwene erahaga mũno, ũũ atĩ ndangĩhota gũkũũrana o na kana athũũre mehia make.
thi den smigrer ham frækt og siger, at ingen skal finde hans Brøde og hade ham.
3 Ciugo cia kanua gake nĩ cia waganu na nĩ cia maheeni; nĩatigĩte gũtuĩka mũndũ mũũgĩ na wa gwĩkaga wega.
Hans Munds Ord er Uret og Svig, han har ophørt at handle klogt og godt;
4 O na arĩ ũrĩrĩ-inĩ wake athugundaga o maũndũ mooru; eheanaga njĩra-inĩ ya kũmwerekeria gwĩka ũũru, na ndathũũraga ũndũ mũũru.
på sit Leje udtænker han Uret, han træder en Vej, som ikke er god; det onde afskyr han ikke.
5 Wee Jehova-rĩ, wendani waku ũkinyĩte o igũrũ, naguo wĩhokeku waku ũgakinya o matu-inĩ.
HERRE, din Miskundhed rækker til Himlen, din Trofasthed når til Skyerne,
6 Ũthingu waku ũhaana ta irĩma iria nene, kĩhooto gĩaku gĩkarikĩra ta kũrĩa kũriku. Wee Jehova-rĩ, ũmenyagĩrĩra mũndũ o na nyamũ.
din Retfærd er som Guds Bjerge, dine Domme som det store Dyb; HERRE, du frelser Folk og Fæ,
7 Hĩ! Kaĩ wendo waku ũrĩa ũtathiraga nĩ wa goro mũno-ĩ! Andũ othe anene na anini moragĩra kĩĩgunyĩ-inĩ kĩa mathagu maku.
hvor dyrebar er dog din Miskundhed, Gud! Og Menneskebørnene skjuler sig i dine Vingers Skygge;
8 Marĩĩaga makaigania kuumana na ũingĩ wa nyũmba yaku; ũmaheaga gĩa kũnyua kuuma rũũĩ-inĩ rwaku rwa gĩkeno.
de kvæges ved dit Huses Fedme, du læsker dem af din Lifligheds Strøm;
9 Nĩgũkorwo gĩthima kĩa muoyo kĩrĩ kũrĩ we; ũtheri-inĩ waku nĩho tuonaga ũtheri.
thi hos dig er Livets Kilde, i dit Lys skuer vi Lys!
10 Kĩrĩrĩria kwenda arĩa makũũĩ, naguo ũthingu waku ũtũũre na arĩa arũngĩrĩru ngoro.
Lad din Miskundhed blive over dem, der kender dig, din Retfærd over de oprigtige af Hjertet.
11 Ikinya rĩa ũrĩa mwĩtĩĩi rĩroaga kũnjũkĩrĩra, o na kana guoko kwa ũrĩa mwaganu kũnyingate.
Lad Hovmods Fod ej træde mig ned, gudløses Hånd ej jage mig bort.
12 Ta rora wone ũrĩa andũ arĩa mekaga ũũru magwĩte thĩ; maikanĩtio thĩ, na matingĩhota gũũkĩra!
Se, Udådsmændene falder, slås ned, så de ikke kan rejse sig.