Thaburi 35
1 Thaburi ya Daudi Wee Jehova, hũũrana na arĩa marahũũrana na niĩ; rũa na arĩa mararũa na niĩ.
Af David. Herre! træt med dem, som trætte med mig; strid imod dem, som stride imod mig.
2 Oya ngo nene na gako kanini; arahũka ũũke ũndeithie.
Grib Skjold og Værge, og staa op at hjælpe mig.
3 Hiũria itimũ na mĩcengi, ũũkĩrĩre arĩa maathingatĩte. Ĩra ngoro yakwa atĩrĩ, “Niĩ nĩ niĩ ũhonokio waku.”
Tag Spydet frem og afskær Vejen for mine Forfølgere; sig til min Sjæl: Jeg er din Frelse.
4 Andũ arĩa mendaga kũnduta muoyo maroconorithio na maagithio gĩtĩĩo, arĩa mathugundaga kũnyũnũha marocookio na thuutha mamakĩte.
Lad dem, som søge efter mit Liv, blues og blive til Skamme; lad dem, som ville mig ondt, vige tilbage og blive beskæmmede.
5 Marohaana ta mahuti mombũrĩtwo nĩ rũhuho, na mũraika wa Jehova amaingatithĩtie;
Lad dem blive som Avner for Vejret, og Herrens Engel støde dem bort.
6 njĩra yao ĩrogĩa nduma na ĩtendere, nake mũraika wa Jehova ahanyũkanie nao.
Lad deres Vej blive mørk og slibrig, og Herrens Engel forfølge dem.
7 Kuona atĩ nĩmahithĩire wabu wa kũndega hatarĩ gĩtũmi, na makanyenjera irima hatarĩ gĩtũmi,
Thi de skjulte uden Skel deres Garn imod mig i en Grube, de grove en Grav for min Sjæl uden Skel.
8 marokorererwo nĩ mwanangĩko matehaarĩirie, wabu ũcio manyambĩire ũromanyiita o ene, marogwa irima rĩu manyenjeire.
Lad Ødelæggelse komme over dem, uden at de vente det; og lad deres Garn, som de skjulte, fange dem, lad dem falde deri til Ødelæggelse.
9 Hĩndĩ ĩyo ngoro yakwa ĩgaacanjamũka nĩ ũndũ wa Jehova, na ĩkenagĩre ũhonokio wake.
Men min Sjæl skal glæde sig i Herren, den skal fryde sig i hans Frelse.
10 Nĩngwanĩrĩra na ngoro yakwa yothe, njũũrie atĩrĩ, “Nũũ ũhaana tawe, Wee Jehova? O Wee ũhatũraga andũ arĩa athĩĩni harĩ arĩa marĩ hinya kũmakĩra, ũkahatũra athĩĩni na abatari harĩ arĩa mamatunyaga indo.”
Alle mine Ben skulle sige: Herre! hvo er som du? du, som frier en elendig fra den, som er ham for stærk, ja, en elendig og fattig fra den, som udplyndrer ham.
11 Nĩkuumĩrĩte aira a maheeni, makanjũũria ũhoro wa maũndũ itooĩ.
Der staa træske Vidner op, de affordre mig det, som jeg ikke ved.
12 Wega wakwa mandĩhaga na ũũru, magatiga ngoro yakwa ĩrĩ na ihooru.
De betale mig ondt for godt, min Sjæl føler sig forladt.
13 No rĩrĩa o maarĩ arũaru, niĩ ndehumbire nguo ya ikũnia, na ngĩĩnyiihia na ũndũ wa kwĩhinga kũrĩa irio. Rĩrĩa mahooya makwa maagire macookio-rĩ,
Men der de vare syge, iførte jeg mig Sæk, jeg plagede min Sjæl med Faste, og jeg bad med Hovedet sænket mod min Barm.
14 ndaikarire ngĩcakayaga, o taarĩ mũrata wakwa kana mũrũ wa maitũ ndaacakayagĩra. Ndethikĩire ndĩ na ihooru, o taarĩ mũndũ ũracakaĩra nyina.
Jeg omgikkes med ham, som han havde været min Ven og Broder; jeg gik i Sørgeklæder og var nedbøjet som en, der sørger for sin Moder.
15 No rĩrĩa ndahĩngirwo ngĩgwa, o moonganire hamwe mangenerere; atharĩkĩri makĩũngana maatharĩkĩre itekũmenya. Manjaambirie mategũtigithĩria.
Men da jeg kom til at halte, glædede de sig og flokkedes; Uslinger flokkedes om mig, og jeg vidste af intet; de sønderslede og tav ikke.
16 Maanyũrũragia ta andũ matooĩ Ngai, makaahagaranĩria magego mao.
Iblandt vanhellige og frække Spottere skare de Tænder imod mig.
17 Wee Jehova-rĩ, nĩ nginya rĩ ũgũikara wĩroreire? Hatũra muoyo wakwa kuuma harĩ wanangi wao, ũhatũre muoyo wakwa wa goro kuuma harĩ mĩrũũthi ĩno.
Herre! hvor længe vil du se til? udfri min Sjæl fra deres Ødelæggelse, min eneste fra de unge Løver.
18 Nĩ niĩ ngũgũcookeria ngaatho kĩũngano-inĩ kĩrĩa kĩnene; ndĩkũgoocaga ndĩ gatagatĩ ka andũ aingĩ.
Jeg vil takke dig i en stor Forsamling, jeg vil love dig iblandt et talrigt Folk.
19 Ndũkareke arĩa maathũire tũhũ mangũũrĩre maitho, mangenerere; kana acio maamenete hatarĩ gĩtũmi moinanĩre maitho.
Lad dem, som ere mine Fjender uden Skel, ikke glædes over mig, eller dem, som hade mig uforskyldt, give Vink med Øjnene.
20 Matiaragia ndeto cia thayũ, no mathugundaga maũndũ ma maheeni, ma gũũkĩrĩra andũ arĩa maikaraga na thayũ bũrũri-inĩ.
Thi de tale ikke Fred; men imod de stille i Landet optænke de svigefulde Anslag.
21 Manjathamagĩria tũnua twao makoiga atĩrĩ, “Haiya! Haiya! Maitho maitũ nĩmeyoneire ũguo.”
Og de lode deres Mund vidt op imod mig; de sagde: Ha, ha! vort Øje har set det.
22 Wee Jehova, nĩwĩoneire ũguo; tiga gũkira. Wee Mwathani-rĩ, ndũgaikare haraaya na niĩ.
Herre! du har set det; ti ikke, Herre! vær ikke langt fra mig.
23 Arahũka, ũkĩra ũngitĩre! Hũũranĩra, Wee Ngai wakwa na Mwathani wakwa.
Vaagn op og vær vaagen for min Ret, for min Sag, min Gud og min Herre!
24 Wee Jehova, nduĩra kũringana na ũthingu waku, Wee Ngai wakwa; ndũkareke mangũũrĩre maitho, mangenerere.
Herre, min Gud! døm mig efter din Retfærdighed, og lad dem ikke glæde sig over mig,
25 Ndũkareke meciirie atĩrĩ, “Haiya, ũguo noguo tũrendaga gwĩkĩke!” Kana moige atĩrĩ, “Nĩtũmũmeretie.”
at de ikke skulle sige i deres Hjerte: „Ha, ha! det var vor Lyst!‟ Lad dem ikke sige: „Vi have opslugt ham!‟
26 Arĩa othe mangũũragĩra maitho mangenerere nĩ ũndũ wa mĩnyamaro yakwa maroconorithio na manyiitwo nĩ kĩrigiicano; arĩa othe metũũgagĩria igũrũ rĩakwa maroconorithio na maagithio gĩtĩĩo.
Lad dem, som glæde sig ved min Ulykke, til Hobe blues og blive til Skamme; lad dem, som gøre sig store imod mig, klædes med Skam og Skændsel.
27 Arĩa makenaga ndaatuĩrwo ciira na kĩhooto, nĩmanĩrĩre na gĩkeno na gũcanjamũka; nĩmatũũre moigaga atĩrĩ, “Jehova arotũgĩrio, o we ũkenagĩra ũgaacĩru wa ndungata yake.”
Lad dem frydes og glædes, som have Lyst til min Retfærdighed, og lad dem altid sige: Herren bør storlig loves, han, som har Lyst til sin Tjeners Fred.
28 Rũrĩmĩ rwakwa rũrĩaragia ũhoro wa ũthingu waku, na ngũgoocage mũthenya wothe.
Saa skal min Tunge tale om din Retfærdighed, om din Pris den ganske Dag.
