< Thaburi 142 >
1 Thaburi ya Daudi Ngayagĩra Jehova nyanĩrĩire; ngwambararia mũgambo wakwa kũrĩ Jehova anjiguĩre tha.
En Maskil af David, da han var i Hulen. En Bøn.
2 Njitũrũraga mateta makwa mbere yake; ndĩrĩmwĩraga thĩĩna wakwa ndĩ mbere yake.
Jeg løfter min Røst og raaber til HERREN, jeg løfter min Røst og trygler HERREN,
3 Rĩrĩa roho wakwa waringĩka thĩinĩ wakwa, Wee nĩwe ũmenyaga njĩra ĩrĩa ndĩrĩgera. Njĩra-inĩ ĩrĩa thiiagĩra-rĩ, andũ nĩmahithĩire mũtego.
udøser min Klage for ham, udtaler min Nød for ham.
4 Ta rora mwena wakwa wa ũrĩo wone; gũtirĩ o na ũmwe ũranũmbũiya. Ndirĩ na ha kũũrĩra; muoyo wakwa gũtirĩ mũndũ o na ũmwe ũngĩũmenyerera.
Naar Aanden vansmægter i mig, kender du dog min Sti. Paa Vejen, ad hvilken jeg vandrer, lægger de Snarer for mig.
5 Wee Jehova, nĩwe ngayagĩra; njugaga atĩrĩ, “Wee nĩwe rĩũrĩro rĩakwa, na igai rĩakwa bũrũri-inĩ wa arĩa marĩ muoyo.”
Jeg skuer til højre og spejder, men ingen vil kendes ved mig, afskaaret er mig hver Tilflugt, ingen bryder sig om min Sjæl.
6 Thikĩrĩria gũkaya gwakwa, nĩgũkorwo ndĩĩmũhinyĩrĩrie mũno; ndeithũra kuuma kũrĩ andũ arĩa mathingatanĩte na niĩ, nĩgũkorwo marĩ na hinya mũno kũngĩra.
HERRE, jeg raaber til dig og siger: Du er min Tilflugt, min Del i de levendes Land!
7 Njohorithia kuuma kĩoho-inĩ gĩakwa, nĩguo ngoocage rĩĩtwa rĩaku. Hĩndĩ ĩyo andũ arĩa athingu nĩmakandigiicĩria, nĩ ũndũ wa ũrĩa ũnjĩkĩte wega.
Lyt til mit Klageraab, thi jeg er saare ringe, frels mig fra dem, der forfølger mig, de er for stærke for mig; udfri min Sjæl af dens Fængsel, at jeg kan prise dit Navn! De retfærdige venter i Spænding paa, at du tager dig af mig.