< Thaburi 129 >
1 Thaburi ya Agendi Maanahinyĩrĩria mũno kuuma ũnini-inĩ wakwa, Isiraeli nĩmakiuge ũguo,
De trængte mig haardt fra min Ungdom af — saa sige Israel! —
2 maanahinyĩrĩria mũno kuuma ũnini-inĩ wakwa, no rĩrĩ, matirĩ maahota kũndooria.
de trængte mig haardt fra min Ungdom af; dog kunde de ikke overvælde mig.
3 Andũ arĩa marĩmaga na mũraũ marĩmĩte ngʼongʼo wakwa, magatema mĩtaro mĩraihu.
Plovmændene pløjede paa min Ryg, de droge deres Furer lange.
4 No rĩrĩ, Jehova nĩ mũthingu; nĩanjohorithĩtie harĩ mĩhĩndo ya andũ arĩa aaganu.
Herren er retfærdig, han overhuggede de ugudeliges Reb.
5 Andũ arĩa othe mathũire Zayuni marocookio na thuutha maconokete.
De skulle beskæmmes og vige tilbage, alle de, som hade Zion.
6 Marohaana ta nyeki ĩrĩ nyũmba igũrũ, ĩrĩa ĩhoohaga ĩtanamera;
De skulle blive som Græs paa Tagene, som tørres, førend nogen oprykker det;
7 mũmĩtui ndangĩmĩiyũria hĩ-inĩ ciake, o na kana ũrĩa ũmĩũnganagia amĩiyũrie moko-inĩ make.
af hvilket Høstmanden ikke fylder sin Haand, ej heller den, som binder Neg, sin Arm.
8 Andũ arĩa mahĩtũkagĩra kuo maroaga kuuga atĩrĩ, “Kĩrathimo kĩa Jehova kĩrogĩa igũrũ rĩanyu; nĩtwamũrathima thĩinĩ wa rĩĩtwa rĩa Jehova.”
Og de, som gaa forbi, sige ikke: Herrens Velsignelse være over eder! Vi velsigne eder i Herrens Navn.