Thaburi 125

1 Andũ arĩa mehokete Jehova matariĩ ta Kĩrĩma gĩa Zayuni, kĩrĩa gĩtangĩenyenyeka, no gĩtũũraga nginya tene.

De, som forlade sig paa Herren, de ere som Zions Bjerg, der ikke rokkes, men bliver evindelig.

2 O ta ũrĩa irĩma ithiũrũrũkĩirie Jerusalemu ũguo noguo Jehova athiũrũrũkagĩria andũ ake, kuuma rĩu nginya tene na tene.

Der er Bjerge trindt omkring Jerusalem, og Herren er trindt omkring sit Folk fra nu og indtil evig Tid.

3 Mũthĩgi wa andũ arĩa aaganu ndũgũtũũra wathanaga bũrũri ũrĩa ũgaĩirwo andũ arĩa athingu, nĩguo andũ acio athingu matikae gũtambũrũkia moko mao meeke ũũru.

Thi Ugudelighedens Spir skal ikke hvile over de retfærdiges Lod, paa det de retfærdige ikke skulle udrække deres Hænder til Uretfærdighed.

4 Wee Jehova, andũ arĩa ega mekaga o maũndũ mega, o acio arũngĩrĩru ngoro.

Gør vel, Herre! imod de gode og imod dem, der ere oprigtige i deres Hjerter.

5 No rĩrĩ, andũ arĩa maahũkaga makagera njĩra iria njogomu-rĩ, Jehova nĩakamaingatanĩria hamwe na arĩa mekaga ũũru. Isiraeli kũrogĩa thayũ.

Men dem, som bøje ind paa deres Krogveje, skal Herren lade fare bort med dem, som øve Uret. Fred være over Israel!