Thaburi 12

1 Thaburi ya Daudi Jehova, tũteithie, nĩgũkorwo andũ arĩa etigĩri Ngai nĩmaniinĩtwo; andũ arĩa ehokeku nĩmathirĩte makoima gatagatĩ-inĩ ka andũ.

Til Sangmesteren; til Skeminith; en Psalme af David.

2 O mũndũ aheenagia mũndũ wa itũũra rĩake; mĩromo yao ya ũhinga yaragia maheeni.

Frels, Herre! thi de fromme ere borte; thi de trofaste ere blevne faa iblandt Menneskens Børn.

3 Jehova aroeheria mĩromo yothe ya ũhinga, o na nĩmĩ ciothe iria ciaragia na mwĩgaatho,

De tale Løgn, hver med sin Næste; med smigrende Læber, snart af et, snart af et andet Hjerte tale de.

4 iria ciugaga atĩrĩ, “Tũkũhootana nĩ ũndũ wa nĩmĩ ciitũ; mĩromo ĩno tũrĩ nayo nĩ iitũ; mwathi witũ akĩrĩ ũ?”

Herren udrydde alle smigrende Læber, den Tunge, som taler store Ord,

5 “Tondũ wa kũhinyĩrĩrio kwa andũ arĩa matarĩ hinya, na gũcaaya kwa arĩa abatari-rĩ, rĩu nĩngwarahũka,” ũguo nĩguo Jehova ekuuga. “Nĩngũmagitĩra kuuma kũrĩ andũ arĩa mamacambagia.”

dem, som sige: Ved vor Tunge skulle vi faa Overhaand, vore Læber ere med os; hvo er vor Herre?

6 Nacio ciugo cia Jehova itirĩ mahĩtia, ihaana ta betha ĩthereirio kĩrugutĩro-inĩ kĩa rĩũmba, ĩtheretio maita mũgwanja.

For de elendiges Ødelæggelses Skyld, for de fattiges Jamren vil jeg nu staa op, siger Herren; jeg vil sætte en Frelse for den, som han fnyser ad.

7 Wee Jehova nĩũrĩtũmenyagĩrĩra wega, na ũtũgitagĩre kuuma kũrĩ andũ ta acio nginya tene.

Herrens Ord ere rene Ord, ligesom Sølv, der er smeltet i en Ovn af Jord, lutret syv Gange.

8 Andũ arĩa aaganu macangacangaga marĩ na mwĩtĩĩo, rĩrĩa ũndũ ũrĩa mũũru ũragathĩrĩrio nĩ andũ.

Du, Herre! du vil bevare dem; du vil vogte os imod denne Slægt evindelig. De ugudelige færdes trindt omkring, naar Skarn ophøjes iblandt Menneskens Børn.