< Thaburi 115 >
1 Ti ithuĩ, Wee Jehova, ti ithuĩ twagĩrĩire kũgoocwo, no goocithia rĩĩtwa rĩaku, tondũ wa wendo na wĩhokeku waku.
Ikke os, Herre! ikke os, men dit Navn give du Ære for din Miskundhed, for din Sandheds Skyld.
2 Nĩ kĩĩ gĩtũmaga ndũrĩrĩ ciũrie atĩrĩ, “Ngai wao akĩrĩ ha?”
Hvorfor skulle Hedningerne sige: Hvor er nu deres Gud?
3 Ngai witũ arĩ o igũrũ; we ekaga o ũrĩa endaga.
Men vor Gud er i Himlene, han gør alt, hvad ham behager.
4 No mĩhianano yao nĩ betha na thahabu, wĩra ũthondeketwo na moko ma andũ.
Deres Billeder ere Sølv og Guld, Menneskehænders Gerning.
5 Nĩĩrĩ tũnua, no ndĩaragia, nĩĩrĩ maitho, no ndĩonaga;
De have Mund, men kunne ikke tale; de have Øjne, men kunne ikke se.
6 nĩĩrĩ matũ, no ndĩiguaga, nĩĩrĩ na maniũrũ, no ndĩiguaga mũnungo;
De have Øren, men kunne ikke høre; de have Næse, men kunne ikke lugte.
7 nĩĩrĩ moko, no ndĩngĩhambata kĩndũ, nĩĩrĩ magũrũ, no ndĩngĩĩtwara; o na nĩĩrĩ mĩmero, no ndĩngĩnyuria.
De have Hænder, men kunne ikke føle; de have Fødder, men kunne ikke gaa; de kunne ikke tale med deres Strube.
8 Andũ arĩa mamĩthondekaga makaahaana o tayo, na noguo arĩa othe mamĩĩhokaga makaahaana.
Ligesom de ere, saa vorde de, der gøre dem, hver den, som forlader sig paa dem.
9 Wee nyũmba ya Isiraeli, wĩhokage Jehova: we nĩwe ũteithio wao o na ngo yao.
Israel! forlad dig paa Herren; han er deres Hjælp og deres Skjold.
10 Wee nyũmba ya Harũni, wĩhokage Jehova: we nĩwe ũteithio wao o na ngo yao.
Arons Hus! forlader eder paa Herren; han er deres Hjælp og deres Skjold.
11 Inyuĩ arĩa mũmwĩtigĩrĩte, mwĩhokagei Jehova: we nĩwe ũteithio wao na ngo yao.
I, som frygte Herren, forlader eder paa Herren; han er deres Hjælp og deres Skjold.
12 Jehova nĩatũririkanĩte na nĩegũtũrathima: Nĩekũrathima nyũmba ya Isiraeli, nĩekũrathima nyũmba ya Harũni,
Herren kom os i Hu, han skal velsigne, han skal velsigne Israels Hus, han skal velsigne Arons Hus.
13 nĩekũrathima arĩa metigĩrĩte Jehova, anini na anene o ũndũ ũmwe.
Han skal velsigne dem, som frygte Herren, de smaa med de store.
14 Jehova arotũma mũingĩhe, inyuĩ na ciana cianyu.
Herren formere eder, eder og eders Børn!
15 Mũrorathimwo nĩ Jehova, Mũmbi wa igũrũ na thĩ.
Velsignede være I for Herren, som har gjort Himmel og Jord.
16 Kũu igũrũ mũno nĩ kwa Jehova, no thĩ nĩamĩheanĩte kũrĩ andũ.
Himlene ere Herrens Himle, men Jorden gav han Menneskens Børn.
17 Andũ arĩa akuũ matigoocaga Jehova, acio maikũrũkaga kũu ũkiri-inĩ;
De døde love ikke Herren, ej heller nogen af dem, som nedfare til det stille.
18 nĩ ithuĩ tũrĩkumagia Jehova, kuuma rĩu nginya tene na tene. Goocai Jehova.
Men vi, vi ville love Herren fra nu og indtil evig Tid. Halleluja!