Thimo 31
1 Ĩno nĩyo mĩario ya Mũthamaki Lemueli: nĩ ndũmĩrĩri nditũ ĩrĩa aarutirwo nĩ nyina:
Kong Lemuel af Massas Ord; som hans Moder tugtede ham med.
2 “Atĩrĩrĩ, wee mũrũ wakwa, ngũkwĩra atĩa, o wee mwana wa nda yakwa, ngũkwĩra atĩa o wee mwana wa mĩĩhĩtwa yakwa,
Hvad, Lemuel, min Søn, min førstefødte, hvad skal jeg sige dig, hvad, mit Moderlivs Søn, hvad, mine Løfters Søn?
3 atĩrĩ, ndũkanaitange hinya waku na andũ-a-nja, kana ũhe ũhoti waku acio manangaga athamaki.
Giv ikke din Kraft til Kvinder, din Kærlighed til dem, der ødelægger Konger.
4 “Atĩrĩrĩ, wee Lemueli, athamaki matiagĩrĩirwo nĩkũnyua ndibei, ti mũtugo wa athamaki kũnyua ndibei, anene matiagĩrĩirwo nĩ kwĩrirĩria njoohi,
Det klæder ej Konger, Lemuel, det klæder ej Konger at drikke Vin eller Fyrster at kræve stærke Drikke,
5 nĩgeetha matikanyue mariganĩrwo nĩ ũrĩa watho uugaga, nao magithie arĩa othe ahinyĩrĩrie kĩhooto kĩao.
at de ikke skal drikke og glemme Vedtægt og bøje Retten for alle arme.
6 Heaga arĩa marathira njoohi, na ndibei kũrĩ arĩa marĩ na ruo rũnene rwa ngoro;
Giv den segnende stærke Drikke, og giv den mismodige Vin;
7 reke manyue mariganĩrwo nĩ ũthĩĩni wao, na matige gũcooka kũririkana kĩeha kĩao.
lad ham drikke og glemme sin Fattigdom, ej mer ihukomme sin Møje.
8 “Arĩrĩria arĩa matangĩhota kwĩyarĩrĩria, warĩrĩrie kĩhooto kĩa arĩa othe anyamaarĩku.
Luk Munden op for den stumme, for alle lidendes Sag;
9 Maarĩrĩrie, na ũmatuĩre ciira na kĩhooto; rũĩrĩra kĩhooto kĩa arĩa athĩĩni na arĩa abatari.”
luk Munden op og døm retfærdigt, skaf den arme og fattige Ret!
10 Mũtumia ngatha-rĩ, angĩoneka kũ? Nĩgũkorwo thogora wake nĩũkĩrĩte mũno ũrĩa wa ruru iria ndune.
Hvo finder en duelig Hustru? Hendes Værd står langt over Perlers.
11 Mũthuuri wake nĩamwĩhokete biũ, na ndarĩ kĩndũ kĩa bata angĩaga.
Hendes Husbonds Hjerte stoler på hende, på Vinding skorter det ikke.
12 Mũtumia ũcio, matukũ mothe ma muoyo wake, no maũndũ mega ekaga mũthuuriwe, na ndangĩmwĩka ũũru.
Hun gør ham godt og intet ondt alle sine Levedage.
13 Ethaga guoya wa ngʼondu na ndigi cia ũguta, agacirutĩra wĩra na kĩyo, na moko make.
Hun sørger for Uld og Hør, hun bruger sine Hænder med Lyst.
14 Ahaana ta marikabu cia wonjoria, tondũ athũgũraga irio ciake kuuma kũraya.
Hun er som en Købmands Skibe, sin Føde henter hun langvejs fra.
15 Okĩraga rũciinĩ kũrĩ o na nduma; akahe andũ a nyũmba yake irio, na akagaĩra ndungata ciake cia airĩtu mawĩra mao.
Endnu før Dag står hun op og giver Huset Mad, sine Piger deres tilmålte Del.
16 Ecũũranagia ũhoro wa mũgũnda mũna, akaũgũra; kuumana na ũthũkũmi wake, ahaandaga mũgũnda wa mĩthabibũ.
Hun tænker på en Mark og får den, hun planter en Vingård, for hvad hun har tjent.
17 Ehotoragĩra wĩra wake erutanĩirie; moko make marĩ hinya wa kwĩrutĩra wĩra.
Hun bælter sin Hofte med Kraft, lægger Styrke i sine Arme.
18 Nĩatigagĩrĩra atĩ wonjoria wake nĩũrĩ na uumithio, naguo tawa wake ũraaraga ũgĩakana.
Hun skønner, hendes Husholdning lykkes, hendes Lampe går ikke ud om Natten.
19 Anyiitaga mũtĩ wa kuogotha ndigi na guoko, nakĩo gĩcũni kĩa ndigi agakĩnyiitĩrĩra na ciara ciake.
Hun rækker sine Hænder mod Rokken, Fingrene tager om Tenen.
20 Nĩataanahagĩra andũ arĩa athĩĩni, nao arĩa abatari akamatambũrũkĩria moko make.
Hun rækker sin Hånd til den arme, rækker Armene ud til den fattige.
21 Rĩrĩa tharunji yagũa-rĩ, we ndamakaga atĩ nĩĩgũthĩĩnia andũ a nyũmba yake; nĩgũkorwo othe nĩahumbe nguo cia rangi mũtune.
Af Sne har hun intet at frygte for sit Hus, thi hele hendes Hus er klædt i Skarlagen.
22 Nĩatumaga indo cia kwara ũrĩrĩ wake; nake ehumbaga nguo cia gatani ĩrĩa njega, na cia rangi wa ndathi.
Tæpper laver hun sig, hun er klædt i Byssus og Purpur.
23 Mũthuuri wake nĩaheagwo gĩtĩĩo kĩhingo-inĩ gĩa itũũra inene, harĩa aikaraga marĩ na athuuri a bũrũri.
Hendes Husbond er kendt i Portene, når han sidder blandt Landets Ældste.
24 Mũtumia ũcio nĩatumaga nguo cia gatani agaciendia, na agatwaragĩra onjoria mĩcibi.
Hun væver Linned til Salg og sælger Bælter til Kræmmeren.
25 Hinya na ũtĩĩku nĩcio nguo iria ehumbaga; nĩakenaga ategwĩtigĩra matukũ marĩa magooka.
Klædt i Styrke og Hæder går hun Morgendagen i Møde med Smil.
26 Aaragia ciugo cia ũũgĩ, naruo rũrĩmĩ rwake rũrutanaga maũndũ ma ũtugi.
Hun åbner Munden med Visdom, med mild Vejledning på Tungen.
27 Nĩarũmbũyagia maũndũ ma nyũmba yake, na ndarĩĩaga irio atanogeire.
Hun våger over Husets Gænge og spiser ej Ladheds Brød.
28 Ciana ciake ciarahũkaga, cikoiga arorathimwo; o nake mũthuuri wake nĩamũgaathagĩrĩria, akamwĩra atĩrĩ:
Hendes Sønner står frem og giver hende Pris, hendes Husbond synger hendes Lov:
29 “Andũ-a-nja aingĩ manatuĩka ngatha, no wee nĩũmakĩrĩte othe.”
"Mange duelige Kvinder findes, men du står over dem alle!"
30 Ngoga nĩ cia kũheenania, naguo ũthaka nĩ wa tũhũ; no mũtumia ũrĩa mwĩtigĩri Jehova nĩ wa kũgaathĩrĩrio.
Ynde er Svig og Skønhed Skin; en Kvinde, som frygter HERREN, skal roses.
31 Mũrĩhei mũcaara wa wĩra ũrĩa arutĩte, naguo wĩra wake ũrekwo ũmũgaathĩrĩrie kĩhingo-inĩ gĩa itũũra rĩrĩa inene.
Lad hende få sine Hænders Frugt, hendes Gerninger synger hendes Lov i Portene.
