Thimo 25

1 Ici nĩ thimo ingĩ cia Solomoni, iria ciacookanĩrĩirio na ikĩandĩkwo nĩ andũ a Hezekia ũrĩa warĩ mũthamaki wa Juda:

Disse ere ogsaa Salomos Ordsprog, hvilke Judas Konge, Ezekias's Mænd have samlet.

2 Kũhithĩrĩra ũndũ nĩ ũgooci wa Ngai; nakuo gũtuĩria ũndũ nĩkuo kũgoocithagia athamaki.

Det er Guds Ære at skjule en Ting, men det er Kongers Ære at ransage en Ting.

3 O ta ũrĩa igũrũ kũraihĩte na igũrũ, nakuo thĩ gũkarika mũno-rĩ, ũguo noguo ngoro cia athamaki itangĩtuĩrĩka.

Himmelen i Højhed og Jorden i Dybde og Kongers Hjerte ere uransagelige.

4 Theria betha ĩthire gĩko, na nĩhegũtigara kĩndũ kĩa mũturi wa betha;

Man borttog Slaggerne fra Sølvet, saa fik Guldsmeden et Kar ud deraf;

5 eheria andũ arĩa aaganu harĩ mũthamaki, na gĩtĩ gĩake kĩa ũnene nĩgĩkũrũmio nĩ ũthingu.

man borttage den ugudelige, som er for Kongens Ansigt, saa skal hans Trone befæstes ved Retfærdighed.

6 Ndũgetũũgĩrie harĩ mũthamaki, na ndũkerũgamie gatagatĩ ka anene;

Bram ikke for Kongens Ansigt, og stil dig ikke paa de mægtiges Sted!

7 kaba mũthamaki we mwene akwĩre, “Ambata, ũũke haha,” gũkĩra agũconorithie mbere ya mũndũ ũrĩ igweta. Ũndũ ũrĩa wonete na maitho-rĩ,

Thi det er bedre, at man siger til dig: Stig her op! end at man skal sætte dig ned for en Fyrstes Ansigt, som dine Øjne have set.

8 ndũkahiũhe kũũtwara igooti-inĩ, tondũ-rĩ, ũgeeka atĩa marigĩrĩrio-inĩ, mũndũ wa itũũra rĩaku angĩkaaruta ũira agũconorithie?

Gak ikke hastelig ud for at trætte, at du ikke skal begaa noget som helst paa det sidste, naar din Næste har beskæmmet dig.

9 Ciirai na mũndũ wa itũũra rĩaku we mwene, nĩguo ndũkoimie ndundu ya mũndũ ũcio ũngĩ nja,

Før din Sag imod din Næste; men aabenbar ikke en andens Hemmelighed,

10 kana ũiguuo nĩ mũndũ ũngĩ agũconore, ũtũũre na ngumo njũru ĩtagagũthira.

paa det den, som det hører, ikke skal forhaane dig, og dit onde Rygte ikke vige fra dig.

11 Kiugo kĩarĩtio hĩndĩ ĩrĩa yagĩrĩire nĩ ta matunda ma thahabu marĩ thaani-inĩ ya betha.

Som Guldæbler i Sølvskaaler af udgravet Arbejde er det Ord, som tales i rette Tid.

12 Gĩcũhĩ gĩa gũtũ gĩa thahabu, kana ithaga rĩa thahabu ĩrĩa therie, nĩ taguo irũithia rĩa mũndũ mũũgĩ rĩtariĩ gũtũ-inĩ kwa mũndũ ũrĩa ũiguaga.

Som et gyldent Smykke og en kostbar Prydelse vil den, som irettesætter viselig, være for det Øre, som hører efter.

13 Ta ũhehu wa tharunji hĩndĩ ya magetha, no taguo mũtwari ndũmĩrĩri mwĩhokeku ahaana kũrĩ arĩa mamũtũmaga; nĩatũmaga ngoro cia anene ake ikene.

Som Sneens Kølighed paa en Høstdag er et trofast Bud for dem, som sende ham, og han vederkvæger sine Herrers Sjæl.

14 O ta ũrĩa matu na rũhuho matarĩ mbura ihaana, no taguo mũndũ ahaana ũrĩa ũrahaga ũrĩa ekũheana iheo na ndaheane.

Som Taage og Vejr uden Regn er den Mand, som praler med at ville give, men skuffer.

15 Ũkirĩrĩria no ũguucĩrĩrie ũrĩa waathanaga etĩkĩre ũndũ, naruo rũrĩmĩ ruororo no ruune ihĩndĩ.

Ved Langmodighed overtales en Fyrste, og en blød. Tunge sønderbryder Ben.

16 Ũngĩona ũũkĩ-rĩ, rĩa o wa gũkũigana, ũngĩrĩa mũingĩ mũno nĩũgũtahĩka.

Har du fundet Honning, saa spis til din Nødtørft, at du ej skal mættes af den og udspy den.

17 Nyiihia gũthiiaga kwa mũndũ wa itũũra, ũngĩthiĩ kaingĩ no anogio nĩwe agũthũũre.

Lad din Fod sjælden komme i din Vens Hus, at han ej skal blive ked af dig og hade dig.

18 Mũndũ ũrĩa ũheanaga ũira wa maheeni agookĩrĩra mũndũ wa itũũra, ahaana ta njũgũma, kana rũhiũ rwa njora, kana mũguĩ mũũgĩ.

Som en Hammer og et Sværd og en hvas Pil er den Mand, som siger falsk Vidnesbyrd imod sin Næste.

19 Kwĩhoka mũndũ ũtarĩ mwĩhokeku hĩndĩ ya thĩĩna, no ta kwĩhoka igego ituĩku, kana kũgũrũ kũrathua.

Som en skør Tand og en Fod, der snubler, er Tillid til den troløse paa Nødens Dag.

20 Ũrĩa ũinagĩra mũndũ ũrĩ na ngoro nditũ nyĩmbo, no ta mũndũ kwĩruta nguo mũthenya wa heho, kana gũitĩrĩria thiki igata-inĩ.

Som den, der aflægger Klæderne den Dag, det er koldt, som Eddike paa Salpeter, saa er den, som synger Sange for et bedrøvet Hjerte.

21 Thũ yaku ĩngĩkorwo ĩhũtiĩ-rĩ, mĩhe irio ĩrĩe; ĩngĩkorwo ĩnyootiĩ-rĩ, mĩhe maaĩ ĩnyue.

Dersom din Fjende hungrer, giv ham Brød at æde; og dersom han tørster, giv ham Vand at drikke;

22 Weka ũguo-rĩ, nĩũkũmĩigĩrĩra makara ma mwaki mũtwe, nake Jehova nĩagakũrĩha.

thi du skal samle Gløder paa hans Hoved, og Herren skal betale dig det.

23 O ta ũrĩa rũhuho rwa gathigathini rũrehaga mbura, noguo rũrĩmĩ rwa njuukũ rũrehaga ũhoro wa marakara.

Nordenvejret føder Regn og den Tunge, som taler i Skjul, et vredt Ansigt.

24 Nĩ kaba gũtũũra nyũmba-igũrũ koine-inĩ, gũkĩra gũtũũrania nyũmba thĩinĩ na mũtumia wa haaro.

Det er bedre at bo i Hjørnet paa et Tag end hos en trættekær Kvinde og i Hus sammen.

25 O ta ũrĩa maaĩ mahehu manyootoraga mũndũ mũnyootu, no taguo ũhoro mwega uumĩte bũrũri wa kũraya wĩkaga.

Som koldt Vand for en træt Sjæl, saa er et godt Budskab fra et langt fraliggende Land.

26 O ta gĩthima kĩiyũrĩte ndaka, kana itherũkĩro rĩa maaĩ riunjuge, ũguo nĩguo mũndũ mũthingu ahaanaga angĩĩrekereria harĩ andũ arĩa aaganu.

Som en plumret Kilde og en fordærvet Brønd er den retfærdige, som snubler for en ugudelig.

27 Ti wega kũrĩa ũũkĩ mũingĩ mũno, o na ti ũndũ wa gũtĩĩka mũndũ gwĩcarĩria gĩtĩĩo we mwene.

At æde megen Honning er ikke godt; ej heller er det en Ære, naar Folk ransage deres egen Ære.

28 Mũndũ ũtangĩhota gwatha ngoro yake atariĩ ta itũũra inene rĩmomoku, na rĩtarĩ na thingo.

Som en gennembrudt Stad uden Mur, saa er en Mand, som ikke kan tvinge sin Aand.