Thimo 13
1 Mwana mũũgĩ nĩathikagĩrĩria ũrutani wa ithe, no mũnyũrũrania ndathikagĩrĩria agĩkaanio.
En viis Søn modtager sin Faders Tugt; men en Spotter hører ikke paa Irettesættelse.
2 Mũndũ nĩakenagĩra maciaro mega ma kuuma kanua gake, no mũndũ ũrĩa ũtarĩ mwĩhokeku eeriragĩria haaro.
Af sin Munds Frugt nyder en Mand godt; men de troløses Sjæl høster Krænkelse.
3 Mũndũ ũrĩa ũmenyagĩrĩra kanua gake nĩ muoyo wake amenyagĩrĩra, no ũrĩa ũhiũhaga kwaria nĩakanangĩka.
Hvo som vogter sin Mund, bevarer sin Sjæl; den, som lader sine Læber vidt op, ham er det til Fordærvelse.
4 Ngoro ya kĩgũũta ĩĩriragĩria na ndĩone kĩndũ, no merirĩria ma mũndũ ũrĩ kĩyo nĩmakahingio.
Den lades Sjæl begærer og faar intet; men de flittiges Sjæl næres rigeligt.
5 Mũndũ mũthingu nĩathũire ũhoro ũtarĩ wa ma, no mũndũ mwaganu ekaga maũndũ ma thoni na ma njono.
Den retfærdige hader Løgns Ord; men den ugudelige gør Skam og Vanære.
6 Ũthingu ũgitagĩra mũndũ ũrĩa mũrũngĩrĩru, no waganu nĩũngʼaũranagia mũndũ mwĩhia.
Retfærdighed bevarer den, som vandrer oprigtigt sin Vej; men Ugudelighed styrter Synderen.
7 Kũrĩ mũndũ wĩtuaga gĩtonga, no ndarĩ kĩndũ; kũrĩ ũngĩ wĩtuaga mũthĩĩni, no arĩ na ũtonga mũnene.
Der er den, som holder sig for rig og har dog intet; og den, som holder sig for fattig og har meget Gods.
8 Ũtonga wa mũndũ wahota gũkũũra muoyo wake, no mũndũ mũthĩĩni ndaiguaga akĩĩhĩtĩrwo.
En Mands Rigdom er Løsepenge for hans Liv! men en fattig hører ikke paa Irettesættelse.
9 Ũtheri wa mũndũ mũthingu waaraga ũgacangarara, no tawa wa mũndũ mwaganu nĩkũhorio ũhoragio.
De retfærdiges Lys skinner frydeligt; men de ugudeliges Lampe skal udslukkes.
10 Mwĩtĩĩo ũciaraga njũgitano, no ũũgĩ wonekaga harĩ arĩa metĩkagĩra gũtaarwo.
Ved Hovmod foraarsager man kun Trætte; men hos dem, som lade sig raade, er Visdom.
11 Mbeeca itarĩ cia wĩhokeku ithiiaga igĩthiraga, no ũrĩa ũcookanagĩrĩria mbeeca tũnini o tũnini nĩatũmaga ciongerereke.
Gods formindskes ved Forfængelighed; men hvo som samler i Haanden, forøger det.
12 Ũndũ mũtaanye ũngĩikario mũno nĩũrwaragia mũndũ ngoro, no kĩĩrĩgĩrĩro kĩhingĩtio gĩtuĩkaga ta mũtĩ wa muoyo.
Forventning, som forhales, krænker Hjertet; men naar det kommer, som man begærer, da er det et Livsens Træ.
13 Mũndũ ũrĩa ũthũire ũrutani nĩeyũnũhaga, no ũrĩa ũtĩĩaga maathani nĩakaheo kĩheo.
Hvo som foragter Ordet, bereder sig Fordærvelse; men hvo som frygter Budet, han faar Løn derfor.
14 Ũrutani wa mũndũ ũrĩa mũũgĩ nĩ gĩthima kĩa muoyo, ũhũndũraga mũndũ kuuma mĩtego-inĩ ya gĩkuũ.
Den vises Lærdom er Livets Kilde, saa at man viger fra Dødens Snarer.
15 Gũtaũkĩrwo wega nĩ maũndũ gũtũmaga mũndũ endeke, no njĩra ya arĩa matarĩ ehokeku ti hũthũ.
En god Forstand giver Naade; men de troløses Vej er haard.
16 Mũndũ o wothe mwĩbaarĩrĩri ekaga maũndũ make na ũmenyi, no mũndũ mũkĩĩgu aguũragia ũrimũ wake.
Hver, som er klog, gør sine Ting med Forstand; men Daaren udbreder Taabelighed.
17 Mũtũmwo mwaganu atoonyaga thĩĩna-inĩ, no mũtũmwo mwĩhokeku nĩarehaga kĩhonia.
Et ugudeligt Sendebud falder i Ulykke; men et trofast Bud er Lægedom.
18 Mũndũ ũrĩa ũregaga gũtaarwo anyiitagwo nĩ thĩĩna na thoni, no mũndũ ũrĩa wĩtĩkagĩra gũkaanio atuĩkaga wa gũtĩĩo.
Hvo, som lader Tugt fare, faar Armod og Skam; men den, som agter paa Revselse, faar Ære.
19 Ũndũ mwĩrirĩrie wakinyanĩra ũiguithagia ngoro wega, no andũ akĩĩgu monaga kũhutatĩra ũũru ta ũndũ ũrĩ magigi.
Naar det sker, som man begærer, da er det sødt for Sjælen; men at vige fra ondt, er Daarer en Vederstyggelighed.
20 Mũndũ ũrĩa ũceeraga na arĩa oogĩ akĩragĩrĩria kũũhĩga, no ũrĩa ũtwaranaga na mũndũ mũkĩĩgu onaga o ũũru.
Den, som omgaas med vise, bliver viis, men den, som er Ven med Daarer, faar Ulykke.
21 Mũtino ũthingataga mũndũ ũrĩa mwĩhia, no ũgaacĩru nĩ kĩheo kĩa arĩa athingu.
Ulykke forfølger Syndere; men den retfærdige betales med godt.
22 Mũndũ mwega atigagĩra ciana cia ciana ciake igai, no ũtonga wa mũndũ mwĩhia ũigagĩrwo andũ arĩa athingu.
Den gode efterlader Børnebørn en Arv; men Synderes Gods er gemt til den retfærdige.
23 Mũgũnda wa mũndũ mũthĩĩni no ũciare irio nyingĩ, no kwaga kĩhooto gũciniinaga ciothe.
Den fattiges nyopdyrkede Land yder megen Føde; men der er den, som gaar til Grunde, fordi han ikke gør Ret.
24 Mũndũ ũrĩa ũigaga rũthanju thĩ nĩ mwana wake athũire, no ũrĩa wendete mwana wake nĩamũherithagia.
Hvo som sparer sit Ris, hader sin Søn; men den, som elsker ham, tugter ham tidligt.
25 Andũ arĩa athingu marĩĩaga makahũũna, no nda ya mũndũ mwaganu ĩikaraga o ĩhũtiĩ.
Den retfærdige kan spise, til hans Sjæl bliver mæt; men de ugudeliges Bug skal lide Mangel.
