Ayubu 26
1 Ningĩ Ayubu agĩcookia atĩrĩ:
Da svarede Job og sagde:
2 “Kaĩ ũrĩ gũteithia ũrĩa ũtarĩ na ũhoti-ĩ! Kaĩ ũrĩ kũhonokia guoko kũrĩa gũtarĩ na hinya-ĩ!
Hvad har du hjulpet den, som ingen Kraft havde? frelste du den Arm, som ingen Styrke havde?
3 Kaĩ ũrĩ gũtaara mũndũ ũtarĩ na ũũgĩ-ĩ! Na atĩrĩ, kaĩ nĩwonanĩtie ũmenyo mũnene-ĩ!
Hvorledes raadede du den, som ingen Visdom havde, og kundgjorde Indsigt til Overflod?
4 Nũũ wagũteithia kwaria ciugo icio? Na nĩ roho waũ waria na kanua gaku?
For hvem har du kundgjort Tale, og hvis Aande talte ud af dig?
5 “Arĩa akuũ marĩ na ruo rũnene, o acio marĩ rungu rwa maaĩ na kĩrĩa gĩothe gĩtũũraga kuo.
Dødningerne bæve neden under Vandene og deres Beboere.
Dødsriget ligger blottet for ham, og Afgrunden har intet Skjul. (Sheol h7585)
7 Atambũrũkagia matu ma mwena wa gathigathini igũrũ rĩa kũndũ gũtarĩ kĩndũ; nayo thĩ ndarĩ kĩndũ amĩcunjurĩtie nakĩo.
Han udbreder Norden over det øde, han hænger Jorden paa intet.
8 Athayaga maaĩ thĩinĩ wa matu make, no matu macio matingĩtembũrwo nĩ ũritũ wamo.
Han binder Vandet sammen i sine Skyer, dog brister Skydækket ikke under dem.
9 Ahumbagĩra ũthiũ wa mweri rĩrĩa waiganana, agatambũrũkia matu make igũrũ rĩaguo.
Han lukker for sin Trone, han udbreder sin Sky over den.
10 Nĩekĩrĩte rũkiriri igũrũ rĩa maaĩ, rũkahakania ũtheri na nduma.
Han har draget en Grænse oven over Vandene indtil der, hvor Lyset ender i Mørke.
11 Itugĩ iria itiirĩrĩire igũrũ nĩ ithingithaga, ikagegearaga nĩ ũndũ wa ikũũmana rĩake.
Himmelens Piller skælve og forfærdes for hans Trusel.
12 Nĩoirugire maaĩ ma iria na ũndũ wa hinya wake; na nĩ ũndũ wa ũũgĩ wake nĩatinaangirie Rahabu tũcunjĩ.
Ved sin Kraft oprører han Havet, og med sin Forstand bryder han dets Hovmod.
13 Mĩhũmũ yake nĩyo yathakaririe igũrũ; guoko gwake nĩ gwatheecire nyoka ĩrĩa ĩnyororokaga na ihenya.
Ved hans Aande blive Himlene dejlige; hans Haand gennemborer den flygtende Slange.
14 Atĩrĩrĩ, ĩno no mĩthia ya mawĩra make; kaĩ no kamũheehũ kanini tũiguaga ka ũhoro wake-ĩ! Nũũ ũngĩgĩtaũkĩrwo nĩ marurumĩ ma ũhoti wake?”
Se, disse ere de yderste Grænser af hans Veje, og hvor svag er Lyden af det Ord, som vi have hørt deraf? Men hans Vældes Torden — hvo forstaar den!
