Ayubu 18
1 Ningĩ Bilidadi ũrĩa Mũshuhi agĩcookia, akĩũria atĩrĩ:
Saa tog Sjuhiten Bildad til Orde og sagde:
2 “Ũrĩĩtiga kwaria mĩario ĩno rĩ? Gĩa na ũũgĩ nĩguo o na ithuĩ tũhote kwaria.
Saa gør dog en Ende paa dine Ord, kom til Fornuft og lad os tale!
3 Nĩ kĩĩ kĩratũma ũtuone tũhaana ta ngʼombe, na tũgatuuo irimũ maitho-inĩ maku?
Hvi skal vi regnes for Kvæg og staa som umælende i dine Øjne?
4 Wee ũrehanyũrũra nĩ ũndũ wa ũrĩa ũrakarĩte-rĩ, thĩ no ĩthaamwo nĩ ũndũ waku? Kana no nginya ndwaro cia mahiga cieherio harĩa itũire?
Du, som i Vrede sønderslider din Sjæl, skal for din Skyld Jorden blive øde og Klippen flyttes fra sit Sted?
5 “Tawa wa mũndũ mwaganu nĩmũhorie; rũrĩrĩmbĩ rwa mwaki wake nĩrũtigĩte gwakana.
Nej, den gudløses Lys bliver slukt, hans Ildslue giver ej Lys;
6 Ũtheri ũrĩa ũrĩ thĩinĩ wa hema yake ũtuĩkĩte nduma; naguo tawa ũrĩa ũrĩ hakuhĩ nake ũkahora.
Lyset i hans Telt gaar ud, og hans Lampe slukkes for ham;
7 Hinya wa mũkinyũkĩrie wake nĩmũhũthie; namo mathugunda make makamũgũithia thĩ.
hans kraftige Skridt bliver korte, han falder for eget Raad;
8 Makinya make mamũikagia wabu-inĩ, nake akoorũraga thĩinĩ wa marima mayo.
thi hans Fod drives ind i Nettet, paa Fletværk vandrer han frem,
9 Mũtego ũmũnyiitĩire ndiira-inĩ ya kũgũrũ; mũtego ũgakĩmũrũmia biũ.
Fælden griber om Hælen, Garnet holder ham fast;
10 Ahithĩirwo kĩana kĩa rũrigi tĩĩri-inĩ, akaambĩrwo mũtego njĩra-inĩ yake.
Snaren er skjult i Jorden for ham og Saksen paa hans Sti;
11 Imakania imuumagĩrĩra na mĩena yothe, na ikamũtengʼeragia harĩa hothe aagerera.
Rædsler skræmmer ham alle Vegne og kyser ham Skridt for Skridt:
12 Mũtino nĩũmũhũũtĩire; mwanangĩko wetereire agwe.
Ulykken hungrer efter ham, Undergang lurer paa hans Fald:
13 Mũtino ũrĩĩaga icunjĩ cia gĩkonde gĩake; narĩo irigithathi rĩa gĩkuũ rĩgatambuuranga ciĩga ciake.
Dødens førstefødte æder hans Lemmer, æder hans Legemes Lemmer;
14 Aguucĩtio, akarutwo ũgitĩri-inĩ wa hema yake, na agatwarwo kũrĩ mũthamaki wa imakania.
han rives bort fra sit Telt, sin Fortrøstning; den styrer hans Skridt til Rædslernes Konge;
15 Mwaki nĩguo ũtũũraga hema-inĩ yake; ũbiriti ũgwakana nĩũhurunjĩtwo gĩikaro gĩake.
i hans Telt har Undergang hjemme, Svovl strøs ud paa hans Bolig;
16 Mĩri yake yũmagĩra tĩĩri-inĩ, nacio honge ciake ikahooha na igũrũ.
nedentil tørrer hans Rødder, oventil visner hans Grene;
17 Kĩririkano gĩake nĩ gĩgaathira thĩ; ndarĩ rĩĩtwa bũrũri-inĩ.
hans Minde svinder fra Jord, paa Gaden nævnes ikke hans Navn;
18 Akaarutũrũrwo ũtheri-inĩ atwarwo nduma-inĩ na nĩakaingatwo oime thĩ ĩno.
man støder ham ud fra Lys i Mørket og driver ham bort fra Jorderig;
19 Ndarĩ ciana kana njiaro thĩinĩ wa andũ ao, o na ndarĩ mũndũ wake ũgaatigara kũrĩa aatũũraga.
i sit Folk har han ikke Afkom og Æt, i hans Hjem er der ingen tilbage;
20 Andũ a mwena wa ithũĩro nĩmakagegio nĩ maũndũ marĩa mamũkorete; andũ a mwena wa irathĩro manyiitwo nĩ kĩmako.
de i Vester stivner ved hans Skæbnedag, de i Øst bliver slagne af Rædsel.
21 Ti-itherũ ũguo nĩguo gĩikaro kĩa mũndũ mwaganu gũkahaana; kũndũ kwa mũndũ ũrĩa ũtooĩ Mũrungu-rĩ, gwake kũhaana ũguo.”
Ja, saaledes gaar det den lovløses Bolig, dens Hjem, der ej kender Gud!
