Ayubu 13
1 “Atĩrĩrĩ, maitho makwa nĩmonete maũndũ macio mothe, matũ makwa nĩmamaiguĩte na magataũkĩrwo nĩmo.
Se, mit Øje har skuet alt dette, mit Øre har hørt og mærket sig det;
2 Ũrĩa mũũĩ o na niĩ nĩnjũũĩ; mũtirĩ oogĩ kũngĩra.
hvad I ved, ved også jeg, jeg falder ikke igennem for jer.
3 No niĩ ndĩrenda kwaria na Mwene-Hinya-Wothe, na ngerirĩria gũciira na Mũrungu.
Men til den Almægtige vil jeg tale, med Gud er jeg sindet at gå i Rette,
4 No inyuĩ-rĩ, mũranjigĩrĩra ndeto cia maheeni; inyuothe mũrĩ athondekani a tũhũ!
mens I smører på med Løgn; usle Læger er I til Hobe.
5 Naarĩ korwo mwakira ki! Ũndũ ũcio ũngĩtuĩka ũũgĩ harĩ inyuĩ.
Om I dog vilde tie stille, så kunde I regnes for vise!
6 Na rĩrĩ, thikĩrĩriai kĩhooto gĩakwa; iguai gũthaithana kwa mĩromo yakwa.
Hør dog mit Klagemål, mærk mine Læbers Anklage!
7 Kaĩ mũngĩaria ũũru mũkĩarĩrĩria Mũrungu? Kaĩ mũngĩaria maheeni igũrũ rĩake?
Forsvarer I Gud med Uret, forsvarer I ham med Svig?
8 Kaĩ mũngĩmuonia kĩmenyano? Kaĩ mũgũciirĩrĩra Mũrungu?
Vil I tage Parti for ham, vil I træde i Skranken for Gud?
9 Angĩmũtuĩria inyuĩ-rĩ, ũndũ ũcio no ũtuĩke mwega? No mũmũheenie ta ũrĩa mũngĩheenia mũndũ?
Går det godt, når han ransager eder, kan I narre ham, som man narrer et Menneske?
10 Ti-itherũ no amũrũithie mũngĩtuĩka a kuonania kĩmenyano na hitho.
Revse jer vil han alvorligt, om I lader som intet og dog er partiske.
11 Hĩ, riiri wake ndũngĩmũmakia? Mũtingĩnyiitwo nĩ guoya nĩ ũndũ wake?
Vil ikke hans Højhed skræmme jer og hans Rædsel falde på eder?
12 Mĩario yanyu ya ũũgĩ nĩ thimo hũthũ o ta mũhu; ihooto cianyu no ta kwĩgitĩra na rĩũmba.
Eders Tankesprog bliver til Askesprog, som Skjolde af Ler eders Skjolde.
13 “Kirai ki, mũreke njarie; o ũrĩa ndĩrĩona-rĩ, rekei nyone.
Ti stille, at jeg kan tale, så overgå mig, hvad der vil!
14 Nĩ kĩĩ gĩgũtũma ndĩtoonyie ũgwati-inĩ na ngaiga muoyo wakwa moko-inĩ makwa?
Jeg vil bære mit Kød i Tænderne og tage mit Liv i min Hånd;
15 O na angĩnjũraga-rĩ, niĩ nowe ndĩrĩĩhokaga; na ti-itherũ nĩ ngatetera mĩthiĩre yakwa hau mbere yake.
se, han slår mig ihjel, jeg har intet Håb, dog lægger jeg for ham min Færd.
16 Ti-itherũ, ũndũ ũyũ noguo ũgaatuĩka wa kũũhonokia, nĩgũkorwo mũndũ ũtooĩ Ngai ndangĩũmĩrĩria gũũka mbere yake!
Det er i sig selv en Sejr for mig, thi en vanhellig vover sig ikke til ham!
17 Thikĩrĩriai wega ũhoro wakwa; matũ manyu nĩmakĩigue ũrĩa nguuga.
Hør nu ret på mit Ord, lad mig tale for eders Ører!
18 Ti-itherũ nĩhaarĩirie ciira wakwa, na nĩnjũũĩ nĩ nguoneka ndĩ wa kĩhooto.
Se, til Rettergang er jeg rede, jeg ved, at Retten er min!
19 Nĩ kũrĩ mũndũ ũngĩhota gũũthitanga? Angĩkorwo nĩ kũrĩ-rĩ, no gũkira ngũkira ngue.
Hvem kan vel trætte med mig? Da skulde jeg tie og opgive Ånden!
20 “Wee Ngai, ta kĩĩhe o maũndũ maya meerĩ, na ndigũcooka gũkwĩhitha:
Kun for to Ting skåne du mig, så kryber jeg ikke i Skjul for dig:
21 Atĩrĩ, eheria guoko gwaku, gũikare kũraya na niĩ, na ũtige kũũmakia na imakania ciaku.
Din Hånd må du tage fra mig, din Rædsel skræmme mig ikke!
22 Ningĩ ũnjĩte na nĩngwĩtĩka, kana ũkĩreke njarie, nawe ũnjookerie.
Så stævn mig, og jeg skal svare, eller jeg vil tale, og du skal svare!
23 Nĩ mahĩtia na mehia maigana niĩ njĩkĩte? Nyonia ihĩtia na rĩĩhia rĩakwa.
Hvor stor er min Skyld og Synd? Lad mig vide min Brøde og Synd!
24 Ũraahitha ũthiũ waku nĩkĩ, na ũkandua thũ yaku?
Hvi skjuler du dog dit Åsyn og regner mig for din Fjende?
25 Nĩũngĩnyamaria ithangũ rĩrahurutwo nĩ rũhuho? Nĩũgũtengʼerania na maragara momũ?
Vil du skræmme et henvejret Blad, forfølge et vissent Strå,
26 Nĩgũkorwo nĩ wandĩkĩte maũndũ marũrũ ma kũnjũkĩrĩra, na ũkaangaĩra igai rĩa mehia ma ũnini wakwa.
at du skriver mig så bitter en Dom og lader mig arve min Ungdoms Skyld,
27 Wohaga magũrũ makwa na mĩnyororo; ũrangagĩra njĩra ciakwa ciothe na ũndũ wa gũcora njoro makinya ma magũrũ makwa.
lægger mine Fødder i Blokken, vogter på alle mine Veje. indkredser mine Fødders Trin!
28 “Nĩ ũndũ ũcio mũndũ amocaga ta kĩndũ kĩbuthĩte, agathira ta nguo ĩrĩĩtwo nĩ memenyi.
Og så er han dog som smuldrende Trøske, som Klæder, der ædes op af Møl,
