Jeremia 23
1 “Hĩ! Kaĩ arĩithi arĩa maniinaga na makahurunja mbũri cia rũũru rwakwa marĩ na haaro-ĩ!” ũguo nĩguo Jehova ekuuga.
Ve de Hyrder, som ødelægge og adsprede min Græsgangs Faar! siger Herren.
2 Nĩ ũndũ ũcio Jehova Ngai wa Isiraeli ekũũria arĩithi arĩa marĩithagia andũ akwa atĩrĩ: “Tondũ nĩmũhurunjĩte mbũri ciakwa na mũgaciingata, na nĩmwagĩte gũcimenyerera-rĩ, nĩngamũherithia nĩ ũndũ wa ũũru ũcio mwĩkĩte,” ũguo nĩguo Jehova ekuuga.
Derfor, saa siger Herren, Israels Gud, imod Hyrderne, som vogte mit Folk: I have adspredt mine Faar og fordrevet dem og ikke set til dem; se, jeg vil hjemsøge eder for eders Idrætters Ondskabs Skyld, siger Herren.
3 “Niĩ mwene nĩngacookereria matigari ma rũũru rwa mbũri ciakwa kuuma mabũrũri mothe marĩa ndaacitwarithirie, ndĩcicookie ũrĩithio-inĩ wacio, na nĩigaciaranĩra kuo, cingĩhe.
Og jeg vil samle de overblevne af mine Faar fra alle de Lande, hvorhen jeg har fordrevet dem; og jeg vil føre dem tilbage til deres Græsgange, og de skulle vorde frugtbare og mangfoldige.
4 Nĩngacirehera arĩithi a gũcirĩithagia, na itigacooka gwĩtigĩra kana kũmaka, na gũtirĩ o na ĩmwe yacio ĩkoora,” ũguo nĩguo Jehova ekuuga.
Og over dem vil jeg sætte Hyrder, som skulle vogte dem; og de skulle ikke mere frygte og ikke forskrækkes og ikke savnes, siger Herren.
5 Jehova ekuuga atĩrĩ, “Matukũ nĩmarooka rĩrĩa ngaarahũrĩra Daudi mũndũ mũthingu ũgerekanĩtio na Rũhonge rwa mũtĩ, na nĩwe Mũthamaki ũrĩa ũgaathamakaga arĩ na ũũgĩ, na ageekaga maũndũ marĩa magĩrĩire na ma kĩhooto bũrũri-inĩ.
Se, de Dage komme, siger Herren, da jeg vil oprejse David en retfærdig Vækst; og han skal regere som en Konge og handle viselig og øve Ret og Retfærdighed paa Jorden.
6 Matukũ-inĩ make-rĩ, Juda nĩakahonokio, nake Isiraeli atũũre arĩ mũgitĩre. Nake ageetagwo rĩĩtwa rĩrĩ: Jehova-Ũthingu-Witũ.”
I hans Dage skal Juda frelses og Israel bo tryggelig; og dette er hans Navn, som man skal kalde ham med: „Herren vor Retfærdighed‟.
7 Nĩ ũndũ ũcio Jehova ekuuga atĩrĩ: “Matukũ nĩmarooka, rĩrĩa andũ matagacooka kuuga atĩrĩ, ‘Ti-itherũ o ta ũrĩa Jehova atũũraga muoyo, ũrĩa warutire andũ a Isiraeli kuuma bũrũri wa Misiri,’
Derfor se, de Dage komme, siger Herren, da de ikke mere skulle sige: Saa sandt Herren lever, som førte Israels Børn op fra Ægyptens Land!
8 no makoigaga atĩrĩ, ‘Ti-itherũ, o ta ũrĩa Jehova atũũraga muoyo, ũrĩa warutire njiaro cia Isiraeli bũrũri ũrĩa ũrĩ mwena wa gathigathini, na kuuma mabũrũri-inĩ mothe kũrĩa aamathaamĩirie.’ Hĩndĩ ĩyo magaatũũra bũrũri wao ene.”
men derimod: Saa sandt Herren lever, som førte og bragte Israels Hus's Sæd op fra Nordenlandet og fra alle de Lande, hvorhen jeg har fordrevet dem! Og de skulle bo i deres eget Land.
9 Ũhoro ũkoniĩ anabii nĩ atĩrĩ: Ngoro yakwa nĩthuthĩku; mahĩndĩ makwa mothe nĩmarainaina. Haana ta mũndũ mũrĩĩu, ngahaana ta mũndũ mũtoorie nĩ ndibei, nĩ ũndũ wa Jehova, na nĩ ũndũ wa ndũmĩrĩri ciake theru.
Over Profeterne er mit Hjerte knust inden i mig, alle mine Ben bæve, jeg er bleven som en drukken Mand og som en Mand, over hvem Vinen har faaet Overhaand, for Herrens Skyld og for hans hellige Ords Skyld.
10 Bũrũri ũyũ ũiyũrĩte itharia; bũrũri ũyũ ũikarĩte ũrĩ mũngʼaru nĩ ũndũ wa kĩrumi, naguo ũrĩithio wothe kũu werũ-inĩ ũkahooha. Anabii marũmĩrĩire mĩtũũrĩre mĩũru, na makahũthĩra hinya wao ũrĩa gũtagĩrĩire.
Thi Landet er fuldt af Horkarle, og Landet sørger for Forbandelsens Skyld, Græsgangene i Ørken ere hentørrede; og deres Løb var ondt, og deres Magt brugtes ikke ret.
11 “Anabii na athĩnjĩri-Ngai matiĩtigagĩra Ngai; o na thĩinĩ wa hekarũ-inĩ yakwa, nĩndĩĩoneire waganu wao,” ũguo nĩguo Jehova ekuuga.
Thi baade Profet og Præst ere vanhellige; endog i mit Hus har jeg fundet deres Ondskab, siger Herren.
12 “Nĩ ũndũ ũcio njĩra yao nĩĩgũtuĩka ndenderũ; magaathaamĩrio nduma-inĩ, na kũu nĩkuo makaagũĩra. Nĩngamarehithĩria mwanangĩko mwaka-inĩ ũrĩa makaaherithio,” ũguo nĩguo Jehova ekuuga.
Derfor skal deres Vej blive for dem som slibrige Stier i Mørke, de skulle stødes frem og falde paa den; thi jeg vil lade Ulykke komme over dem, deres Hjemsøgelses Aar, siger Herren.
13 “Thĩinĩ wa anabii a Samaria-rĩ, nĩndonire ũndũ ũrĩ magigi, naguo nĩ ũyũ: Maarathaga mohoro na rĩĩtwa rĩa Baali, nao makĩhĩtithia andũ akwa a Isiraeli.
Og hos Profeterne i Samaria har jeg set Daarlighed, de spaaede ved Baal og forvildede mit Folk Israel;
14 Ningĩ thĩinĩ wa anabii a Jerusalemu-rĩ, nĩnyonete ũndũ mũũru mũno, naguo nĩ ũyũ: Matharanagia, na magatũũra maheenanagia. Mekagĩra moko ma eeki naaĩ hinya, gũkaaga mũndũ ũngĩgarũrũka atigane na waganu wake. Othe mahaanĩte ta Sodomu harĩ niĩ; andũ a Jerusalemu mahaana o ta Gomora.”
men hos Profeterne i Jerusalem har jeg set en gruelig Ting, at de bedrive Hor og gaa om med Løgn, saa at de styrke de ondes Hænder, at de ikke skulle omvende sig hver fra sin Ondskab, de ere alle blevne for mig som Sodoma og dens Indbyggere som Gomorra.
15 Nĩ ũndũ ũcio, ũhoro ũkoniĩ anabii acio, Jehova Mwene-Hinya-Wothe ekuuga ũũ: “Nĩngatũma marĩe irio ndũrũ na manyue maaĩ marĩ na thumu, nĩ ũndũ kuuma kũrĩ anabii a Jerusalemu, wagi wa gwĩtigĩra Ngai ũhunjĩte bũrũri-inĩ guothe.”
Derfor siger den Herre Zebaoth saaledes om Profeterne: Se, jeg vil give dem Malurt at æde og give dem besk Vand at drikke; thi fra Profeterne i Jerusalem er Vanhellighed kommen ud i det ganske Land.
16 Ũũ nĩguo Jehova Mwene-Hinya-Wothe ekuuga: “Mũtigathikĩrĩrie ũrĩa anabii acio maramũrathĩra; nĩ ciĩrĩgĩrĩro cia tũhũ mamũheaga. Maaragia ũhoro wa cioneki ciumĩte meciiria-inĩ mao ene, no ti kuuma kanua ka Jehova.
Saa siger den Herre Zebaoth: Hører ikke paa Profeternes Ord, som spaa for eder, de bedrage eder, de tale efter deres Hjertes Syn, ikke af Herrens Mund.
17 Mathiiaga na mbere na kwĩra andũ arĩa maathũire atĩrĩ, ‘Jehova ekuuga atĩrĩ: Nĩmũkũgĩa na thayũ.’ Na kũrĩ arĩa othe marũmagĩrĩra ũremi wa ngoro ciao, makameera atĩrĩ, ‘Gũtirĩ ũũru ũkũmũkora.’
De sige og sige til dem, som foragte mig: Herren har talt, I skulle have Fred; og de sige til hver, som vandrer i sit Hjertes Stivhed: Der skal ingen Ulykke komme over eder.
18 No rĩrĩ, nũũ wao ũrĩ warũgama ciira-inĩ wa Jehova, akĩona kana akĩigua kiugo gĩake. Nũũ wathikĩrĩirie kana akĩigua kiugo gĩake?
Thi hvo har staaet i Herrens hemmelige Raad og ser og hører hans Ord? hvo har lyttet til hans Ord, saa han hørte det?
19 Atĩrĩrĩ, kĩhuhũkanio kĩa Jehova gĩgaatuthũka na mangʼũrĩ, ta kĩhuhũkanio kĩnene gĩkĩharũrũka, nakĩo kĩgũĩre mĩtwe ya andũ arĩa aaganu.
Se, Herrens Storm, Fortørnelse, farer ud, og en hvirvlende Storm! den skal hvirvle over de ugudeliges Hoved.
20 Marakara macio ma Jehova matigaathira, o nginya rĩrĩa akaahingia muoroto wa ngoro yake. Matukũ-inĩ marĩa magooka-rĩ, nĩmũgataũkĩrwo nĩ ũhoro ũcio wega.
Herrens Vrede skal ikke vende om, inden han har udført, og inden han har fuldkommet sit Hjertes Tanker; i de sidste Dage skulle I ret faa Forstand derpaa.
21 Anabii acio-rĩ, ti niĩ ndaamatũmire, no rĩrĩ, nĩmatengʼerete na ndũmĩrĩri ciao; niĩ ndiamaarĩirie, no-o no marathĩte mohoro.
Jeg sendte ikke Profeterne, dog løb de; jeg talte ikke til dem, dog spaaede de.
22 No korwo nĩmarũgamĩte ciira-inĩ wakwa-rĩ, nĩmangĩahunjirie ndũmĩrĩri yakwa kũrĩ andũ akwa, na nĩmangĩagarũrũkĩte, magatigana na mĩthiĩre yao mĩũru, na magatigana na ciĩko ciao njũru.
Men dersom de havde staaet i mit hemmelige Raad, da vilde de lade mit Folk høre mine Ord, og de vilde føre dem tilbage fra deres onde Vej og fra deres Idrætters Ondskab.
23 “Kaĩ ndĩ Ngai wa o gũkũ gũkuhĩ, na ndirĩ Ngai wa kũraya?” ũguo nĩguo Jehova ekũũria.
Er jeg kun en Gud nær hos? siger Herren, og ikke en Gud langt borte fra?
24 “Kũrĩ mũndũ ũngĩhota kwĩhitha kũrĩa kwĩhithĩte mũno, ũndũ itangĩhota kũmuona?” ũguo nĩguo Jehova ekũũria. “Githĩ ndiyũrĩte kũndũ guothe, igũrũ na thĩ?” ũguo nĩguo Jehova ekũũria.
Mon nogen kan skjule sig paa lønlige Steder, saa at jeg ikke kan se ham? siger Herren; er jeg ikke den, som opfylder Himlene og Jorden? siger Herren.
25 “Nĩnjiguĩte ũrĩa anabii moigaga arĩa marathaga mohoro ma maheeni makĩgwetaga rĩĩtwa rĩakwa. Moigaga atĩrĩ, ‘Nĩndĩrarootire! Nĩndĩrarootire!’
Jeg har hørt, hvad Profeterne have sagt, de, som spaa Løgn i mit Navn og sige: Jeg drømte, jeg drømte.
26 Nĩ nginya rĩ ũhoro ũyũ ũgũthiĩ na mbere ngoro-inĩ cia anabii acio maheenanagia, o acio marathaga maũndũ ma matũhũhũ moimĩte meciiria-inĩ mao ene?
Hvor længe dog! mon Profeterne, som spaa Løgn, og som ere Profeter ved deres Hjertes Bedrageri, have i Sinde,
27 Meciiragia atĩ irooto icio meranaga mũndũ na ũrĩa ũngĩ nĩigũtũma andũ akwa mariganĩrwo nĩ rĩĩtwa rĩakwa, o ta ũrĩa maithe mao mariganĩirwo nĩ rĩĩtwa rĩakwa makĩhooya Baali.
og mon de tænke paa at bringe mit Folk til at glemme mit Navn ved deres Drømme, som de fortælle hver sin Næste? ligesom deres Fædre glemte mit Navn for Baals Skyld.
28 Mũnabii ũrĩa ũrotete kĩroto-rĩ, nĩaheane ũhoro wa kĩroto kĩu gĩake, no rĩrĩ, ũrĩa ũrĩ na ndũmĩrĩri yakwa nĩaheane ũhoro wayo arĩ na wĩhokeku. Tondũ-rĩ, kaĩ rũũwa rwa ngano rũrĩ na ũhoro ũrĩkũ na ngano?” ũguo nĩguo Jehova ekũũria.
Den Profet, som har en Drøm, fortælle en Drøm, men den, hos hvem mit Ord er, tale mit Ord i Sandhed; hvad har Halm at gøre med Kornet? siger Herren.
29 “Githĩ ndũmĩrĩri yakwa ndĩhaana ta mwaki, o na ta kĩbũi kĩrĩa gĩthetheraga rwaro rwa ihiga rũgatuĩka tũcere?” ũguo nĩguo Jehova ekũũria.
Er mit Ord ikke saaledes som Ild? siger Herren, og som en Hammer, der sønderslaar en Klippe?
30 “Nĩ ũndũ ũcio-rĩ, nĩndeganĩte na anabii acio maiyaga ndeto mũndũ kuuma kũrĩ ũrĩa ũngĩ, magaciaria ta ciumĩte kũrĩ niĩ,” ũguo nĩguo Jehova ekuuga.
Derfor se, jeg er imod de Profeter, siger Herren, som stjæle mine Ord, den ene fra den anden.
31 Ũũ nĩguo Jehova ekuuga, “Nĩngũũkĩrĩra anabii acio maaragia ndeto ciao ene, na magacooka makoiga atĩrĩ, ‘Ũguo nĩguo Jehova oiga.’
Se, jeg er imod Profeter, siger Herren, som tage deres Tunge og varsle: „Han har sagt det‟.
32 Ĩĩ ti-itherũ, nĩngũũkĩrĩra anabii acio marathaga mohoro ma irooto cia maheeni,” ũguo nĩguo Jehova ekuuga. “Maheanaga ũhoro wacio, makahĩtithia andũ akwa na maheeni na mwĩtĩĩo wao, no ti niĩ ndĩmatũmĩte kana ngamaatha. Matigunaga andũ aya o na hanini,” ũguo nĩguo Jehova ekuuga.
Se, jeg er imod dem, som spaa løgnagtige Drømme, siger Herren, og som fortælle dem og forvilde mit Folk med deres Løgne og med deres Letfærdighed; og jeg har dog ikke sendt dem og ikke givet dem Befaling, og de gavne slet ikke dette Folk, siger Herren.
33 “Rĩrĩa andũ aya, kana mũnabii, o na kana mũthĩnjĩri-Ngai mangĩkũũria atĩrĩ, ‘Ndũmĩrĩri nditũ kuuma kũrĩ Jehova nĩ ĩrĩkũ?’ ũkameera atĩrĩ, ‘Ndũmĩrĩri nditũ ya Jehova nĩ inyuĩ, na nĩngamũtiganĩria, ũguo nĩguo Jehova ekuuga.’
Og naar dette Folk eller Profeten eller en Præst spørger dig og siger: Hvad er Herrens Byrde? da skal du sige til dem: „Hvad, Byrde!‟ og: „Jeg vil bortkaste eder!‟ siger Herren.
34 Mũnabii, kana mũthĩnjĩri-Ngai, o na kana mũndũ ũngĩ o wothe angiuga atĩrĩ, ‘Ĩno nĩyo ndũmĩrĩri nditũ kuuma kũrĩ Jehova,’ niĩ nĩngaherithia mũndũ ũcio o hamwe na nyũmba yake.
Og naar Profeten eller Præsten eller Folket siger: „Herrens Byrde!‟ da vil jeg hjemsøge den Mand og hans Hus.
35 Mũndũ o mũndũ wanyu atiindaga akĩũria mũratawe kana mũndũ wao atĩrĩ: ‘Icookia rĩa Jehova nĩ rĩrĩkũ?’ kana, ‘Jehova oigĩte atĩa?’
Saaledes skulle I sige, hver til sin Næste og hver til sin Broder: „Hvad har Herren svaret?‟ og: „Hvad har Herren talt?‟
36 No rĩrĩ, mũtigacooke kuuga rĩngĩ atĩ ‘ndũmĩrĩri nditũ kuuma kũrĩ Jehova,’ tondũ kiugo kĩa mũndũ we mwene nĩkĩo gĩtuĩkaga ndũmĩrĩri yake nditũ, na ũguo nĩguo mũgarũraga ciugo cia ndũmĩrĩri cia Ngai ũrĩa ũrĩ muoyo, o we Jehova Mwene-Hinya-Wothe, Ngai witũ.
Men „Herrens Byrde‟ skulle I ikke nævne; thi „Byrden‟ vil for Manden blive hans eget Ord, efterdi I have forvendt den levende Guds, den Herre Zebaoths, vor Guds Ord.
37 Mũtindaga mũkĩũria mũnabii atĩrĩ: ‘Jehova agũcookeirie ũhoro ũrĩkũ?’ kana, ‘Jehova aarĩtie atĩa?’
Saaledes skal du sige til Profeten: Hvad har Herren svaret dig? og hvad har Herren talt?
38 O na gwatuĩka inyuĩ nĩmugaga atĩrĩ, ‘Ĩno nĩyo ndũmĩrĩri nditũ kuuma kũrĩ Jehova,’ ũũ nĩguo Jehova ekuuga: Nĩmwahũthĩrire ciugo ici, ‘Ĩno nĩyo ndũmĩrĩri nditũ kuuma kũrĩ Jehova,’ o na gũtuĩka nĩndamwĩrĩte mũtikanoige atĩ ‘Ĩno nĩyo ndũmĩrĩri nditũ kuuma kũrĩ Jehova.’
Men dersom I sige: „Herrens Byrde!‟ saa siger Herren derfor saaledes: Fordi I have sagt dette Ord: „Herrens Byrde!‟ skønt jeg sendte til eder og lod sige: I skulle ikke sige: Herrens Byrde!
39 Nĩ ũndũ ũcio, ti-itherũ nĩngariganĩrwo nĩ inyuĩ, ndĩmũingate mwehere mbere yakwa hamwe na itũũra rĩĩrĩ inene rĩrĩa ndaamũheire inyuĩ ene o na maithe manyu.
derfor se, jeg er der, og jeg vil glemme eder og kaste eder og Staden, som jeg gav eder og eders Fædre, bort fra mit Ansigt;
40 Nĩngamũrehithĩria thoni cia gũtũũra tene na tene, ĩĩ, ndũme mũconorithio na njono itakariganĩra.”
og jeg vil lægge paa eder evig Forhaanelse og evig Forsmædelse, som ikke skal glemmes.
